Sådan skaber du en sund arbejdskultur, der får dine medarbejdere til at blive

I dag sætter medarbejdere helt nye krav til deres arbejdsliv. Flere vil gerne arbejde mere hjemme. Nogle siger deres job op uden at have et nyt på hånden. Og der er stadig en stigende mangel på arbejdskraft.

Derfor har du som leder en vigtig opgave i at skabe en kultur, hvor dine medarbejdere føler tilknytning, er stolte af at være og har lyst til at blive, siger de to erhvervspsykologer Louise Dinesen og Vibeke Lunding Gregersen, som er værter på Lederstof.dk’s podcast Lederhjerne.

De to erhvervspsykologer fortæller om et stort internationalt studie fra McKinsey, som har undersøgt, hvorfor mennesker i stigende grad opsiger deres stillinger. Undersøgelsen viser, at 54 procent ikke følte sig værdsat på deres arbejdsplads. 51 procent følte sig ikke som en del af fællesskabet på deres arbejde. Og 46 procent ønskede at være en del af en kultur, hvor folk var bedre til at passe på hinanden.

McKinsey-undersøgelsen understreger, at der er nye krav til arbejdspladsen i dag. Det skal være et meningsfuldt fællesskab, hvor man føler sig værdsat, kompetent og som en del af gruppen.

»Vi magter ikke længere at stå nede i kantinen og udpege, hvilken farve vores trivsel har, hvis vores kolleger er stressede eller bliver behandlet dårligt. Vi bliver nødt til at starte med at opbygge et godt fællesskab,« siger Louise Dinesen.

Kulturen får folk til at blive
Når Louise Dinesen og Vibeke Lunding-Gregersen er ude at arbejde med virksomheder som erhvervspsykologer, kan de hurtigt aflæse, om der er en tryg og tillidsfuld kultur.

»Kulturen viser sig i en masse små handlinger. Hvordan hilser man på gæster? Hvordan taler man til medarbejderne? Hvordan taler medarbejderne med hinanden? Hvordan taler lederne med hinanden? Hvordan er tonen? Er der nogle der sidder og ryster på hovedet eller vender øjne under møder?« siger Louise Dinesen.

Kulturen kommer også til udtryk i fysiske ting. De to erhvervspsykologer fortæller om en virksomhed, der uden for deres mødelokaler havde et skilt hængende, hvor der stod:

HAR DU BOOKET DETTE LOKALE I OUTLOOK? HVIS IKKE, MÅ DU IKKE BRUGE LOKALET!

»Det er jo et fantastisk eksempel på, hvordan man skaber frygt og dårlig stemning uden at sige noget. Man kunne jo sagtens have skrevet noget à la: ”Hvis du har booket dette mødelokale i Outlook? Så velkommen indenfor”« siger Vibeke Lunding-Gregersen.

Jeres telefonvaner siger også meget om kulturen i en virksomhed, siger de to erhvervspsykologer.

Måske har du for nyligt siddet til et møde, hvor telefonerne lå fremme på bordet eller at I tjekkede telefonerne under mødet.

Et studie har vist, hvordan en smartphone har stor indvirkning på samværet i et rum. Selvom telefonen ikke ringer, siger en lyd eller vibrerer – den behøver faktisk ikke engang være tændt – påvirker den oplevelsen af kvaliteten og nærværet i samtalen.

»Det er vigtigt at være opmærksom på, hvor stor en effekt mobiltelefonerne har på vores opmærksomhed, vores nærvær og vores relationer. Og særligt som leder bør man være opmærksom på det som leder, når du sidder sammen med en medarbejder – uanset om det er en svær samtale eller bare et møde,« siger Louise Dinesen.

De to erhvervspsykologer understreger, at brugen af telefonen handler om, hvordan man er sammen på arbejdspladsen. Man behøver ikke skrive lange politikker om, hvad der tilladt og ikke tilladt omkring telefoner. En simpel regel som ingen telefoner til møder, er nem at huske og let at overholde.

Emojis og snak ved kaffemaskinen
En anden ting, der siger meget om kulturen i en virksomhed, er den måde, teams håndterer kriser på.

