Jesper Dalgaard Pøhler er redaktør på Lederstof.dk og anbefaler hver uge de bedste artikler om ledelse
Hvad skriver Harvard Business Review, Mandag Morgen, Børsen og alle de andre medier om ledelse? Hver uge anbefaler vi et udpluk af artikler, du også bør læse.
Ugens anbefalinger

Taler du til eller med dine medarbejdere?

12. March 2021

Hvad kan IKEA lære dig om forandringsledelse? Få svaret sammen med to andre anbefalinger fra ugen, der er gået.

Gå til Action card
  1. Taler du til eller med dine medarbjedere?

    I Mandag Morgen kan du blive klogere på forandringsledelse, når Christian Nyvang Qvick drager den oplagte parallel mellem IKEA-møbler og forandringsledelse.

    Pointen er, at det er mere effektivt at lede en forandring gennem dine ansatte, end at lede dine ansatte gennem en forandring.

    Det kræver, at du ikke taler til dine medarbejdere om forandringens gennemførelse men med dem – og så kræver det naturligvis, at I er enige om, hvad forandringen skal føre til.

  2. Derfor skal du vide noget om Cloud-løsninger

    Corona har sat skub i interessen for Cloud-løsninger i og med, at alle har været nødt til at opretholde en vis effektivitet og produktivitet digitalt og på distancen.

    Det gode ved det er, at det for nogle topchefer har været en barriere, der skulle overvindes, og nu er den så det.

    Men hvorfor skal du interessere dig for Cloud-løsninger, når du er topleder og ikke sidder i IT-afdelingen? Harvard Business Review har svaret med hjælp fra Accenture.

    I artiklen får du svar på fem centrale spørgsmål, når ledelse skal forbindes med skyen.

  3. 8. marts er slut, men ...

    På Csr.dk finder man en relevant påmindelse: Kampen for ligestilling i ledelse starter og slutter ikke den 8. marts.

    Det er der nok ikke nogen, der er i tvivl om, men alligevel. Det er jo masser af svung på diversitetsdagsordenen på kvindernes kampdag, men i det store billede går udviklingen stadig for langsomt.

    Eva Harpøth Skjoldborg fortæller, hvorfor der stadig er noget at kæmpe for efter den 8. marts (bag login).

    Hvis du mangler inspiration, kan du jo starte hos disse 12 inspirerende kvindelige ledere.