Du skal tage kærlig hånd om de unge medarbejdere efter corona

Når du som leder skal tage imod en ny ung medarbejder i dit team – for eksempel en nyuddannet eller en studentermedhjælper – har du altid stor indflydelse på, at han eller hun får en god start på arbejdslivet. Og den rette start er også en afgørende forudsætning for, at arbejdspladsen hurtigt får sporet de unge medarbejdere ind på kulturen i virksomheden og forventningerne til deres arbejdsindsats og indstilling.

Det er der ikke noget nyt i, men i den kommende tid er det endnu mere vigtigt at have stort fokus på, at de nye på arbejdsmarkedet får den bedst mulige start. De unge, som har fået deres første job under corona-krisen eller er ved at afslutte deres uddannelse i denne tid, har været i en utroligt vanskelig situation. De studerende vil typisk have siddet mutters alene foran skærmen til online-undervisning uden den sociale interaktion, som man normalt har på en uddannelse. Og mange af dem, som er startet på et job, har måttet arbejde hjemme uden mulighed for at lære både arbejdspladsen, kollegerne og kulturen at kende på den måde, man normalt gør. Ja, for mange, som har fået nyt job det seneste års tid, vil der reelt være mange kolleger, faste rutiner og skikke på arbejdspladsen, som de slet ikke har stiftet bekendtskab med endnu.

Personligt synes jeg, at de unge på de videregående uddannelser – og for den sags skyld også ungdomsuddannelserne – er blevet urimeligt nedprioriteret i forbindelse med nedlukningen og genåbningen af Danmark.

De studerende har stort set ikke fået lov at komme på deres uddannelser i et år. Og det bliver ikke bedre af, at mange af både de studerende og de unge på arbejdsmarkedet bor alene i små lejligheder eller værelser, hvor det både socialt og fysisk har været meget trange kår under corona-nedlukningen. Tal fra Danica Pension viser eksempelvis, at antallet af psykologbesøg er steget markant i de seneste måneder blandt de yngre medlemmer af pensionsselskabet.

Det er der ikke noget underligt i efter en tid, hvor vi alle i den grad er blevet udfordret på vores tålmodighed og indsats for det større fællesskab i forhold til at undgå corona-smitte, hvilket samtidig har ramt vores egne nære fællesskaber. Det gælder ikke mindst de unge, som ikke bor med en familie, men normalt ses med venner, studiekammerater eller kolleger. De fællesskaber har været på meget lavt blus i et år, og jeg kan VIRKELIG godt forstå, at de unge har været hårdt ramt og føler, at de er gået glip af meget i ungdomslivet.

Derfor skal vi ledere tage ekstra godt imod de unge i de kommende måneder. De har i den grad brug for, at både vi ledere og deres kolleger giver dem al den støtte og opbakning, de har brug for til at komme på rette vej i arbejdslivet. Både af hensyn til deres trivsel og arbejdsglæde – men i høj grad også for de danske virksomheders skyld.

Det har ikke bare på kort sigt betydning for, at den enkelte unge medarbejder hurtigere kan skabe værdi og løfte sine opgaver selvstændigt. Men vi risikerer desuden i værste fald at få en generation, som får en så omtumlet start på karrieren, at det vil koste på den lange bane. Og i et lille land som Danmark er talentmassen altså ikke større, end at vi er afhængige af, at vi får alle årgange til at blomstre, hvis vi fortsat skal klare os godt i den internationale konkurrence.

Vi skal ikke blot tage kærligt hånd om dem, som springer ud på arbejdsmarkedet i de kommende måneder. Ledere og hr-afdelinger bør også tænke i et ”reboot” af den normale indkøringsproces af de medarbejdere, som er begyndt i jobbet under corona-krisen.

Det kan godt være, at de nye medarbejdere formelt set har været gennem mange af de normale opstartsprocesser med for eksempel online-intromøder og så videre. Men det er ikke nødvendigvis godt nok. Vi bør i stedet vende bunken i den kommende tid og se på, hvilke særlige indsatser vi kan gøre for de medarbejdere, der er blevet ansat under nedlukningerne, hvor de i stigende grad vender tilbage på arbejdspladsen. Der kan være god brug for at skabe nogle rammer, hvor de bliver fortrolige med både kolleger og kulturen på arbejdspladsen og desuden får mulighed for at mødes og skabe netværk med andre nyansatte på arbejdspladsen.

På mange måder er dansk erhvervsliv og danske arbejdspladser kommet godt igennem corona-krisen – blandt andet fordi digitale møder og omfattende hjemmearbejde har fungeret over forventning. Men vi må ikke tro, at det bare er ”plug and play”, når vi, forhåbentlig alle, i de kommende måneder vender tilbage på arbejdspladsen. Mange vil skulle vænne sig til at være mere på arbejdspladsen og arbejde ”som normalt” igen, og så skal vi ikke mindst huske de nye og de unge på arbejdspladsen. De skal have opbakning og støtte til at lykkes og trives – og det kræver en kærlig hånd fra os ledere.