Krigen har lært Danmarks ambassadør i Ukraine hvad medarbejdere har brug for i krisetider

»Nu er det startet. Ruslands invasion er begyndt.«

Ole Egberg Mikkelsen glemmer aldrig den dramatiske nat, da han ringede hjem til Udenrigsministeriet i København for at orientere om, at Rusland havde igangsat en angrebskrig mod Ukraine.

Fra en kælder i et hotel i byen Lviv havde den danske ambassadør i Ukraine fulgt den højspændte situation i blandt andet polsk tv natten til den 24. februar 2022. Om aftenen havde han været til middag med borgmesteren i byen, men alle deltagere sad med næsen i mobiltelefonerne for at følge situationen. Da middagen var overstået, besluttede ambassadøren sig for at blive oppe hele natten.

Situationen blev mere og mere dyster, og rapporterne mere og mere alarmerende. Klokken 05.00 kom så billederne af det massive missilangreb på Kievs internationale lufthavn.

»Jeg vidste med det samme, at det her var det store angreb og sørgede for at få underrettet en chefkollega på Asiatisk Plads,« fortæller Ole Egberg Mikkelsen.

Kaptajn ’Sully’ er det store forbillede
Selv om den erfarne diplomat har oplevet flere dramatiske begivenheder end de fleste, og blandt andet var vidne til optøjerne efter Muhammed-tegningerne og det efterfølgende angreb på den danske ambassade i Damaskus i 2006, har posten i Ukraine været den mest krævende i hans karriere.

Og uden sammenligning den udstationering, hvor han har lært mest om sig selv som leder i en krisesituation.

»Jeg tror i virkeligheden, at noget af det, som er allervigtigst i situationer, som er præget af stor usikkerhed, og hvor man ikke rigtig ved, hvad de kommende timer eller dage vil bringe, er, at man som leder udstråler ro og besindighed. Det er et meget vigtigt signal at sende over for medarbejderne,« siger ambassadøren og henviser til sit store ledelsesmæssige forbillede: Piloten Chesley ’Sully’ Sullenberger, der imod alle odds lykkedes med at nødlande US Airways Flight 1549 på floden Hudson River ud for Manhattan den 15. januar 2009.

»Jeg tænker på Sully, når jeg selv bliver stillet overfor store og uoverskuelige udfordringer, jeg ikke er forberedt på. Han opretholdt roen og løste en fuldstændig vanvittig situation, hvor alle passagerer blev reddet, takket være et fantastisk teamwork i besætningen. Det kan være godt at tænke på, at han klarede sig ud af en meget værre knibe, end den jeg selv og mine medarbejdere måtte befinde os i.«

Rykkede ambassaden til koldt kælderværelse
Allerede et par uger inden Rusland indledte den uprovokerede angrebskrig, havde Ole Egberg Mikkelsen efter aftale med Udenrigsministeriet reduceret ambassadens bemanding på normalt 25 medarbejdere til kun tre diplomater, inklusive ham selv, plus sikkerhedsfolk.

De øvrige diplomater og deres ægtefæller og børn, blev bedt om at rejse ud af landet. Også hans egen hustru, som ellers har været med på alle posterne.

»Jeg ville kun have en lille kernegruppe tilbage, så vi havde et overskueligt antal at evakuere, hvis det blev nødvendigt. Og det blev det jo. Samtidig fik jeg talt igennem med vores ukrainske medarbejdere hvad der kunne være deres plan b i tilfælde af et angreb.«

Fem dage inden invasionen blev situationen så kritisk, at Ole Egberg Mikkelsen i samråd med kolleger på Asiatisk Plads besluttede at oprette et midlertidigt ambassadekontor i Lviv i det vestlige Ukraine, som kunne fungere som base, hvis det ikke længere var muligt at drive ambassade i Kyiv. Kontoret blev sat op i en kold kælder på et hotel, der havde været lukket ned under pandemien. På alle de billeder, der blev taget på hotellet, har ambassadøren derfor en stor uldhue trukket godt ned om ørene.

