»Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle komme i så tæt berøring med en krig«

”Vi er stoppet med at handle med Rusland”.

”Vi har igangsat evakuering af ukrainske medarbejdere og har doneret et stort pengebeløb til en hjælpefond derudover”. 

”Flere af vores råvarer kommer fra Rusland og Ukraine”.

Sådan lyder nogle af svarene i en rundspørge, som Lederne har gennemført blandt 1500 medlemmer, og som viser, at Ruslands invasion af Ukraine har medført store udfordringer og komplicerede dilemmaer for mange danske ledere.

I rundspørgen angiver 40 procent af de adspurgte ledere, at de og deres virksomhed er påvirket af krigen i Ukraine.

En af dem er Jens Kok Petersen, der er COO i it- og forretningskonsulentvirksomheden Wipro Salesforce Practice.

Siden Ruslands invasion i Ukraine, har han primært haft ét fokus: Sikkerheden for virksomhedens 22 ukrainske medarbejdere.

»Det er meget fjernt fra det, jeg normalt beskæftiger mig med, og jeg havde aldrig troet, at jeg skulle komme i så tæt berøring med en krig. Det fylder rigtig meget i mit job, også fordi jeg er følelsesmæssigt involveret. Det er medarbejdere, vi har haft og kendt i mange år, og som jeg har besøgt flere gange,« siger Jens Kok Petersen.

De 22 medarbejdere arbejder normalt i hovedstaden Kyiv. Da russerne brød ind over grænserne til Ukraine, forsøgte hovedkontoret i Danmark at hjælpe dem ud af landet. Men det lykkedes kun for to kvindelige ansatte, der kom til Polen, en af dem med sine forældre.

»Jeg tilbød dem, at de kunne komme til Danmark, men den ene valgte at blive i Polen, og den anden havde nære kontakter i Belgien,« siger Jens Kok Petersen.

Fordi Ukraine har forbudt alle mænd mellem 18 og 60 år at forlade landet, mislykkedes det at få resten af arbejdsstyrken ud. Plan B blev i stedet at opfordre dem til at flytte til et mere sikkert sted, hvilket stort set alle har gjort.

»Vores håb var at få alle til Polen, men de tilbageblevne er i stedet flygtet op i bjergene, hvor de er langt væk fra militære mål. De er nu indkvarteret på hoteller i et bjergområde i det vestlige Ukraine,« siger Jens Kok Petersen.

Føler sig magtesløs

Wipro Salesforce Practice gør, ifølge Jens Kok Petersen, alt for at hjælpe de ukrainske kolleger.

»Vi har støttet dem økonomisk og også doneret penge til hjælpeorganisationer og selv samlet ind. Men alligevel føler jeg en form for magtesløshed«.  

Vurderingen – og håbet – er, at de tilbageblevne medarbejdere er i sikkerhed, hvor de befinder sig nu. Hvad der skal ske, hvis sikkerhedssituationen forværres, er et åbent spørgsmål.

»Vi følger situationen utroligt tæt, og må tage stilling til, hvad vi kan og skal gøre, hvis situationen bliver værre. Vi kan ikke køre over grænsen og hente dem ud, så vi må hjælpe på enhver anden måde i stedet og give al vores moralske opbakning,« siger Jens Kok Petersen.

I en så alvorlig situation fylder det forretningsmæssige ikke noget. Men ifølge Jens Kok Petersen har de ukrainske medarbejdere insisteret på at fortsætte med at arbejde, så godt som omstændighederne og den midlertidige indkvartering i bjergene tillader det.

»Vores ukrainske kollegaer har et andet mindset, end vi er vant til hos danskere. De vil gerne arbejde, selv om deres land er i krig. Måske for at søge normalitet, måske grundet mere dybtliggende kulturelle forskelle. Som dansker er det ikke helt let at forstå, og ikke noget vi har opfordret til,« siger Jens Kok Petersen.

Ansatte flyttet til vestlige Ukraine

Henning Gørtz Hørstrup har krigen endnu tættere inde på kroppen. Han befinder sig nemlig lige nu stadig i Ukraine, og driver sit it-firma, Source Angels, fra midlertidige lokaler i byen Uzjgorod i det vestligste hjørne af det krigshærgede land, tæt på grænsen til Slovakiet.

»Da krigen indtraf, gjorde vi brug af de forberedelser, vi havde lavet, og satte forretningen på pause, så vi kunne fokusere fuldt ud på at redde mennesker,« siger Henning Gørtz Hørstrup, der oprindeligt kommer fra Hjallerup, men har boet i det østlige Ukraine siden 2014 med sin ukrainske kæreste.

