’Talte jeg for hurtigt?’ ’Blev jeg kort for hovedet?’ Pernille Sindby er topchef i Totalkredit og insisterer på at få kontant feedback

Når Pernille Sindby har lidt tid til sig selv på jobbet, kan man ofte se hende kradse noter ned i en lille notesbog, som hun altid har på sig. Flere gange dagligt kommer bogen i brug, når der er ting, hun undrer sig over, får en strøtanke, eller hvis hun falder over en problemstilling, som hun skal tænke dybere over. Også meget konkret i forhold til hendes egen ledelse. Hun skriver altid en note, hvis der er situationer, hvor hun ikke føler, at hun var den bedste version af sig selv, eller hvis der er noget i hendes ledelse, hun synes, hun kan forbedre.

»Jeg har en rutine, hvor jeg sidder hjemme i sofaen og bladrer mine noter fra ugen igennem og på den måde får reflekteret over en masse ting. ’Hov, der var jo også den der situation, som jeg skal blive bedre til næste gang’,« fortæller Pernille Sindby i Lederstof.dk’s podcast Ledelse med Vilje.

Den meget metodiske måde, hun arbejder med notesbogen på, siger en del om den leder, Pernille Sindby er – og gerne vil være. Hun er nemlig, siger hun selv, ekstremt optaget af hele tiden at prøve at være den bedst mulige version af sig selv.

»For mig betyder det rigtig meget, at jeg reflekterer over mig selv og mit lederskab. Derfor beder jeg hele tiden om feedback. Jeg vil gerne have andres vurdering af, hvordan jeg klarede en konkret situation. Hvad kunne jeg med fordel have gjort anderledes? Hvad skal jeg gøre mere af?«

Stort skifte til udadvendt job
Da Pernille Sindby i 2021 år blev CEO i realkreditkæmpen Totalkredit, var det et kæmpe skridt op ad karrierestigen for hende. Hun har arbejdet i den finansielle sektor hele sit voksenliv, senest som vicedirektør for Group Risk Management og Compliance i Nykredit, men i Totalkredit blev hun for første gang chefen for det hele. Med alt hvad det indebærer.

»Det var et skifte fra et meget indadvendt job som risikoansvarlig, til et meget udadvendt job. Og så var det også første gang i mit liv, at jeg fik et job med bundlinjeansvar. Så det var en stor beslutning, og afgjort den største i min karriere,« siger Pernille Sindby.

Alt det faglige havde hun på plads, da hun satte sig til rette som CEO i Totalkredit. Men hun var sig bevidst, at det at blive chef for 250 medarbejdere i Totalkredit, var – og er – noget hun konstant skulle arbejde på at forbedre.

Efterspørger hele tiden feedback
Ud over konstant at reflektere over egne styrker og svagheder, insisterer Pernille Sindby på at få kontinuerlig og meget konkret feedback på sin ledelse fra chefkolleger og medarbejdere.

»I starten var det mega grænseoverskridende, men jeg synes, at vi stille og roligt har fået det lært. Det handler meget om den måde, jeg beder om feedback på, at jeg får det formuleret på en måde, så folk kan finde ud af at sige det, der er hårdt, for eksempel, hvis jeg spørger, om jeg talte for hurtigt, eller om jeg blev kort for hovedet i den konkrete situation.«

Så du forventer faktisk et ærligt svar?

»Ja, min oplevelse er, at folk er ret tilbøjelige til at være ærlige. Fordi det handler om udviklende feedback, lærer folk jo, at det er ufarligt, og at de faktisk giver mig en gave.«

’Fik jeg opsummeret godt nok?
Kan du fortælle mig helt konkret om sidste gang, du bad om feedback. Hvad var situationen? Hvad handlede det om, og hvad fik du at vide?

»Jeg er lige kommet fra et møde, hvor jeg som mødeleder havde mange svære ting på agendaen. Da vi var færdig med mødet, og gæsterne havde forladt rummet, spurgte jeg mine kolleger, hvordan de syntes, det gik. Skulle jeg have kørt hurtigere eller langsommere hen over det der punkt? Fik jeg lukket det pænt ned? Fik jeg opsummeret godt nok?  Det er blevet en vane for mig at gøre det umiddelbart efter stort set alle møder, som har en betydning for mig.«

Hvordan bruger du så den feedback helt konkret?