»De første dage havde vi en forhåbning om, at det ville drive over, og at vi hurtigt kunne vende tilbage til Kyiv igen. Men det er klart, at jeg som chef følte et stort ansvar for mine medarbejdere, og derfor besluttede jeg i samråd med Udenrigsministeriet at flytte til et støttepunkt på den polske side af grænsen dagen. Det skete dagen efter invasionen.«

Samtidig besluttede ambassadøren at opretholde støttepunktet i Lviv, så det kunne fungere som tilflugtssted for de ukrainske medarbejdere, som ikke kunne eller ønskede at forlade Ukraine. Mænd mellem 18 og 60 kunne ikke rejse ud af landet.

Indrettede kontor i en vinbar
Hotellet i Polen var overfyldt, men Ole Egberg Mikkelsen fik mulighed for at få kontorpladser i hotellets vinbar.

»Her kunne vi stadig løse de vigtigste ambassadefunktioner og bistå de medarbejdere, der stadig var i Ukraine,« fortæller Ole Egberg Mikkelsen.

Han tog selv personligt imod flere af sine ukrainske medarbejdere, efterhånden som de krydsede grænsen, og han glemmer aldrig synet af de tusindvis af feltsenge, der blev stillet op i lagerhaller tæt på den polsk-ukrainske grænse for at huse ukrainske flygtninge.

Tusindvis af mennesker, flest kvinder, lå og sov på en feltseng eller en madras i en lagerhal i Polen. Få dage forinden havde de levet et helt normalt liv, hvor børnene gik til fodbold. Nu lå de der med blot et par plastikposer, en kuffert og måske en klapvogn.

»Det gav et uudsletteligt indtryk af krigens brutalitet,« siger Ole Egberg Mikkelsen.

’Det var altså et meget højt brag’
I dag er ambassadøren og hans medarbejdere for længst tilbage på den danske ambassade i Kiev og driften er tilbage til normalen, i hvert så tæt på som man kan komme i et krigshærget land. Luftalarmer og afbrydelser af både strøm og vand er stadig en del af hverdagen, selv om det er blevet bedre på det seneste.

Men ud over et missilnedslag blot 300 meter fra embedsboligen for nogle måneder siden, har Ole Egberg Mikkelsen ikke følt sig i decideret fare.

»Men det var altså også et meget højt brag og klart det tætteste, jeg har været på en eksplosion.«

Er der plads til at vise dine ansatte, at du er påvirket, måske ligefrem bange, efter sådan en episode?

»Jeg er et menneske som alle mulige andre, og jeg er da også bekymret over de her ting. Men jeg tror meget på, at man som leder skal indgyde medarbejderne tillid, og at de skal have en tro på, at – uanset hvad der sker – så er chefen på plads og klar til at trætte de nødvendige beslutninger. Jeg har sådan set ikke noget imod at vise følelser, men jeg tror også på, at man i en krisesituation skal indgyde medarbejderne tillid.«

Ikke mange receptioner og pindemadder
Når luftalarmen lyder om natten, og Ole Egberg Mikkelsen tager plads på en luftmadras i beskyttelsesrummet i en kældercafé tæt på boligen i Kiev, er det ikke frygten, der fylder. I stedet tænker han ofte på, hvor langt hans job egentlig er fra manges forestilling om, hvad ambassadører bruger deres tid på.

»Jeg er sikker på, at mange har en ide om, at diplomaters arbejde handler om receptioner, pindemadder og bonede gulve, men at arbejde i et land, der er i krig, er faktisk også en del af diplomatiet. Og selv om der i sagens natur er sikkerhedsmæssige udfordringer, som vi tager meget seriøst, kunne jeg ikke forestille mig et mere meningsfuldt job, end det jeg laver her,« siger Ole Egberg Mikkelsen.

