Men den stigende opmærksomhed fremkalder også usikkerhed hos de ledere, som frygter selv at havne i en mediestorm.
Vejen fra en shitstorm til forsiden er blevet kortere. Sociale medier har gjort distancen fra goodwill til offentlig spot kortere. Og det kan ledere mærke, siger de to erhvervspsykologer.
»Ledere møder helt nye normer i samfundet i dag. I denne woke tid er det helt nye øjne, som holder øje med lederens adfærd. Ordentlighed og moral er kommet på dagsordenen,« siger Louise Dinesen.
De to erhvervspsykologer arbejder begge med ledere, som er havnet i shitstorms. Det kan være ledere, hvor en hel medarbejdergruppe kontakter pressen på baggrund af dårligt psykisk arbejdsmiljø. Eller ledere, som ender i en shitstorm, fordi en medarbejder er gået til pressen efter oplevelser med uværdig behandling – for eksempel i forbindelse med fyring eller sygefravær.
Men de to erhvervspsykologer arbejder også med de ledere, som bruger uforholdsmæssigt mange kræfter på at frygte at havne i en shitstorm.
Der er svære følelser på spil, uanset om lederen har været involveret i en sag eller frygter at blive det. Følelser som stress, frygt og skam. Og uanset hvilken andel lederen har i sagen, bliver man påvirket, understreger de to erhvervspsykologer. Spørgsmålet er, hvordan man reagerer på de følelser, man oplever.
Hvornår er en følelse for meget?
Skam og frygt er følelser, som har en instinktiv og biologisk funktion for mennesket. Når vi eksempelvis registrerer en fare for noget, sikrer vores evne til at mærke frygt, at vi kan reagere hurtigt og instinktivt.
Ét af hjernens følelsesregulerende systemer er det såkaldte trusselssystem, som instinktivt sikrer, at vi ikke bliver slået ihjel af de farer, vi møder. Men i modsætning til dyr bliver menneskers trusselssystem ikke kun aktiveret af fysiske farer, men også af forestillingen om en fare: Eksempelvis forestillingen om at havne i en skandalesag.
Når de to erhvervspsykologer arbejder med ledere, som oplever stærke emotionelle reaktioner i frygten for eller i kølvandet af en skandalesag, vurderer de, hvorvidt det har indgribende karakter for lederens hverdag.
»Når jeg arbejder med ledere, som ikke har overskud, har svært ved at fokusere, undgår at tage konflikter eller har svært ved at sove, så begynder vi at tale om en egentlig lidelse,« siger Vibeke Lunding-Gregersen.
Følelser som frygt og skam er ikke dårlige følelser. Men hvis følelserne begynder at have så stor indvirkning på ens dagligdag, at man ikke længere kan mærke sin livslyst eller glæde, skal man tage det alvorligt.
I de to erhvervspsykologers arbejde møder de nogle gange ledere, som både er skamfulde og pinlige over deres egen opførsel i kølvandet på en skandalesag. Og den skam er måske nødvendig, bemærker de to erhvervspsykologer. Men man bliver nødt til at se skammen i øjnene, hvis man vil komme videre.
»Det er faktisk ret svært for os at få ledere i tale om deres skam. For skammen vil helst ikke frem i lyset,« påpeger Louise Dinesen.
Derfor kan der også være stærke reaktioner, når de to erhvervspsykologer forsøger at italesætte skammen. Men forskning viser, at det kan være frugtbart for ledere at tale om de svære, skamfulde følelser i krisetider.
