Fra faglig leder til personaleleder? Bliv klædt på her

Der stilles helt andre krav til dig som leder, hvis du pludselig skal til at have personaleansvar. Som faglig leder har du blikket rettet mod opgaveløsningen, mens du som personaleleder også skal tage vare på mennesker og deres trivsel og udvikling.

Du skal have tænkt dig godt om, inden du tager beslutningen om at gå efter rollen som personaleleder. Det mener Claus Elmholt, som er faglig direktør i LEAD – enter next level, et konsulenthus, der arbejder med ledelsesudvikling. Claus Elmholt har desuden otte medarbejdere under sig – han har altså både det erfaringsmæssige og det forskningsmæssige perspektiv.

Claus Elmholt mener, at man skal stille sig selv de følgende fem spørgsmål, inden man tager beslutningen om at gå fra faglig leder til leder med personaleansvar. Læs dem – og hvis du stadig føler dig fristet, kan du efterfølgende læse hans fem råd til, hvordan du stiller dig selv i en gunstig position til at blive personaleleder.

1. Er du klar til magten og ansvaret?

Som personaleleder får du magt til at hyre og fyre, og det er den afgørende forskel fra at være faglig leder. Der følger altså magt og dermed ansvar med i rollen. Og så ligger der en etisk forpligtelse i at tage ansvar for de mennesker, du nu skal være leder for. Kan du det? Og vil du tage det på dig? spørger Claus Elmholt og fortsætter:

»Det er komplekst, for det er et dobbelt ansvar. Hvis du er projektleder, er der selvfølgelig nogle medarbejdere, du skal prøve at holde ansvarlige for løsningen af opgaverne. Men når du bliver personaleleder, får du også det, jeg kalder et ”etisk mellemmenneskeligt ansvar”.«

Du skal med andre ord tage vare på dine medarbejderes trivsel og psykiske velbefindende. Du har ansvaret for, at de ikke går ned med stress, at de føler sig ordentligt behandlet, og at de føler, at de har udviklingsmuligheder. Som personaleleder holder du altså noget af folks liv i dine hænder på anden måde end som faglig leder.

2. Kan du lytte og stille spørgsmål?

Som faglig leder kan du langt hen af vejen tillade dig primært at have fokus på opgaven. Men som personaleleder skal du i mindst lige så høj grad arbejde med dine medarbejderes trivsel, give feedback og kompetenceudvikle.

Du skal altså have lyst til at lægge øre til folks problemer og udfordringer, og i dét ligger også at have en vis grad af empati.

»Hvor du som faglig leder skulle være super skarp på at give svar, skal du nu også stille spørgsmål som: Hvordan har du det egentlig lige nu? Hvordan går det derhjemme? Trives du? Har du for lidt at lave, har du for meget at lave?« siger Claus Elmholt og fortsætter:

»Du skal altså kunne stille spørgsmål, lytte og tage hensyn til dine medarbejdere. Men samtidig skal du kunne mestre balancen mellem at gøre det, der er godt for den enkelte og det, der er godt for organisationen.«

3. Kan du klare kompleksitet og krydspres?

Når du går til at være personaleleder, vil du sikkert opleve at kompleksiteten stiger. Markant. Du har stadig ansvar for, at opgaverne løses godt, inden for deadline, til den aftalte økonomi og i den rigtige kvalitet. Samtidig skal du tage dig af konflikter i teamet og den eventuelle mistrivsel, der kan opstå. Og så skal du forholde dig til, at topledelsen måske ikke længere er tilfreds med tallene.

Du skal altså kunne skabe tillid og troværdighed både hos topledelsen og dine medarbejdere.

»Du skal kunne vise dit værd som leder over for ledelsen, som har strategiske intentioner med virksomheden og skal overholde budgetterne. Men det skal du også gøre over for medarbejderne, som du skal have det bedste frem i. Du skal altså sikre dig, at de ikke ser dig som topledelsens ukritiske mand eller kvinde.«

Claus Elmholt understreger dog, at du samtidig skal sørge for, at topledelsen ikke ser dig som tillidsmand for medarbejderne. Du skal altså kunne agere med høj troværdighed i flere typer relationer, som – per definition – både har fælles og modsatrettede interesser. Og det er netop dét, der er det vanskelige i rollen som personaleleder.

4. Har du lyst til at gå fra festen?

Når du bliver personaleleder, træder du også ind i det formelle ledelseshierarki. Dét, der måske tidligere var dine nære kolleger, ser dig nu som en del af ledelsen. Du kan altså ikke gå i fredagsbaren som tidligere, og må gå tidligt hjem fra julefrokosten.

»Du er altså ikke længere ”one of the guys or girls”, og kan ikke i samme grad tale frit fra leveren,« siger Claus Elmholt og fortsætter:

»Nu karikerer jeg det lidt, men i nogle organisationer vil du opdage, at snakken forstummer, når du kommer ind i lokalet, og der bliver talt om noget andet. Du oplever måske, at folk kigger på dig på en anden måde og tolker det, du siger og gør, på en anden måde. Hvis du cracker jokes, kan de fra den ene dag til den anden opfatte dem anderledes. Det, der var sjovt engang, kan nu blive opfattet som lummer humor. Som personaleleder bliver du en anden i andres øjne - og det skal du reflektere over, om du har lyst til.«

5. Har du overhovedet tid?

Som personaleleder vil der være en højere forventning til, at du står til rådighed. Du vil som oftest også få en kontrakt uden øvre arbejdstid.

