Lederhjerne

Involvér dine medarbejdere - også når du selv bliver presset

11. maj 2022

En stigende opmærksomhed på lederes adfærd og moral skaber et pres hos ledere. Men det kan faktisk betale sig at involvere dine medarbejdere i dine svære følelser, siger to erhvervspsykologer.

Erhvervspsykologerne Louise Dinesen & Vibeke Lunding-Gregersen.
Erhvervspsykologerne Vibeke Lunding-Gregersen (tv.) og Louise Dinesen (th.) er værter på podcasten Lederhjerne.
Gå til Action card

Der har aldrig været så stor opmærksomhed på lederes adfærd og moral, som der er i disse år. Mange skandalesager om både krænkelser, hvidvaskning og magtmisbrug har vist, at nogle ledere ikke passer ordentligt på deres ansvar.

Den store bevågenhed på ledere, der misbruger deres magt, kan være nødvendig for en kulturændring. Nogle shitstorms kan ændre verden – og kan deraf være vigtige, mener Louise Dinesen og Vibeke Lunding-Gregersen, som er værter i Lederstof.dk’s podcast Lederhjerne.

Men den stigende opmærksomhed fremkalder også usikkerhed hos de ledere, som frygter selv at havne i en mediestorm.

Vejen fra en shitstorm til forsiden er blevet kortere. Sociale medier har gjort distancen fra goodwill til offentlig spot kortere. Og det kan ledere mærke, siger de to erhvervspsykologer.

»Ledere møder helt nye normer i samfundet i dag. I denne woke tid er det helt nye øjne, som holder øje med lederens adfærd. Ordentlighed og moral er kommet på dagsordenen,« siger Louise Dinesen.

De to erhvervspsykologer arbejder begge med ledere, som er havnet i shitstorms. Det kan være ledere, hvor en hel medarbejdergruppe kontakter pressen på baggrund af dårligt psykisk arbejdsmiljø. Eller ledere, som ender i en shitstorm, fordi en medarbejder er gået til pressen efter oplevelser med uværdig behandling – for eksempel i forbindelse med fyring eller sygefravær.

Men de to erhvervspsykologer arbejder også med de ledere, som bruger uforholdsmæssigt mange kræfter på at frygte at havne i en shitstorm.

Der er svære følelser på spil, uanset om lederen har været involveret i en sag eller frygter at blive det. Følelser som stress, frygt og skam. Og uanset hvilken andel lederen har i sagen, bliver man påvirket, understreger de to erhvervspsykologer. Spørgsmålet er, hvordan man reagerer på de følelser, man oplever.

Hvornår er en følelse for meget?
Skam og frygt er følelser, som har en instinktiv og biologisk funktion for mennesket. Når vi eksempelvis registrerer en fare for noget, sikrer vores evne til at mærke frygt, at vi kan reagere hurtigt og instinktivt.

Ét af hjernens følelsesregulerende systemer er det såkaldte trusselssystem, som instinktivt sikrer, at vi ikke bliver slået ihjel af de farer, vi møder. Men i modsætning til dyr bliver menneskers trusselssystem ikke kun aktiveret af fysiske farer, men også af forestillingen om en fare: Eksempelvis forestillingen om at havne i en skandalesag.

Når de to erhvervspsykologer arbejder med ledere, som oplever stærke emotionelle reaktioner i frygten for eller i kølvandet af en skandalesag, vurderer de, hvorvidt det har indgribende karakter for lederens hverdag. 

»Når jeg arbejder med ledere, som ikke har overskud, har svært ved at fokusere, undgår at tage konflikter eller har svært ved at sove, så begynder vi at tale om en egentlig lidelse,« siger Vibeke Lunding-Gregersen.

Følelser som frygt og skam er ikke dårlige følelser. Men hvis følelserne begynder at have så stor indvirkning på ens dagligdag, at man ikke længere kan mærke sin livslyst eller glæde, skal man tage det alvorligt.

I de to erhvervspsykologers arbejde møder de nogle gange ledere, som både er skamfulde og pinlige over deres egen opførsel i kølvandet på en skandalesag. Og den skam er måske nødvendig, bemærker de to erhvervspsykologer. Men man bliver nødt til at se skammen i øjnene, hvis man vil komme videre.

»Det er faktisk ret svært for os at få ledere i tale om deres skam. For skammen vil helst ikke frem i lyset,« påpeger Louise Dinesen.

Derfor kan der også være stærke reaktioner, når de to erhvervspsykologer forsøger at italesætte skammen. Men forskning viser, at det kan være frugtbart for ledere at tale om de svære, skamfulde følelser i krisetider.

