7 gode råd

Sådan gør du, hvis din medarbejder rammes af psykisk sygdom

14. October 2021

Hver 3. dansker får i løbet af livet en psykisk sygdom. De mest udbredte sygdomme er depression og angst. Læs her, hvad du kan gøre for en ramt medarbejder.

7 gode råd hvis din medarbejder er psykisk syg
Gå til Action card
Som leder vil du med stor sandsynlighed på et tidspunkt komme ud for, at en af dine medarbejdere har ondt i sindet. Men i modsætning til den medarbejder, der brækker en tå eller skal have fjernet galdesten, kan det være både svært at lægge mærke til og tale om psykisk sygdom.

Mange med psykisk sygdom er uden for arbejdsmarkedet. Og en ny undersøgelse fra Depressionsforeningen i samarbejde med Janssen viser, at cirka hver tredje dansker, der har været ramt af depression, har prøvet at blive fyret. 62 procent af dem mener, at det primært skyldes netop depressionen. Men tre ud af ti med en psykisk lidelse er i beskæftigelse, og for personer med depression er det cirka 40 procent. 

Vigtigt er det under alle omstændigheder at vide, at en medarbejder med en af de mest udbredte psykiske sygdomme som netop depression eller angst sagtens kan være en god og stabil medarbejder, både under og efter perioder med symptomer.

»Man har måske et hjørne af livet, der er svært, men derfor kan man godt være en robust medarbejder – måske mere robust end andre, fordi man er vant til at klare modgang gennem lang tid,« siger Nicolaj Christiansen, der er afdelingsleder i Psykiatrifonden.

Han understreger, at der ikke er nogen one size fits all, når det gælder din håndtering af psykisk sygdom hos medarbejderne. 

»Det er meget individuelt og afhænger blandt andet af diagnosen, medarbejderens netværk og forholdet imellem jer,« siger Nicolaj Christiansen. 

Alligevel er der nogle gode råd, du kan følge. Nemlig disse:

1. Se realistisk på jeres relation

Al ledelse bunder i tillid, men at håndtere psykisk sygdom kræver en i særklasse tillidsfuld relation, fordi emnet stadig er tabubelagt, og fordi selve lidelsen kan gøre det svært at række ud og fortælle. 

Du kan derfor ikke have et fjernt eller overfladisk forhold til en medarbejder og så ’pludselig’ kunne hjælpe ham eller hende, hvis hun har angst eller depression. 

Er tilliden ikke så stor i forvejen, så overvej eventuelt, om der er andre på arbejdspladsen, som kan hjælpe med at skabe et fortroligt rum, måske en tillidsrepræsentant eller en HR-ansvarlig, som ved mere om medarbejderen og/eller psykisk sygdom end dig. 

Det er ingen skam at søge hjælp.

Psykisk sygdom i Danmark

Hver 3. dansker bliver på et tidspunkt i livet ramt af psykisk sygdom. Cirka en femtedel af befolkningen har lige nu en psykisk sygdom. Det koster samfundet 110 milliarder kroner om året. De mest udbredte psykiske sygdomme er depression og angst.
Kilde: Psykiatrifonden
Fold ud

2. Søg viden, før det er nødvendigt

Meget af den berøringsangst, mange ledere har over for psykisk sygdom, bunder i manglende viden. Der findes gode guides på nettet, hvor du kan blive klogere på de mest almindelige tilstande som angst, depression eller OCD. 

Du skal ikke være ekspert eller på nogen måde udrede dine medarbejdere, men det kan være godt at vide, at for eksempel appetitløshed, søvnløshed eller langsommelighed i opgaveløsningen kan være tegn på depression, eller at en medarbejder, der pludselig begynder konsekvent at trække sig fra det kollegiale samvær, kan være ramt af social angst. 

Jo mere du ved, desto bedre og mere kvalificeret kan du spørge ind, hvis du er bekymret. 

3. Grib ind, når du ser advarselstegn

Som leder skal du ikke lege psykolog, men du må gerne sætte ord på din bekymring, hvis du oplever, at en medarbejder ’hænger’ psykisk – mere end hvad der er normalt i et almindeligt arbejdsliv, som går op og ned. 

Bliv på egen banehalvdel, og spørg for eksempel: ”Hvordan har du det?”, ”Jeg har tænkt på, om du får sovet om natten?”, og måske også, hvis tilliden er der: ”Har du talt med din læge?” Det er ikke farligt, hvis det bliver gjort i en kontekst, hvor du for eksempel starter med at afklare, at det er okay at spørge. 

Vær klar til at give information om, hvor medarbejderen kan få hjælp internt eller eksternt, hvis der viser sig at være noget i det, så du ikke bare sender ham eller hende ud ad døren med en ekstra bekymring. Det kan være, at I selv har en sundhedsordning i organisationen, eller at du ved, hvor der findes støtte uden for huset.

4. Afsæt god tid til en samtale

At tale om en psykisk lidelse er forbundet med megen skam og måske bekymring for, om du som leder vil tænke dårligt om medarbejderen, eller om han eller hun vil blive fyret. Mere eller mindre realistiske bekymringstanker kan fylde rigtig meget, når man for eksempel er deprimeret eller angst. 

