Mød Søren
Da analyseinstituttet Voxmeter for nogle måneder siden bad 6.500 danskere om at udpege den største klimaskurk blandt en række danske og udenlandske brands, var der ingen slinger i valsen: Cementfabrikken Aalborg Portland fik den klart laveste score blandt alle danske virksomheder. Internationalt var det kun det russiske flyselskab Aeroflot, der scorede dårligere; faktisk blev Aalborg Portland opfattet som en større klimasynder end selv oliegiganter som Shell og Total.