IT-firmaet har normalt kontorer i Kharkiv og Dnipro i den østlige del af Ukraine, meget tæt på den russiske grænse. Men kort inden den russiske invasion lejede Henning Gørtz Hørstrup kontorer i Uzjgorod som en nødløsning, hvis krigen skulle bryde ud. 

Det viste sig at være en god ide. For både Kharkiv og Dnipro blev bombarderet kort efter at Henning Gørtz Hørstrup havde åbnet kontoret i det vestlige Ukraine. 

Indtil videre er det lykkedes for 50 af virksomhedens 60 ansatte at fragte sig til den vestlige del af Ukraine, mange af dem med deres forældre og bedsteforældre. Her bor de ret spartansk, men alle har tag over hovedet og er ’ved relativt godt mod’, som Henning Gørtz Hørstrup udtrykker det.

»Selvom der er krig i et langt større omfang, end vi har været vant til, har vi fokuseret på at få folk tilbage i en hverdag, hvor det at arbejde også er en vigtig del for at føle, at tingene er ’normale’,« siger han.

Ujævne forsyninger

Ifølge Henning Gørtz Hørstrup kommer der stadig forsyninger af fødevarer og benzin til byen, dog nogle gange lidt ujævnt.

»Vi ved, at vi stadig er i orkanens øje, og der skal ikke meget til, før vi igen er ude i stormen,« siger han.

Henning Gørtz Hørstrup er meget bevidst om, hvad der kræves af ham som leder i en så ekstrem situation.

»I starten var det meget simpelt, for jeg tænkte kun på at få de ansatte og deres familier væk. Hele den første uge gik med at få lavet ruteplaner og finde steder, hvor de kunne sove undervejs. For nogle af dem tog det 60 timer at kommer herover, så jeg skulle hele tiden holde øje med, hvor de var henne og koordinere flugten,« siger Henning Gørtz Hørstrup og tilføjer:

»I sådan en situation handler det om at håndtere de problemer, som er allermest alarmerende, og så være ligeglad med resten«. 

Fokuserer på værste scenarie

Lige nu er Henning Gørtz Hørstrup allermest optaget af at gennemtænke, hvilke scenarier, der kan komme til at udspille sig de næste dage og uger.

»Vi venter på, at enten regeringen falder eller russerne kommer. Jeg håber, at ukrainerne vinder krigen, men jeg bliver nødt til at planlægge efter de dårligste udfald af den her konflikt. Så jeg fokuserer på, hvad vi skal gøre, hvis det værst tænkelige sker. Lige nu kan vi desværre kun vente på, at grænserne bliver åbnet, og så i øvrigt holde øje med, hvordan tingene udvikler sig,« siger Henning Gørtz Hørstrup.

Selv hvis grænserne bliver åbnet, er det kun kvinder og børn, der må forlade Ukraine. Mænd mellem 18 og 60 år skal blive i landet, fordi militæret har brug for dem.

Det er også årsagen til, at Henning Gørtz Hørstrup er blevet i Ukraine.

»På grund af restriktionerne er jeg den eneste leder, der kan tage ud med kvinder og børn, hvis det skulle blive nødvendigt,« siger Henning Gørtz Hørstrup og tilføjer:

»Jeg kan allerede mærke nu, at det bliver svært at få folk videre, specielt hvis det ikke bliver i samlet familie-flok med mændene, som lige nu ikke kan forlade landet«. 

Tager ansvar for ukrainske ansatte

At dømme efter de kommentarer, som mange ledere har hæftet til deres svar på Ledernes rundspørge, har en del andre danske virksomheder også den eskalerende humanitære krise i Ukraine meget tæt inde på livet, blandt andet fordi de har ansatte i Ukraine. 

Af svarene fremgår det, at lederne er meget direkte involveret i at hjælpe medarbejderne i Ukraine ud af landet og efterfølgende bistå dem med at finde boliger i Danmark.

”Vi tager dem ud, som vil ud og betaler ekstra løn til dem, som bliver dernede,” hedder det i et af svarene, som Lederstof.dk ikke oplyser afsender på af sikkerhedshensyn.

En anden leder oplyser, at alle medarbejdere i Ukraine er sendt hjem, men stadig får fuld løn.

”Samtidig tages der hånd om medarbejdere, som flygter til Polen.”

Også forholdet til Rusland giver mange ledere alvorlige udfordringer. Mange virksomheder har besluttet at lukke helt ned for deres russiske aktiviteter.

”Vi har nedlukket samhandel med Rusland, og støtter initiativer i Ukraine på lokalt plan via medarbejdere,” hedder det i et af svarene.