Hjernens tre systemer

  1. Trusselssystemets primære formål er, at de farer, vi møder, ikke tager livet af os. Når dit trusselssystem bliver aktiveret på din arbejdsplads, vil du mærke følelser som angst, vrede eller skam. Og de følelser har vi alle forskellige reaktioner på. Nogle vil måske trække sig, mens andre vil tage mere plads på baggrund af de følelser.
  2. Motivationssystemet er dét, der gør, at vi opsøger nye ting og forfølger mål og drømme. I motivationssystemet gør hjernen brug af positive følelser som glæde, spænding og begejstring. Når dit motivationssystem bliver aktiveret på din arbejdsplads, vil du mærke, at du er spændt og har masser af energi og gåpåmod.
  3. Det beroligende system er et system, som kun mennesker og pattedyr har. Når det beroligende system er aktiveret, føler vi os tilfredse, rolige, afslappede og er i god kontakt med os selv og andre mennesker. Det er også dette system, som fører os tilbage i ro, når vi har brug for restitution. Det beroligende system handler om vores kontakt og tilknytning til andre mennesker.
Fold ud

De involverende ledere får teams, der performer

I 2020 blev der lavet et stort forskningsprojekt på Zürich Universitet, hvor en gruppe ledere blev bedt om at holde logbog over deres følelser, tanker og adfærd i forbindelse. Forskerne ville undersøge, hvordan ledere reagerede forskelligt i krisetider.

Studiet viste, at alle lederne oplevede et stærkt følelsesmæssigt limbo mellem følelser som bekymring, skyld og skam under coronakrisen. Men der var stor forskel på, hvordan lederne håndterede de følelser. Forskerne så tre tendenser:

  1. De heltemodige. De ledere som fokuserede på alt det positive, på trods af at coronakrisen var en svær tid.
  2. Teknokraterne. De ledere som fokuserede på strategiske og taktiske beslutninger – og som havde mindre fokus på deres følelser.
  3. De involverende. De ledere som talte åbent om deres frygt, stress og negative følelser med deres medarbejdere.

Studiet konkluderede, at de involverende ledere var dem, som var bedst til at skabe sammenhængskraft i deres teams. De ledere, der turde vise deres sårbarhed, skabte teams, der performede bedre.

»Studiet viser, hvor vigtigt det er at være autentisk. Fokuserer du for meget på alt det positive, kan du risikere at skabe en distance til dine medarbejdere, fordi du undgår at tale om det, der er svært,« siger Vibeke Lunding-Gregersen.

Tør du tale om dine svære følelser, mens du står midt i en krise eller en shitstorm, skaber du bedre sammenhængskraft i dit team. Men det bidrager også til en højere grad af psykologisk tryghed.

Louise Dinesen & Vibeke Lunding-Gregersen

Vibeke Lunding-Gregersen og Louise Dinesen

  • Vibeke Lunding-Gregersen er autoriseret og specialistgodkendt psykolog samt autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Hun er administrerende direktør i Mindwork og forfatter til bøgerne Hjernen på overarbejde og Kort & godt om compassion.
  • Louise Dinesen er erhvervs- og krisepsykolog, forfatter, autoriseret arbejdsmiljørådgiver og stifter af Dinesen & You. Hun rådgiver Forsvarets øverste chefer i ledelse og organisationsudvikling og har skrevet bogen 'Kort og godt om kriseledelse'. Louise er desuden redaktør på tidsskriftet Erhvervspsykologi og har i mange år været ekstern lektor på Københavns Universitet.
Fold ud

Hvad gør man med de svære følelser?

Om du står midt i en skandalesag eller frygter at havne i en, anbefaler de to erhvervspsykologer, at du forholder sig til dine svære følelser.

Måske har du svært ved at sove? Eller er bange for at sige din mening på jobbet? Uanset hvad er det en god start at prøve at forstå dine følelser og reaktioner i stedet for at se dem som farlige.

»Vi kan ikke beslutte os for, at vi aldrig vil blive bange igen. Men vi kan arbejde med vores reaktioner, så vi kan håndtere vores følelser på en mere konstruktiv måde,« siger Vibeke Lunding-Gregersen.

Får du en stærk følelsesmæssig reaktion, mens du er på arbejde, råder de to erhvervspsykologer til, at du flytter dig ud af situationen – eksempelvis ved at gå en tur. Vores krop, tanker, følelser og adfærd hænger uløseligt sammen, så ved at flytte dig fysisk væk, kan du påvirke den måde, du oplever og reagerer på situationen.

