Lige barsel for alle? »Det er det helt rigtige at gøre - også for bundlinjen«

»Hvis du som leder sætter det lange lys på, vil du opdage, at det er en god investering.«

Sådan siger Bent Dalager, som er direktionsmedlem i KPMG med ansvar for People samt partner og leder af New Tech. Konsulentgiganten er en af flere store virksomheder, som i forbindelse med den nye barselslov fra august sidste år har indført lige barselsvilkår for alle ansatte.

Konkret giver KPMG’s nye barselspakke ret til 24 ugers barsel med fuld løn og pension for både fædre, mødre og medforældre. Det er dobbelt så meget betalt barsel som de 12 uger, der i den nye barselslov er øremærket begge forældre. Derudover har medarbejderne nu blandt andet også mulighed for at gå på nedsat tid både før og efter barslen samt fuld løn på barnets første, anden og tredje sygedag.

Den udvidede barselspakke koster virksomheden »et pænt millionbeløb,« forklarer Bent Dalager, der dog ikke er i tvivl om, at det er det »helt rigtige at gøre,« som han formulerer det. »Også for bundlinjen.«

Lederstof.dk’s podcast Bæredygtig Ledelse har besøgt KPMG på Østerbro i København for at få svar på, hvorfor konsulenthuset har valgt at lave så markante ændringer på barselsområdet. Men også for at blive klog på, hvorfor de mener, at det økonomisk set er en god investering.

Ifølge Bent Dalager er mønsteret hos KPMG, at kvinderne holder al den barsel med løn, de har ret til – ofte også mere – mens mændene kun tager omkring fem uger. Og det er altså den tendens, som den nye barselspakke skal være med til at rette op på.

Skævvridningen er problematisk i flere henseender, mener Bent Dalager. Et af problemerne er, at en del især kvindelige medarbejdere forlader virksomheden i forbindelse med deres barsel. Det betyder ikke bare, at virksomheden mister dygtige medarbejdere. Det går også ud over kønsbalancen blandt de ansatte, som lige nu ligger på 60/40 i mændenes favør. Endnu større er forskellen på ledelsesniveau, hvor kun ca. hver fjerde leder er kvinde.

Ifølge Mie Holmbo Hansen, senior manager hos KPMG, kan det for mange kvinder være svært at komme tilbage efter en lang barsel, hvis ens mandlige kolleger i mellemtiden er blevet tildelt mere ansvar, større projekter og måske forfremmet.

Hun er lige nu på barsel med sit andet barn. 10 måneder i alt. Ligesom første gang. Hun har ikke selv overvejet at søge væk – ikke mindst fordi hun i forbindelse med begge barsler er blevet forfremmet – men hun forstår godt, at ideen kan opstå.

»Nu har jeg været så heldig, at tingene flaskede sig for mig. Men hvis du kommer tilbage til noget, der er meget anderledes, end det du kom fra, så er det ikke så underligt, hvis du som kvinde føler, at du er blevet sat bagud i forhold til dine mandlige kolleger,« siger Mie Holmbo Hansen, der hilser den nye barselspakke velkommen – ikke mindst de forbedrede barselsmuligheder for mændene, der i stedet for 12 uger tidligere nu har ret til 24 ugers barsel med løn.

En af de mænd, der har valgt at tage imod tilbuddet om 24 ugers betalt barsel – altså ca. et halvt år – er seniorkonsulent Kenneth Nørgaard. Havde det ikke været for den forlængede barselsperiode med løn, havde han formentlig kun taget det halve, forklarer Kenneth Nørgaard, der lige om lidt skifter travle dage på jobbet ud med bleskift og ture på legepladsen.

»Det gør det selvfølgelig noget mere attraktivt at holde en længere barsel, hvis du kan opretholde den samme indkomst, som når du arbejder. Især hvis den ene part ikke tjener så meget eller er under uddannelse,« siger Kenneth Nørgaard, hvis kone er studerende.

Om flere mænd hos KPMG vil gøre som ham og holde en længere barsel, er endnu for tidligt at sige. Dertil er ordningen for ny. Men både han og hans kollega Mie Holmbo Hansen fortæller, at ordningen er blevet positivt modtaget blandt medarbejderne.

Selv fortryder Kenneth Nørgaard, der i august blev forælder for anden gang, at han kun holdt 14 dages barsel med parrets første barn. 

»Der gik lang tid, før barnet blev knyttet lige så meget til mig som til min kone. Det er jeg sikker på kommer hurtigere denne gang, fordi jeg nu får mulighed for at være tæt på den lille ny i en længere periode,« siger han.

Det er Bent Dalager, der selv er far til to voksne børn, enig i. Første gang holdt han blot få uger, anden gang tre måneder, hvilket var usædvanligt i konsulentbranchen tilbage i begyndelsen af 00’erne.

»Vi ved, hvor vigtigt det er at knytte bånd i barnets første måneder og år – for begge forældre. Ved at tilbyde mere lige fordeling af barsel øger vi forhåbentlig også sandsynligheden for, at begge forældre påtager sig forældreskabet – både pligterne og glæderne,« siger Bent Dalager, der opfordrer alle medarbejdere til at holde den orlov, de er berettiget til – ikke mindst de mandlige ledere. Det er nemlig dem, der skal »vise vejen«, som han formulerer det.

Den tætte relation til barnet er ikke den eneste gevinst, medarbejderen kan tage med sig efter en god lang barsel, påpeger Bent Dalager. At være på barsel er nemlig en mulighed for at lære og udvikle sig. Eller som han udtrykker det: En »growth-opportunity«. Og netop derfor har virksomheden valgt at kalde deres barselspakke for ’Parent Growth-program’.