»Næste gang, jeg har den type møder, er jeg meget bevidst om de ting, jeg har fået at vide. Jeg tager det med mig, og det sidder i min bevidsthed, og det tror jeg gør en forskel.«

Råd: Bed din leder om konkret feedback
Det er ikke kun hende selv som CEO, der modtager feedback. Hun prioriterer også selv at give feedback til andre og opfordrer specielt de yngre medarbejdere til aktivt at efterspørge det. Hvis en ung medarbejder er i gang med at forberede et møde, foreslår hun ofte ham eller hende at bede en kollega eller leder observere den måde, de taler på, om det går hurtigt eller for langsomt, og om præsentationen ramte plet.

»Hvis man som ung gerne vil træne nogle bestemte ting, skal man bare bede sin leder om meget konkret feedback. Måske man bagefter får at vide, at budskaberne kom supergodt igennem, fordi vedkommende var rolig, gav sig tid til at lytte og ikke cuttede noget af, men til gengæld sagde ’øh’ for meget. Det signalerer usikkerhed og er derfor vigtigt at få at vide og relativt nemt at arbejde med.«

Oplever du, at alle dem, du giver feedback, er lige gode til at tage imod det?

»Der er stor variation, og det kommer selvfølgelig også an på, hvad det er for en type feedback, man giver.  Feedback skal altid gives med kærlighed. Det handler jo om, at jeg gerne vil gøre dig bedre. Og at jeg tror på, at du har et potentiale, som du kan udleve, hvis du gør nogle få ting anderledes. Hvis man sender feedback afsted med den intention, tror jeg, at man kan tillade sig rigtig meget.«

Hvad er den sværeste feedback at give?

»Den sværeste feedback handler om de ting, der er personlige, for eksempel hvis man har nogle dårlige vaner. Jeg flagrer selv rigtig meget med mine hænder, og det kan være enormt forstyrrende. Det er jo ikke noget, jeg tænker over. Så at få feedback på sådan nogle ting, hvor det ikke er et aktivt valg fra din side, men bare en eller anden vane, det kan være lidt hårdt.«

Sidder aldrig samme sted
Ud over at praktisere selvrefleksion og have indført en omfattende feedbackkultur, bruger Pernille Sindby også et andet ledelsesgreb, der handler om noget så lavpraktisk, som hvor hun sidder til daglig i hovedsædet på Kalvebod Brygge i København.

Totalkredit har afskaffet de faste pladser og i stedet indført ’free seating’ med zoner og arbejdsstationer, der imødekommer det konkrete arbejdsbehov for den enkelte medarbejder på en given dag. Nogle medarbejdere sætter sig i samme område og ved de samme kolleger hver dag, medmindre de har projektarbejde, men Pernille Sindby sidder et nyt sted hver dag.

»Det var en kæmpe forandring, da vi fjernede de faste pladser, og ikke alle var lige begejstrerede for det. Hvis jeg vil have andre til at acceptere modellen, må jeg selv gå forrest,« siger hun.

Er blevet mere tilgængelig
Hver morgen, når hun møder på arbejde, sætter hun sig derfor et nyt sted og kommer på den måde tættere på medarbejdere fra hele huset.

»På et personligt niveau elsker jeg det. Det der med at sidde inde på et kontor og være lidt usynlig og ikke mærke, hvad der foregår, det har aldrig været mig. Jeg føler, at jeg får et meget bedre indblik i de daglige udfordringer. Jeg føler også, at jeg er blevet lettere tilgængelig, og at folk er mere tilbøjelige til at komme og spørge mig om små ting, og det elsker jeg.«

Hvad bestemmer så, hvor du sætter dig?  Er det Carsten, som du kender godt, eller Marianne, som du ikke har siddet ved før, som du så bevidst går over til?  Eller hvordan gør du?

