Sådan gør du, hvis din medarbejder rammes af psykisk sygdom
Hver 3. dansker får i løbet af livet en psykisk sygdom. De mest udbredte sygdomme er depression og angst. Læs her, hvad du kan gøre for en ramt medarbejder.
Mange med psykisk sygdom er uden for arbejdsmarkedet. Og en ny undersøgelse fra Depressionsforeningen i samarbejde med Janssen viser, at cirka hver tredje dansker, der har været ramt af depression, har prøvet at blive fyret. 62 procent af dem mener, at det primært skyldes netop depressionen. Men tre ud af ti med en psykisk lidelse er i beskæftigelse, og for personer med depression er det cirka 40 procent.
Vigtigt er det under alle omstændigheder at vide, at en medarbejder med en af de mest udbredte psykiske sygdomme som netop depression eller angst sagtens kan være en god og stabil medarbejder, både under og efter perioder med symptomer.
»Man har måske et hjørne af livet, der er svært, men derfor kan man godt være en robust medarbejder – måske mere robust end andre, fordi man er vant til at klare modgang gennem lang tid,« siger Nicolaj Christiansen, der er afdelingsleder i Psykiatrifonden.
Han understreger, at der ikke er nogen one size fits all, når det gælder din håndtering af psykisk sygdom hos medarbejderne.
»Det er meget individuelt og afhænger blandt andet af diagnosen, medarbejderens netværk og forholdet imellem jer,« siger Nicolaj Christiansen.
Alligevel er der nogle gode råd, du kan følge. Nemlig disse:
1. Se realistisk på jeres relation
Du kan derfor ikke have et fjernt eller overfladisk forhold til en medarbejder og så ’pludselig’ kunne hjælpe ham eller hende, hvis hun har angst eller depression.
Er tilliden ikke så stor i forvejen, så overvej eventuelt, om der er andre på arbejdspladsen, som kan hjælpe med at skabe et fortroligt rum, måske en tillidsrepræsentant eller en HR-ansvarlig, som ved mere om medarbejderen og/eller psykisk sygdom end dig.
Det er ingen skam at søge hjælp.
Psykisk sygdom i Danmark
Kilde: Psykiatrifonden
2. Søg viden, før det er nødvendigt
Du skal ikke være ekspert eller på nogen måde udrede dine medarbejdere, men det kan være godt at vide, at for eksempel appetitløshed, søvnløshed eller langsommelighed i opgaveløsningen kan være tegn på depression, eller at en medarbejder, der pludselig begynder konsekvent at trække sig fra det kollegiale samvær, kan være ramt af social angst.
Jo mere du ved, desto bedre og mere kvalificeret kan du spørge ind, hvis du er bekymret.
3. Grib ind, når du ser advarselstegn
Bliv på egen banehalvdel, og spørg for eksempel: ”Hvordan har du det?”, ”Jeg har tænkt på, om du får sovet om natten?”, og måske også, hvis tilliden er der: ”Har du talt med din læge?” Det er ikke farligt, hvis det bliver gjort i en kontekst, hvor du for eksempel starter med at afklare, at det er okay at spørge.
Vær klar til at give information om, hvor medarbejderen kan få hjælp internt eller eksternt, hvis der viser sig at være noget i det, så du ikke bare sender ham eller hende ud ad døren med en ekstra bekymring. Det kan være, at I selv har en sundhedsordning i organisationen, eller at du ved, hvor der findes støtte uden for huset.
4. Afsæt god tid til en samtale
Derfor er det vigtigt, at du afsætter god tid til at tale med en medarbejder, der er ramt af psykisk sygdom. Vælg også et sted, hvor I er sikre på ikke at blive forstyrret, da den psykisk syge medarbejder formentlig ikke har overskud til at starte forfra en masse gange – og ikke ønsker kollegernes nysgerrige blik eller ører. Måske skal I helt uden for huset og gå en tur?