»Dagene er ofte meget uforudsigelige, når du er på barsel. Det kræver, at du kan holde overblikket og ved, hvad du skal bruge tiden på – og ikke mindst ikke bruge tiden på. Og det er en læring, som udvikler dig både personligt og professionelt. Det gør ganske enkelt dine arbejdsvaner bedre og mere effektive, hvis du er god til at prioritere,« siger han. 

Mie Holmbo Hansen, som sidder i hjemmet i Espergærde og passer lille Gry, er af samme overbevisning.

»Hvis der er noget, der gør dig til en bedre projektleder, så er det at blive forældre. Man bliver enormt effektiv. Og benhård til at prioritere,« siger hun.

Hvor meget følger du med i, hvad der sker på jobbet?

»Jeg har været til nogle strategisessioner – og haft et par snakke med min nærmeste leder. Det betyder, at tingene ikke er helt fremmede, når jeg kommer tilbage,« siger hun og understreger, at det har været hendes eget valg ikke helt at trække stikket.

Problemet med, at flere kvinder end mænd søger væk i forbindelse med barslen, hænger ikke kun sammen med den store kønsmæssige skævvridning i antal barselsuger. En forklaring kan også være, mener Mie Holmbo Hansen, at det kan være svært at komme tilbage til en branche, hvor det langt fra er unormalt at lægge 50-60 timer om ugen.

»Folk arbejder ofte langt mere end 37 timer i vores branche. Det har jeg også selv gjort. Og det tror jeg kan få nogle til at se sig om efter et job, hvor kulturen er en anden. Men sådan skal det selvfølgelig ikke være. Det skal være muligt at være forælder og på samme tid gøre karriere. Det ene må ikke udelukke det andet,« siger hun.

Det er Bent Dalager enig i.

»Vi er i en branche, hvor der altid er noget at kaste sig over. Kulturen er præget af at være unlimited. Det er vi ikke blege for at indrømme. Og det kan måske virke afskrækkende at skulle tilbage til,« siger han.

»Og det er ganske enkelt ikke holdbart. Ikke kun på grund af de kvinder, vi mister. Men for alle i branchen. Derfor italesætter vi nu overfor vores medarbejdere, at det ikke handler om antallet af timer, men om kvaliteten af opgaverne,« siger han og tilføjer, at medarbejderne som en del af den nye barselspakke kan vælge at gå ned i tid både før og efter barslen. Derudover tilbydes medarbejderne et 1-1-coachingforløb – blandt andet med fokus på overgangen mellem orlov og arbejde.

Mie Holmbo Hansen regner ikke med at tage imod tilbuddet om at gå ned i tid. »Men jeg kommer helt sikkert ikke til at toppe i antal timer,« tilføjer hun.

Ifølge Bent Dalager er det »ikke småpenge«, KPMG må punge ud med for at kunne tilbyde medarbejderne den forbedrede barselsordning. Men, fastslår han, det er en investering, der på den lange bane vil tjene sig ind.

»Det kan godt være, at det er dyrt. Men man skal overveje, hvad det koster, hver gang vi mister en medarbejder. Vi snakker i omegnen af 750.000 kr., før vi har rekrutteret og onboardet en ny. Så hvis den her ordning kan være med til at fastholde flere især kvindelige medarbejdere, så vil det på sigt smitte positivt af på bundlinjen,« siger han.

Selvom kønsfordelingen hos KPMG går mod en mere og mere ligelig kønsfordeling, er det stadig mændene, der er i flertal – det gælder også på ledelsesposterne. F.eks. sidder der i topledelsen lige nu blot en enkelt kvinde.

Målsætningen er, at virksomheden har 40 pct. kvinder i bestyrelsen i 2026 samt minimum 35 pct. kvinder i andre ledelseslag i 2030.

»Det er bestemt et issue,« erkender Bent Dalager. Og det håber han, at barselspakken kan være med til at lave om på.

»Det bliver svært at få kørt kvinderne i stilling til ledelsesposterne, hvis de smutter eller nedprioriterer karrieren, når de har fået deres første barn. Der skal vi som virksomhed være bedre til at støtte og hjælpe dem på netop det tidspunkt af deres arbejdsliv. Og det er jo så også derfor, vi har foretaget så markante forbedringer af alle eksisterende tiltag på barselsområdet,« siger han og peger på, at tilbuddet om 24 ugers betalt barsel også indebærer fuld pensionsindbetaling, og at man som medarbejder har ret til betalt barsel efter allerede tre måneders ansættelse (12 måneder tidligere).

Hvorfor har I valgt at gå så langt som 24 uger med fuld løn og pension til begge køn?

»Vi ønsker at medvirke til ligestillingen - ikke mindst på lederpositioner. Forskningen har vist, at der relativt set er langt flere kvinder, som dropper lederdrømmen end mænd i relation til barselsorlov og årene kort efter. Det ønsker vi at stoppe. At barselspakken ovenikøbet er blevet et konkurrenceparameter, gør blot beslutningen så meget lettere, trods omkostningerne på kort sigt.«

Bent Dalager forudser, at det bliver en »lang proces« at få mændene til at nærme sig kvinderne i antal barselsuger. Ikke mindst fordi det er vigtig, at de mandlige medarbejderne ikke føler sig pressede til at holde længere barsel, men gør det af egen fri vilje.

»I sidste ende er det jo op til den enkelte. Men det er i hvert fald blevet økonomisk mere attraktivt for mændene. Og så håber vi, at vi med den her ordning får sendt et signal til vores medarbejdere om, at barsel er for alle.«