Et studie har undersøgt, hvad der kendetegner de teams, som klarer sig bedst under kriser. De bedst performende teams var kendetegnet ved:

• De ringede mere til hinanden
• De brugte mere tid på uformelle samtaler ved kaffemaskinen
• De både gav og fik mere anerkendelse fra deres ledere og deres kolleger
• De tjekkede ind med hinanden og var opdateret på, hvordan de andre havde det
• De sendte flere emojis til hinanden i deres beskeder

»Det er ret sjovt, det med emojis. Det er et enkelt og nemt greb for ledere at bløde kommunikationen op med nogle emojis,« siger Vibeke Lunding Gregersen. Studiet understreger vigtigheden af de uformelle relationer, når det kommer til kultur, siger de to erhvervspsykologer. De helt små ting som snakken ved kaffemaskinen, emojis i beskeder og små opkald har betydning for vores trivsel og for vores performance på arbejdspladsen.

Fleksibilitet og ritualer
Det øgede ønske om hjemmearbejde er en anden udfordring i lederrollen.

De to erhvervspsykologer påpeger, at det ikke længere handler om, hvor mange dage, man er på kontoret, men hvordan man er sammen på kontoret. Derfor har du som leder en opgave i at skabe en stemning, hvor medarbejdere føler tilknytning til arbejdet.

»Det skal være meningsfuldt at komme ind på arbejdspladsen. Så der ligger noget kulturarbejde i at tænke mere i forpligtende aktiviteter, samtaler og ritualer,« siger Vibeke Lunding-Gregersen.

I stedet for at tænke, at I skal være på kontoret mandag og onsdag, kan du arbejde mere fleksibelt og skabe traditioner i stedet. For eksempel at I vender tilbage fra ferie på faste dage, eller at I har fast morgenmad om fredagen.

I en tidligere episode af Lederhjerne talte de to erhvervspsykologer mere indgående om det stigende krav til hjemmearbejde – og om, hvad du skal være opmærksom på som leder, så du ikke glemmer nogle medarbejdere.

Den gode leder er venlig, rolig og åben
En sidste ting, der betyder meget for medarbejderes tilknytning til deres arbejde, er – ikke overraskende – dig som leder.

Den amerikanske psykologi-professor Dacher Keltner har undersøgt, hvilke karaktertræk, der kendetegner de ledere, som får mest følgeskab, som de to erhvervspsykologer også talte om i en tidligere episode af Lederhjerne.

Hans forskning viser, at vi mest har lyst til at følge de ledere, som vil det bedste for fællesskabet. Og at de ledere ofte er venlige, rolige og åbne.

»Som leder kan man lynhurtigt påvirke kulturen både positivt og negativt. Men når man formår at skabe følgeskab og tryghed, skaber man de stærke ambassadører i medarbejderne, som taler positivt om deres ledere og de organisationer, de arbejder i – og som i sidste ende har lyst til at blive på arbejdspladsen,« siger Vibeke Lunding Gregersen.

Hvis du vil arbejde med din egen rolle som leder, kan du stille dig selv spørgsmål som: Hvor rolig er jeg, når jeg går ind om morgenen? Hvad gør jeg for at sikre fællesskabet blandt mine medarbejdere? Hvordan møder jeg uro og konflikter? Hvad gør jeg, når jeg er i tvivl? Når noget er svært?

Du som leder er nemlig foregangsperson for den kultur, du gerne vil se i din afdeling. Derfor råder de to erhvervspsykologer til, at du ser din egen adfærd som leder efter i sømmene.

Det kan være helt ned i de små handlinger, du måske ikke selv tænker over. Men hvis du tjekker din telefon, mens du har en vigtig snak med en medarbejder eller hvisker til en kollega under et møde, er du selv med til at skabe en uhensigtsmæssig kultur.

»Fra et forretningsmæssigt perspektiv har det aldrig været mere afgørende at skabe en god kultur, end det er lige nu. Kulturer der er båret af sunde relationer, værdighed og lighed bliver et konkurrenceparameter i fremtidens arbejdsfællesskaber,« siger Vibeke Lunding-Gregersen.