Han henviser til, at ambassaden spiller en vigtig rolle, når det gælder de store danske bidrag med forsvarsmateriel. Via ambassaden har Danmark indtil videre leveret våben for 3,5 milliarder kroner, og ambassaden løser samtidig  opgaver i forbindelse med genopbygningsbistanden, blandt andet i den krigshærgede by Mikolaiv, som Danmark hjalp med at gøre beboelig inden vinteren, og hvor der er planlagt en omfattende genopbygning.

Tag de største problemer i små bidder
Ofte er der tale om opgaver, der ved første øjekast ser helt umulige ud at løse i et land, hvor fronten bølger frem og tilbage.

Både i Mellemøsten under Muhammed-krisen og i endnu mere udpræget grad i Ukraine har Ole Egberg Mikkelsen erfaret, at alle kriser og de opgaver og udfordringer, der følger med, kan virke ’fuldkommen uoverskuelige’ i begyndelsen.

De kaotiske begivenheder omkring invasionens start løste Ole Egberg Mikkelsen med nogle ledelsesmetoder, han allerede havde afprøvet under Muhammed-krisen, og som skåret ind til benet handler om at dele det altoverskyggende, store problem op i mindre bidder.

»Hvis man går i gang med at løse det hele på én gang, er det simpelthen for uoverskueligt,« siger han. Da invasionen var en kendsgerning, var opgaven at finde ud af, hvordan Ole Egberg Mikkelsen og hans folk bedst muligt kunne varetage hovedopgaven, som er at være bindeled mellem Danmark og Ukraine, selv under meget vanskelige omstændigheder og under hensyntagen til de sikkerhedsmæssige udfordringer.

»Det lykkedes vi med ved at løse problemerne i etaper, så vi hele tiden kunne overskue, hvad det næste skridt skulle være. Og hele tiden med det perspektiv, at vi ønskede at komme tilbage til Kiev så hurtigt som muligt. Det blev heldigvis muligt efter et par måneder.«

Imponeret af ansattes robusthed
Både i dagene omkring invasionen og under hele det første krigsår har Ole Egberg Mikkelsen været dybt imponeret af sine medarbejdere. Ud over de danske diplomater er der også en gruppe ukrainske medarbejdere, hvoraf hovedparten er kvinder.

»De har vist en enorm robusthed. Flere af de kvindelige ukrainske medarbejdere hjalp deres forældre og bedsteforældre over grænsen til Polen, samtidig med at de tog sig af deres egne småbørn. Andre blev tilbage for at tage sig af familien. Jeg beundrer virkelig deres modstandskraft,« siger han.

Den danske ambassadør har, siger han, under hele forløbet haft de ansattes sikkerhed som førsteprioritet.

Og det er vigtigt for ham at understrege, at medarbejderne har været helt afgørende for, at det er lykkedes at løse opgaverne trods de meget vanskelige forhold.

»For mig er god ledelse et spørgsmål om at få organisationen og de enkelte medarbejderne til at yde det allerbedste, og det kan man kun gøre, hvis man får medarbejderne til at arbejde godt sammen, så man har et godt team,« siger Ole Egberg Mikkelsen.

Aldrig bedre end teamet
Han er også af den faste overbevisning, at man som leder aldrig er bedre end teamet – og altid er en del af teamet.

»Det er kun, hvis noget går galt, at det falder tilbage på lederen, uanset hvor fejlen er begået,« konstaterer ambassadøren.

Alle de gode resultater, han har leveret i sine mange år i udenrigstjenesten, tilskriver han uden tøven de teams, han har arbejdet sammen med.

»Det er vigtigt for mig at gøre det klart for medarbejderne, at de er helt afgørende for teamet, uanset hvad de laver. Det gælder også min sekretær, chaufføren eller rengøringspersonalet. Uanset hvad de laver, så er de en del af teamet, og det skal man anerkende. Hvis man ikke gør det, så yder de ikke deres bedste, og så yder man heller ikke selv sit bedste,« siger den danske ambassadør.