»Jeg prøver at sidde så mange forskellige steder som overhovedet muligt. Hvis jeg har siddet i det her område i går, sætter jeg mig i et andet område i dag, og i den modsatte ende af etagen. Det er faktisk mit pejlemærke. Det handler meget om, hvor sad jeg i går eller i forgårs. Derudover er det også lidt et spørgsmål om, hvor mange møder jeg har den pågældende dag. Hvis jeg ved, at jeg ikke kommer til at være på pladsen ret meget, fordi jeg har mange møder, tager jeg en af yderpladserne eller sætter mig i et af vores projektområder. Så jeg er virkeligt fleksibel og har også sagt til alle, at de bare skal smide mig væk, hvis jeg tager en plads, som en anden gerne vil bruge.«

Kun mangel på kontrol giver stress
I praksis betyder Pernille Sindbys mødeintensive arbejdsliv dog, at hun sjældent bliver siddende på samme kontorstol mange minutter ad gangen. Hun vurderer selv, at hun maksimalt sidder 45 minutter om dagen ved et skrivebord; resten af tiden er hun til møder eller sidder i telefonsamtaler.

Umiddelbart lyder det som en meget hård og også voldsomt stressende arbejdsdag, men sådan har Pernille Sindby det ikke.

»Jeg synes ikke, at der er noget af det, der er stressende. For mig handler stress om mangel på kontrol. Når man føler, at man ikke længere har kontrol over noget, så er det det, der stresser mig i hvert fald. Så selv om min hverdag er tæt pakket, synes jeg ikke, at den er stressende.«

Et venligt skub betød alt
Noget af det, der skal være tid til for Totalkredits CEO er at spotte nye talenter og hjælpe dem på vej. Og allerhelst nye kvindelige talenter. Her føler hun, at hun har et helt særligt ansvar. Nok fordi hun selv har haft brug for, at nogen så et lys i hende.

Tilbage i 2013 sagde hendes daværende chef i Nykredit op og forlod sin stilling. Jobbet blev slået op, og hun gik bare og ventede spændt på at finde ud af, hvem der skulle være hendes nye chef. Men så opfordrede den afgående chef hende til at søge jobbet.

»Det var en oplevelse af, at der faktisk var nogen, der havde ambitioner på mine vegne og så noget i mig, som jeg ikke selv havde set. Hendes skub var det, der gjorde, at jeg søgte jobbet, og så også fik det.«

Er det et udtryk for en selvtillid, der ikke var så stor, at du ikke selv havde udset dig jobbet? Når jeg sidder foran dig nu, tænker jeg ikke, at du mangler selvtillid. Men gjorde du det dengang?

»Jeg tror ikke, det var et spørgsmål om selvtillid.  Jeg tror mere, at det var sådan en klassisk kvindeting. At jeg nok ikke kunne krydse alle de ting af, der stod i opslaget, og at jeg nok ikke var den rigtige profil. Jeg tror mere, det var et spørgsmål om, at jeg ikke havde set mig selv i den stilling. Så da jeg fik skubbet, betød det rigtig meget for mig og for min karriere.«

Uden det skub havde du ikke siddet her?

»Så er jeg ikke sikker på, at jeg havde siddet her, hvor jeg sidder i dag. Det er korrekt,« konstaterer Pernille Sindby, der i dag kan mønstre en helt ligelig fordeling af mænd og kvinder i Totalkredits ledelse, og nu arbejder videre med at øge diversiteten i hele organisationen. Blandt andet ved selv at optræde som mentor for unge kvindelige talenter og ved at bruge sit netværk til at sende dem videre og opad i systemet.

I hendes optik skal Totalkredit være en arbejdsplads, der kan rumme alle typer mennesker, og hun er lige nu blandt andet optaget af neurodiversitet, det vil sige mennesker, der befinder sig forskellige steder på autismespektret.

»Vi vil arbejde målrettet på at skabe plads til folk, som måske har en anden måde at tænke på, eller har nogle diagnoser. Det gode ved at være CEO er, at jeg sidder i en position, hvor jeg kan gøre en forskel. Og derfor også skal gøre en forskel,« lyder det fra Pernille Sindby.