Jesper Dalgaard Pøhler er redaktør på Lederstof.dk og anbefaler hver uge de bedste artikler om ledelse
Hvad skriver Harvard Business Review, Mandag Morgen, Børsen og alle de andre medier om ledelse? Hver uge anbefaler vi et udpluk af artikler, du også bør læse.
Ugens anbefalinger

Bruger du humor i din ledelse?

13. november 2020

Forskning viser, at humor kan styrke trivslen, følelsen af tryghed og billedet af dig som leder. En artikel argumenterer faktisk for, at du skal være sjov(ere) for at være en effektiv leder. Læs om den og andre ledelseshistorier fra ugen her.

Gå til Action card
  1. Er du strategisk sjov som leder?

    Humor er en fantastisk egenskab hos en partner, ven eller kollega og noget, de fleste af os værdsætter. I denne forskningsartikel tager forfatterne det skridtet videre og argumenterer for, at du bør prioritere humor i din ledelse.

    Forskning viser nemlig, at humor er særdeles effektivt til at opbygge relationer, styrke jobtilfredsheden, skabe psykisk tryghed og meget andet.

    Det er en overraskende vinkel på ledelse – synes jeg – og det er en lettelse at læse, at man ikke behøver at være komiker for at kunne bruge humor i sin ledelse.

    Find artiklen og en oversigt over hvornår humor virker – og hvornår du bør undgå at prøve at være sjov – hos Harvard Business Review.

  2. Hvorfor gør du det, du gør?

    Nille Skalts er partner i konsulenthuset Märk. Og så er hun Corporate Activist og grundlægger af den nordiske B Corp-bevægelse, der arbejder for et mere bæredygtigt samfund gennem B Corp-certificeringen.

    I artiklen fortæller hun, hvordan to spørgsmål fik hende til at stoppe sin konsulentkarriere og ændre retning: Why are you in Business? og What is the wrong, you make right?

    Interviewet er værd at læse, dels fordi det altid er inspirerende at læse om folk, der har ændret kurs i deres karriere efter et såkaldt wake up call, dels fordi det er et eksempel på, at ledelse også handler om værdier – og fordi det da egentlig er nogle ret essentielle spørgsmål at kunne svare på som leder.

    Hvad er dit svar? Læs artiklen hos Re:Spark.

  3. Det er meget sjældent, at de gode idéer opstår i Elfenbenstårnet

    Det siger Helle Østergaard Kristiansen i et interview, hvor hun fortæller om sine værdier som leder. Hendes medarbejdere har hendes tillid fra første dag, men de skal værne om den.

    Du skal læse artiklen, fordi Helle Østergaard Kristiansen, der står i spidsen for milliardvirksomheden Danske Commodities, har nogle særdeles relevante pointer om værdier i ledelse.

    For eksempel fortæller hun, at hun er meget personlig i sit lederskab, men samtidig er ekstremt privat – og det er en svær balance, når man er topleder.

    I artiklen får du også tre gode råd fra toplederen. Det sker bag login hos Børsen Ledelse.

I din indbakke Konkrete værktøjer og viden om ledelse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag ugentlig inspiration, værktøjer, portrætter, kurser og guides.

Luk
I din indbakke Konkrete værktøjer og viden om ledelse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag ugentlig inspiration, værktøjer, portrætter, kurser og guides.