Derfor er det vigtigt, at du afsætter god tid til at tale med en medarbejder, der er ramt af psykisk sygdom. Vælg også et sted, hvor I er sikre på ikke at blive forstyrret, da den psykisk syge medarbejder formentlig ikke har overskud til at starte forfra en masse gange – og ikke ønsker kollegernes nysgerrige blik eller ører. Måske skal I helt uden for huset og gå en tur?

5. Følg op

Hvad enten din medarbejder fortsætter på arbejdet med sin psykiske lidelse og går til behandling sideløbende eller er nødt til at blive sygemeldt i en periode, er det vigtigt, at du følger op på, hvordan det går, og ikke tænker, at medarbejderen nok selv siger til eller helst vil være i fred. 

En psykisk lidelse kan netop have den effekt, at medarbejderen ikke selv kan række ud, og er han eller hun sygemeldt, viser al forskning, at kontakt til arbejdspladsen er godt i forhold til bedring og tilbagevenden til jobbet. 

Inden for rammerne af reglerne er det derfor vigtigt, at du har en god kommunikation med din syge medarbejder – og tid er også her afgørende. Afsæt god tid til, at I kan tale ordentligt sammen om, hvordan det går. Pres til gengæld ikke ham eller hende med udsagn om, hvor travlt I har uden dem, men sig blot, at I glæder jer, til de kommer tilbage.

De mest udbredte psykiske lidelser:

Angst:

Er en naturlig følelse, som alle mennesker kender. Men angsten kan blive så voldsom, at den forhindrer den angste person i at leve sit liv, fordi han eller hun er plaget af fysiske eller psykiske symptomer, enten hele tiden eller i særlige situationer. Angst er både en lidelse i sig selv og et kendt symptom ved andre psykiske lidelser som for eksempel depression.

Typiske tegn på angst er: 
Hjertebanken, sveden og rysten 
Svimmelhed og uro i kroppen 
Mavesmerter, trykken i brystet og vejrtrækningsproblemer  
Søvnproblemer 
Sortnen for øjnene    
Tørhed i munden og problemer med at synke 
Kvalme og ondt i musklerne 
Koncentrationsproblemer og irritabilitet 
Uro og ængstelige tanker 
Undgåelsesadfærd – man flygter fra situationer, hvor angsten opstår

Behandling af angst vil ofte bestå af psykoterapi og/eller medicin. Som ved alle andre lidelser er psykoedukation – viden om sygdommen – også et vigtigt værktøj til at forstå og leve med angsten.

Depression:

Viser sig ved en overvældende følelse af nedtrykthed og tristhed, energiforladthed og negative tanker. Depression er ikke det samme som at være ked af det, i sorg eller stresset, men alle disse tilstande kan glide over i en depression, hvis man hænger i dem for længe. Svære depressioner kan være livstruende, da der er risiko for selvmord. 

Typiske tegn på depression er: 
Tristhed, nedtrykthed og træthed 
Følelse af håbløshed og meningsløshed, manglende energi og interesse for de ting, man plejer at gå op i   
Følelse af ikke at slå til og negative tanker om, at man ingenting kan, og at man er uden betydning   
Social isolation
Selvbebrejdelse, skyld og skam
Koncentrationsbesvær
Indre uro og er rastløshed
Søvnløshed eller overdreven søvn
Stærkt nedsat eller overdrevet appetit 
Tanker om selvmord      

Depression skal behandles, enten ved psykoterapi eller medicin eller en blanding af begge. Elektrochok (ETC) er en tredje behandlingsmulighed.

Kilde: Psykiatrifonden

Fold ud

6. Vær åben uden at overskride grænser

Noget af det, der gør psykisk sygdom svær at håndtere er, at vi stadig har svært ved at tale åbent om det. 

Mange har stadig indre billeder af ’skøre’ patienter på lukkede afdelinger, og forestillingerne er stort set altid værre end virkeligheden. Derfor er det godt, hvis du sammen med din medarbejder kan blive enige om at fortælle de nærmeste kolleger, hvad der foregår. Respektér dog altid, hvis medarbejderen ikke ønsker at dele informationer om sin lidelse med andre end dig. 

Stop også omgående sladder om medarbejderen, hvis du får nys om den, da det kan gøre det endnu sværere at vende tilbage til arbejdspladsen.

7. Hav tillid til din medarbejder

Mennesker med psykiske lidelser kan have lange perioder uden symptomer, og de kan også opleve aldrig at få symptomer igen. Samtidig er de vant til at klare noget, der er særdeles pinefuldt – de kender til modstand og overkommer den, måske hver eneste dag. 

Den robusthed og indsigt kan blive en stor styrke på jobbet, hvis den syge bliver mødt med forståelse, omsorg og positive forventninger. Så vær ikke bange for at investere i en medarbejder med psykisk sygdom, for det kan komme rigtig godt igen, menneskeligt og arbejdsmæssigt.

Kilde: Nicolaj Christiansen, afdelingschef i Psykiatrifonden

Psykiatrifonden

Privat organisation, der arbejder for at bekæmpe psykisk sygdom og forbedre vilkårene for psykisk syge. Fonden har 40 ansatte og beskæftiger 130 frivillige. Se mere på Psykiatrifonden.dk
Fold ud