Så på det eksistentielle plan og i forhold til din familie skal du overveje: Vil jeg arbejde som det kræves i sådan et lederjob?

»Når der i kontrakten står 37 timer uden øvre arbejdstid, og du får 10.000 mere i løn, så er der en grund til det. Der er et større pres på din rolle, og du forventes at tage et større ansvar. Så du vil helt sikkert have oplevelsen af at bruge mere tid på dit arbejde,« siger Claus Elmholt.

Det lyder måske, som om det er en særlig type, der kan ”klare” at blive personaleleder. Sådan er det ikke. Dem, som har viljen til selvindsigt, kan lykkes som personaleleder, mener Claus Elmholt.

Har du læst ovenstående spørgsmål og stadig føler dig fristet af idéen om at blive personaleleder, så læs de følgende 5 gode råd til, hvordan du bringer dig selv i spil til rollen.

1. Sig det højt

Hvis du har ambitioner om at blive personaleleder, så tøv ikke med at sige det direkte til din nærmeste leder – eksempelvis til din MUS-samtale.

Spørg for eksempel din leder: ‘Kunne du se mig i en ledelsesrolle?’ Eller: ”Hvad skal der til, for at jeg kan komme i betragtning?’ Tør du ikke sige din drøm højt, ja så forbliver det nok en drøm.

Claus Elmholt opfordrer desuden til, at man er åben og nysgerrig på, hvad ens arbejdsplads går efter, når de skal finde en personaleleder. Langt de fleste arbejdspladser har en bevidsthed om, hvad de går efter, når de søger ledertalenter. På den måde kan man tjekke, om man kan se sig selv i det, og vise sin nærmeste leder, at man er parat til rollen.

2. Show it, don’t tell it

Sørg for at vise din leder, at du kan præsentere løsninger, at du er god til at samarbejde med dine kolleger og kan få tingene til at ske. Vis også, at du ikke kun har faglig tyngde, men at du også kan håndtere konflikter, har empati og blik for dine kollegers ve og vel. Det vil nemlig give et indtryk af, at du er klar til at tage ledelsesansvar

»Skulle jeg spotte, hvem der var den næste personaleleder, ville jeg kigge efter, hvordan man agerer i konfliktsituationer. Jeg ville se efter en, der er vellidt, får ting til at ske og skaber resultater, uden at der er en masse, der bliver sure. Jeg ville også se efter en, der ikke tager æren for noget, andre har lavet, men som er teamplayer og har en tilpas portion ydmyghed,« siger Claus Elmholt.

3. Vær ydmyg, men ikke for ydmyg

»Hvor meget, man skal gøre opmærksom på sig selv, er en balancegang, som også afhænger af kulturen. Generelt er det jo sådan – og det er veldokumenteret forskningsmæssigt – at mænd er tilbøjelige til at overvurdere sig selv, mens kvinder er tilbøjelige til at være for ydmyge og undervurdere, hvad de kan,« siger Claus Elmholt og fortsætter:

»Skal du omsætte den forskning til praksis, så vil det måske være et råd til mændene om nogle gange at skrue lidt ned og kvinder om at skrue lidt op.«

Det handler om at finde en balance, hvor man ikke tager æren for noget, der er en team-indsats, men også får positioneret sig som en oplagt kandidat. Du skal altså på en ordentlig måde fortælle om dine ambitioner og vise, hvad du bidrager med, uden at det bliver selviscenesættelse.

4. Tag efteruddannelse og brug dit netværk

Det er oplagt at stille spørgsmål til muligheden for efteruddannelse til ens MUS-samtale. Det kan være, der er mulighed for at komme på et ”talent for ledelse-program”.

På den måde kan man forberede sig ved at få noget formel uddannelse og signalere, at man er interesseret i personaleledelse på sigt. Uddannelse øger succesraten betragteligt i forhold til, hvis man kastes ud i at være personaleleder uden at være klædt ordentligt på.

Claus Elmholt anbefaler desuden, at man bruger sit netværk. Det kan være din nærmeste leder, hvis du har et fortroligt forhold til ham eller hende. Men det kan også være gode fortrolige kolleger.

»At få en coaching-snak med en, hvor man kan tale frit fra leveren, kan være rigtig godt. Det kan også være en uden for organisationen. Få en snak med en, der kender til det at være personaleleder, som ved hvad det kræver og kender til både det sure og det søde,« siger han.

5. Selvindsigt bringer dig nærmere

Selvom en stærk emotionel intelligens, høj grad af empati og stærke relationelle kompetencer giver gode forudsætninger for at blive en dygtig personaleleder, er det ikke altafgørende, at du mestrer disse kompetencer på et højt niveau. Det centrale er, at du har den rette indstilling og viljen til at øge din selvindsigt.

»Man skal turde stille spørgsmålene: ”Hvordan er jeg egentlig skruet sammen? Hvordan virker jeg på andre? Hvordan lykkes jeg bedst gennem andre? Hvad er jeg dygtig til, og hvad er jeg ikke så dygtig til?”, siger Claus Elmholt og fortsætter:

»Man skal altså turde se indad: Hvordan reagerer jeg under pres? Hvad er mine skyggesider? Reagerer jeg hensigtsmæssigt, eller uhensigtsmæssigt, hvis jeg er presset? Hvad kan jeg gøre for at regulere på mig selv?”«

Har man lyst til at arbejde med sig selv og gå ind i den her selvrefleksion, så har man gode forudsætninger for at blive en dygtig personaleleder, siger Claus Elmholt afslutningsvist.