Som et konkret eksempel nævner han en nylig tur til Mykolaiv, hvor hans chauffør fragtede ham 1500 kilometer igennem det krigshærgede land.

»Bagefter lavede jeg et Tweet, hvor jeg hyldede chaufføren, sikkerhedsfolkene og resten af det team, der havde gjort rejsen mulig.«

’Det gode mod det onde’
Selv om Danmark, som bekendt ikke er en direkte del af krigen, er Ole Egberg Mikkelsen klar i mælet, når han beskriver, hvad han mener, der er på spil i konflikten. I ambassadørens optik er det simpelthen ’det gode mod det onde’.

»Det kan godt være, at det er lidt udiplomatisk at sige, men den her krig er heller ikke særlig diplomatisk,« konstaterer han tørt.

Hvis nogle skulle være i tvivl, tilføjer ambassadøren, kan de besøge nogle af de byer, hvor han selv været, f.eks. Kherson eller Mykolaiv, og bevidnet, hvad han omtaler som ’forfærdelige uhyrligheder’, udført af russiske tropper.

»Ikke langt fra Kiev, hvor jeg sidder nu, ligger Bucha, der er en grøn forstad ligesom Allerød. Jeg tror, at de fleste danskere har set de forfærdelige billeder af civile, der blev skudt der. Der er ikke mange nuancer i en massakre, og derfor er det en krig mellem det gode og det onde; det kan man ikke beskrive på anden måde,« siger Ole Egberg Mikkelsen.

’Ukraines kamp er også Danmarks’
Hvad har det betydet for den måde, du udfylder jobbet som ambassadør for Danmark på, at du personligt har set sådanne vidnesbyrd om grusomheder?

»Det har bekræftet mig i, at mit arbejde er enormt meningsfuldt, fordi det er fuldstændig konkret det, vi laver her på ambassaden. Vi har som nævnt en vigtig rolle i forbindelse med forsvarsmateriel, der jo er langt den største del af det, Danmark bidrager med. Men også på det civile område leverer vi en vigtig indsats. Mange af de ting, man normalt laver som diplomat, er jo mere abstrakt. Jeg har for eksempel arbejdet med multilateralt diplomati i FN-systemet; det er også vigtigt, men her i Ukraine gør vi en meget markant og helt håndgribelig forskel.«

Ifølge Ole Egberg Mikkelsen går der ikke en dag uden, at han bliver kontaktet af danske virksomheder, foreninger, der gerne vil yde et bidrag til Ukraines kamp. Det er han både som ambassadør og privatperson meget taknemmelig for.

»Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige stor tak til de mange danskere – og det er både ledere og almindelige danskere – som i den her situation stiller op og hjælper Ukraine på den ene eller den anden måde. Jeg tror, at det i bund og grund er fordi, de fleste danskere har indset, at den kamp, som Ukraine kæmper, i virkeligheden også er vores kamp. Hvis de ikke vinder den, er det vores sikkerhed, der er på spil næste gang,« lyder det fra Ole Egberg Mikkelsen.

Ambassadøren bliver på posten
Selv om posten som ambassadør i Ukraine har budt på de suverænt mest dramatiske begivenheder i hans lange karriere som diplomat, har den i dag 66-årige ambassadør ikke noget ønske om at slutte karrieren på en mere fredelig lokation.

»Jeg er den eneste danske diplomat, der er tilbage fra det oprindelige hold før invasionen, og lige nu er vi i gang med en større onboarding-proces, hvor vi får flere medarbejdere og specialister inden for eksempel energi og landbrug, så jeg vil meget gerne fortsætte det arbejde, der er i gang nu,« siger Ole Egberg Mikkelsen, der har måttet vænne sig til, at mange af hans kolleger driller ham med, at der næsten altid sker meget dramatiske ting i de lande, han udstationeres i.

»Mange har spøgt med, at jeg er sådan en, der drager ulykkerne, men jeg tænker nu selv, at det bare er tilfældighedernes spil.«