Kontorkoma af Pia Hauge
Ledelsesbøger

Kontorkoma

Natasja Isabella Andersen
4. december 2020

Forfatteren Pia Hauge beskriver bogen som en håndbog i fordybelse, der helt konkret guider ledere og medarbejdere til at få mere fordybelse ind på kontoret. Det handler ikke om meditation og quick fixes – det handler om hjernevenlige arbejdsvaner og fysiske rammer, hvor det er let at få arbejdsro.

Gå til Action card

Forlaget skriver:

Kontorkoma er en tankevækkende fortælling om det moderne arbejdsliv og en lettilgængelig håndbog i, hvordan du værner om din hjerne og udnytter dine evner bedst muligt i en støjende verden.

Når vi fordyber os i arbejdet, lukker vi op for vores allerfineste tænkning – og vi bliver i stand til at levere kvalitet og arbejde effektivt.

Men fordybelsen er truet i en verden, hvor storrumskontorer og digital tilgængelighed kendetegner de fleste arbejdspladser. Resultatet er Kontorkoma. En tilstand, hvor hjernens tænkekraft er nedsat på grund af støj og forstyrrelser. Ironisk nok er det de funktioner, vi er allermest afhængige af i arbejdet, som hjernen først lukker ned for: Vi får svært ved at koncentrere os og være kreative – og vi bliver stressede.

Heldigvis er der gode nyheder: Fordybelse er ikke så svært endda. Det kræver hverken mindfulness-instruktører eller fuld tilbagetrækning til de dybe svenske skove. Denne bog giver dig opskriften på fordybelse i arbejdslivet.

Forlag: Akademisk Forlag

Udgivelsesdato: 1. September 2020

Køb bogen her