Er du bevidst om dine bias,
når du rekrutterer?

Sprogbias er et konkret sted at starte, hvis du vil skabe inklusion og diversitet, når du rekrutterer. Formålet med kønsneutral sprogbrug er at undgå ordvalg, der kan fortolkes som fordomsfuldt, diskriminerende eller nedladende, for det antydes, at det ene biologiske eller sociale køn er normen. Brugen af kønsretfærdigt og inkluderende sprog bidrager også til at mindske kønsstereotyper, fremmer social forandring og bidrager til at opnå ligestilling mellem kønnene.

Hos Lederne har vi brugt værktøjet Develop Diverse til at opdage sprogbias i vores egne jobopslag. Vi har ingen særlig aftale med denne virksomhed, heller ikke om markedsføring. Der findes muligvis andre systemer og måder at gøre det på. Vi hører gerne fra dig, såfremt du har kendskab til andre.

Gå til forsiden af læringsuniverset

Om samarbejdet

Lederne og Dansk Industri er gået sammen om at sætte fokus på kønsdiversitet for at få flere kvinder i erhvervslivet, på ledelsesgangene og i bestyrelserne. Sammen repræsenterer de to organisationer en stor del af Danmarks virksomheder og ledere, og vi tror på, at vi med fælles indsats på agendaen kan styrke dansk erhvervslivs konkurrencekraft gennem lederne i virksomhederne.
DI og Lederne