Den øverste leder – Andreas Mogensen skal være chef 400 km fra Jorden

Houston we have a problem. Det rumfartsklassiske citat passer til situationen, da Andreas Mogensen sidder klar til at give interview i sit hjem i den texanske storby, hvor han har boet med familien siden 2016. 

Der er knas med Teams-forbindelsen til Danmark, men Mogensen tager situationen med ro, også selvom det er en periode med et stramt dagsprogram som forberedelse til, at han den 26. august bliver sendt afsted til den internationale rumstation ISS. Mens han venter ved computeren, sender han en mail afsted til Danmark. Ikke en ‘Hvor bliver du af”-besked, men: “Jeg ville lige tjekke, at vi skulle mødes nu.”

Venligheden og roen hos Andreas Mogensen har danske tv-seere oplevet adskillige gange, siden han i 2009 som den første – og hidtil eneste – dansker blev en del af astronautprogrammet hos den europæiske rumfartsorganisation ESA. I 2015 blev han den første dansker i rummet, da han var på en 10-dages mission til ISS, og da det i marts 2022 blev officielt, at han skulle på en seks måneder lang mission til ISS, var der igen efterspørgsel på hans fortælling om arbejdet som astronaut.

I et års tid bar han på en hemmelighed, der blev meldt officielt ud i juni i år, men som han blev bekendt med en dag i sommeren 2022, da en mail landede i hans indbakke. Der var vedhæftet et dokument, underskrevet af repræsentanter for rumfartsorganisationerne NASA, ESA samt Japan, Canada og Rusland, som i fællesskab driver rumstationen. Alle sagde god for, at den danske astronaut skulle være commander på den internationale rumstation under en del af sit ophold. En rolle, der blandt andet betyder, at han har kontakten til kontrolcenteret på Jorden – samme kontrolcenter, hvor han selv har arbejdet som led i sit job som astronaut. Som commander er det også Andreas Mogensen, der i en nødsituation, for eksempel brand eller alvorlig sygdom hos en astronaut, skal sørge for, at alle procedurer bliver fulgt, forklarer han fra hjemmet i Houston, da der er hul igennem på online-forbindelsen.

»Det er ikke en lederrolle, hvor jeg skal give kommandoer, for det er folk, der er gode til at samarbejde, men det er klart, at hvis der sker noget uventet, for eksempel en ulykke, så skal der være en klar leder, der kan udstikke ordrer og sørge for, at vi alle arbejder på at løse problemet,« forklarer han.

I yderste konsekvens har han, ifølge rumstationens Code of Conduct, lov til at bruge fysisk magt, hvis en astronauts handlinger udsætter besætningen for fare. Det bliver næppe aktuelt, for det er – sandsynligvis – andre udfordringer, besætningen står over for.

Skal lære at bo sammen
I det daglige handler lederrollen i høj grad om trivsel. Et begreb, der er ekstra vigtigt, når medarbejderne ikke blot arbejder sammen, men bor sammen uden mulighed for hjemmearbejdsdage eller ferie fra en arbejdsplads, der bevæger sig med 28.000 km i timen, 400 kilometer fra Jorden.

»Vi skal jo ikke blot arbejde, men også bo sammen i et halvt år,« siger Andreas Mogensen, som netop peger på de daglige rutiner som et område, hvor han og kollegerne skal være klar til at gå på kompromis.

»Vi skal dele køkken, toilet og fitnesscenter. Folk har jo vaner og præferencer for, hvornår de vil på toilettet om morgenen, hvornår de gerne vil motionere og så videre. Mad kan også være en stor udfordring. Der er måske noget bestemt mad, som mange godt kan lide. Nogle vil gerne spise den med det samme, mens andre først vil spise den mindre populære mad og gemme den gode til senere på måneden, men så er der måske ikke noget tilbage, fordi andre har spist det. På den måde vil der nok være en periode i starten, hvor vi skal lære at bo sammen.«

For Andreas Mogensen gælder det om at være et barometer for, om der er problemer på vej og samtidig understøtte den gode stemning.

»Jeg vil hver dag forsøge at være opmærksom på, hvordan folk har det, og jeg vil for eksempel sørge for, at der er noget, vi kan fejre som fødselsdage eller thanksgiving, og vi skal jo også være deroppe, når det er jul og nytår,« siger han, der sammen med kollegerne også har mulighed for at trække på professionel hjælp, hvis der er emner, der er svære at håndtere.