5. Følg op
En psykisk lidelse kan netop have den effekt, at medarbejderen ikke selv kan række ud, og er han eller hun sygemeldt, viser al forskning, at kontakt til arbejdspladsen er godt i forhold til bedring og tilbagevenden til jobbet.
Inden for rammerne af reglerne er det derfor vigtigt, at du har en god kommunikation med din syge medarbejder – og tid er også her afgørende. Afsæt god tid til, at I kan tale ordentligt sammen om, hvordan det går. Pres til gengæld ikke ham eller hende med udsagn om, hvor travlt I har uden dem, men sig blot, at I glæder jer, til de kommer tilbage.
De mest udbredte psykiske lidelser:
Angst:
Er en naturlig følelse, som alle mennesker kender. Men angsten kan blive så voldsom, at den forhindrer den angste person i at leve sit liv, fordi han eller hun er plaget af fysiske eller psykiske symptomer, enten hele tiden eller i særlige situationer. Angst er både en lidelse i sig selv og et kendt symptom ved andre psykiske lidelser som for eksempel depression.
Typiske tegn på angst er:
• Hjertebanken, sveden og rysten
• Svimmelhed og uro i kroppen
• Mavesmerter, trykken i brystet og vejrtrækningsproblemer
• Søvnproblemer
• Sortnen for øjnene
• Tørhed i munden og problemer med at synke
• Kvalme og ondt i musklerne
• Koncentrationsproblemer og irritabilitet
• Uro og ængstelige tanker
• Undgåelsesadfærd – man flygter fra situationer, hvor angsten opstår
Behandling af angst vil ofte bestå af psykoterapi og/eller medicin. Som ved alle andre lidelser er psykoedukation – viden om sygdommen – også et vigtigt værktøj til at forstå og leve med angsten.
Depression:
Viser sig ved en overvældende følelse af nedtrykthed og tristhed, energiforladthed og negative tanker. Depression er ikke det samme som at være ked af det, i sorg eller stresset, men alle disse tilstande kan glide over i en depression, hvis man hænger i dem for længe. Svære depressioner kan være livstruende, da der er risiko for selvmord.
Typiske tegn på depression er:
• Tristhed, nedtrykthed og træthed
• Følelse af håbløshed og meningsløshed, manglende energi og interesse for de ting, man plejer at gå op i
• Følelse af ikke at slå til og negative tanker om, at man ingenting kan, og at man er uden betydning
• Social isolation
• Selvbebrejdelse, skyld og skam
• Koncentrationsbesvær
• Indre uro og er rastløshed
• Søvnløshed eller overdreven søvn
• Stærkt nedsat eller overdrevet appetit
• Tanker om selvmord
Depression skal behandles, enten ved psykoterapi eller medicin eller en blanding af begge. Elektrochok (ETC) er en tredje behandlingsmulighed.
Kilde: Psykiatrifonden
6. Vær åben uden at overskride grænser
Mange har stadig indre billeder af ’skøre’ patienter på lukkede afdelinger, og forestillingerne er stort set altid værre end virkeligheden. Derfor er det godt, hvis du sammen med din medarbejder kan blive enige om at fortælle de nærmeste kolleger, hvad der foregår. Respektér dog altid, hvis medarbejderen ikke ønsker at dele informationer om sin lidelse med andre end dig.
Stop også omgående sladder om medarbejderen, hvis du får nys om den, da det kan gøre det endnu sværere at vende tilbage til arbejdspladsen.
7. Hav tillid til din medarbejder
Den robusthed og indsigt kan blive en stor styrke på jobbet, hvis den syge bliver mødt med forståelse, omsorg og positive forventninger. Så vær ikke bange for at investere i en medarbejder med psykisk sygdom, for det kan komme rigtig godt igen, menneskeligt og arbejdsmæssigt.
Kilde: Nicolaj Christiansen, afdelingschef i Psykiatrifonden