Er du en af dem, der bekymrer dig for at havne i en shitstorm, anbefaler de to erhvervspsykologer, at du tænker over, hvilke konkrete muligheder du har.

»Kan du gøre noget ved det, du bekymrer dig om? Hvis du kan gøre noget ved dine bekymringer, så læg en plan. Men hvis du ikke kan gøre noget, så er det ikke bekymringen, du skal forstørre,« siger Louise Dinesen.

Når du forholder dig til dine konkrete muligheder for at handle, træner du din evne til at flytte din opmærksomhed. På den måde bliver du også bedre til at reagere konstruktivt på dine følelser.

De to erhvervspsykologer anbefaler desuden, at du prioriterer at have nære, trygge relationer på dit arbejde, hvor du åbent kan tale om dine bekymringer.

På den måde får man også skabt et rum, hvor det bliver almindeligt at tale om de svære aspekter af at være leder.

For både skam, stress og frygt er helt naturlige følelser. Men de kan være svære at gå med alene.

Action Card

3 gode råd til at håndtere sine stærke følelser på arbejdet

  1. Flyt dig ud af situationen. Får du en stærk emotionel reaktion, så træd ud af den kontekst du er i – gå eksempelvis en tur. At flytte sig fysisk påvirker den måde, vi opfatter situationen og den måde, vi kan reagere på den.
  2. Træn din opmærksomhed. Tænk over: kan du gøre noget ved dine bekymringer? Hvis du kan, så lav en plan. Ofte er det vores bekymringer, som fylder mest hos os, men vi kan træne vores opmærksomhed, så de fylder mindre.
  3. Opbyg stærke relationer. Prioritér at have nære relationer på din arbejdsplads, hvor du åbent kan tale om din frygt og skam.
Louise Dinesen og Vibeke Lunding-Gregersen står foran et sort gardin
Lederhjerne

7 gode råd: Det skal du huske, når du skal håndtere en svær personalesag

Krænkelser. Mobning. Stresshåndtering. Her giver to erhvervspsykologer deres bedste råd til, hvad du skal være opmærksom på, når du skal håndtere de svære personalesager som leder.
Louise Dinesen og Vibeke Lunding-Gregersen sidder foran et vindue
Lederhjerne

Sådan skaber du en sund arbejdskultur, der får dine medarbejdere til at blive

Hvis du vil undgå, at dine medarbejdere søger væk, skal du som leder skabe en arbejdskultur, der er båret af sunde relationer, værdighed og lighed. Det bliver det helt store konkurrenceparameter i fremtidens arbejdsfællesskaber, siger to erhvervspsykologer.
37 min.
Louise Dinesen og Vibeke Lunding-Gregersen står på havnen
Lederhjerne

Lytter du, når dine medarbejdere siger, at der er problemer?

Arbejdsmiljøkriser kommer ofte som en overraskelse for virksomhederne trods mange advarselstegn. To erhvervspsykologer forklarer her hvorfor. Og så giver de deres bedste råd til, hvordan du kan forebygge dem som leder.
38 min.
Louise Dinesen og Vibeke Lunding-Gregersen sidder i en sofa
Lederhjerne

Var du dygtigere som medarbejder, end du er som leder?

Det er ikke altid, at virksomheder ser ordentligt på medarbejdernes menneskelige kompetencer, når de forfremmer dem til at blive ledere. Derfor er det vigtigt, at vi uddanner og støtter lederne i deres nye faglighed, siger to erhvervspsykologer.
33 min.
Louise Dinesen og Vibeke Lunding-Gregersen kigger mod udsigten
Lederhjerne

Et trygt lederteam er afgørende, hvis du skal lykkes med trivselsundersøgelsen. Især hvis du selv får en rigtig dårlig bedømmelse

Dårlige evalueringer af din ledelse kan have stor betydning for din trivsel og dynamikken i din ledergruppe. To erhvervspsykologer kender trivselsundersøgelsens faldgruber og begrænsninger.
40 min.
Louise Dinesen og Vibeke Lunding-Gregersen står på en trappe
Lederhjerne

Venner på jobbet højner din trivsel og sænker dit stressniveau. Men det er ikke altid problemfrit med de nære relationer.

Som leder bør du prioritere tid og give plads til relationer på arbejdspladsen. Både for dig selv og dine medarbejdere. Venskaber og social rammesætning er en vigtig ledelsesopgave, siger to erhvervspsykologer.
39 min.