Hver anden uge har hvert besætningsmedlem mulighed for en samtale med en psykolog, som besætningen også har talt med inden afrejsen, men Andreas Mogensen vil gøre sit til, at tingene glider uden store konflikter, og det skal ske ved en moderne ledelsestilgang, som ikke altid har været gældende på ISS.

Kulturen har ændret sig
Tidligere var normen, at astronauter havde militær baggrund, for eksempel som jagerpiloter, men i dag har mange astronauter en akademisk og naturvidenskabelig baggrund, ligesom Andreas Mogensen, der er civilingeniør og har en ph.d. i rumfart. Det har haft betydning for, hvordan ledelsen og kommunikationen foregår.

»Det ville ikke fungere særlig godt med en gammeldags eller militaristisk leder, der udstikker ordrer i et miljø, hvor vi har at gøre med dygtige, højtuddannede folk, der er vant til at arbejde selvstændigt,« siger Andreas Mogensen.

Han peger også på, at de tidligere korte missioner på 10-14 dage med de nu pensionerede rumfærger er erstattet af ofte månedlange ophold på ISS. Det er endnu en grund til, at der er opstået en ledelsesstil og en omgangsform, der ligger tættere på en almindelig arbejdsplads, mener danskeren, der kalder sin ledelsesstil for netop meget dansk.

»Den er funderet på demokrati og inddragelse og ikke så formel. I det daglige ser jeg min rolle nærmest som en ven, der skal tale med alle og sørge for, at de har det godt.«

Et typisk udsagn fra en person, der er forfremmet til en lederrolle er, at nu må der nødvendigvis være mere afstand til de ansatte. For Andreas Mogensen ser situationen anderledes ud. Både fordi han i det daglige har arbejdsopgaver, der i høj grad minder om det, de øvrige besætningsmedlemmer skal beskæftige sig med, og fordi han ikke skal hyre og fyre og have folk til medarbejdersamtaler.

At smide konfliktskyheden
På trods af, at der med tiden er kommet et mindre hierarkisk miljø blandt astronauter, er der stadig kulturelle forskelle at tage hensyn til. Som Andreas Mogensen formulerer det, er det forskelligt, hvor direkte man taler til hinanden i forskellige kulturer, for eksempel har han oplevet, at en russer kan være mere direkte end en japaner, der er vokset op med nogle andre kodekser for, hvordan man kommunikerer. Selv vil han være opmærksom på at tale om eventuelle konflikter eller misforståelser tidligt, inden de måske vokser sig større. Det bliver en udfordring, erkender han.

»Normalt er jeg sådan, at jeg helst undgår at tale om noget, der kan være ubehageligt. Jeg synes, det kan være svært ikke at lyde anklagende, og jeg vil helst undgå konflikter. Men jeg ved også, at jeg er nødt til at være opmærksom på det træk ved mig selv, for så kan en lille og egentlig ubetydelig konflikt vokse sig større. Jeg skal blive bedre til at give feedback med det samme og få det ud af verden.«

Det der, trods kulturforskelle, gør, at astronauterne trækker i samme retning, er i høj grad et begreb, der er stor fokus på under uddannelsen.

»Normalt taler man jo meget om leadership, men i astronautkorpset taler vi meget om followership. Det vil sige, at hvis nogen er hurtige til at bakke op om lederen, så vil de andre i gruppen ofte gøre det samme. Man kan gøre en kæmpe forskel og bidrage til godt samarbejde og succes for gruppen, hvis man er bevidst om followership og bakker op om lederen.«

Andreas Mogensen tænker sig om et øjeblik, inden han svarer på, om der er ledere, han ser op til. Han når frem til den irskfødte polarforsker og ekspeditionsleder Ernest Shackleton, der i 1914-1916 tog på ekspedition til Sydpolen, hvor hans skib Endurance imidlertid blev knust af ismasserne. Sammen med nogle få andre fra ekspeditionen begav Schackleton sig ud på en 1.300 km lang tur i en redningsbåd gennem isfyldt farvand, inden de nåede land, krydsede en bjergkæde og slog alarm på en norsk hvalfangerstation. Alle 28 deltagere i ekspeditionen overlevede.

»Hans gå-på-mod reddede besætningen, så det er en meget inspirerende historie,« siger Andreas Mogensen, der snart får en bedre udsigt til månen, hvor Shackleton har fået et krater opkaldt efter sig.

Mogensen ankommer til ISS i august og overtager commander-titlen i september. Her afslutter den nuværende besætning sin mission, og lederen overrækker symbolsk en nøgle til den nye commander, inden turen tilbage til Jorden. Andreas Mogensen selv vender hjem i februar 2024.