Nyt studie: Jo længere din ugentlige arbejdstid er, desto større er chancerne for at blive forfremmet

Når eksperterne skal forsøge at forklare, hvorfor kvinder har så svært ved at lande de attraktive lederjobs herhjemme, taler de ofte om ’ubevidst bias’ og ’blind spots’ eller om ’midaldrende mandlige chefer, der ansætter andre midaldrende mænd’.

Men måske er der en helt anden og mere enkel forklaring.

I et nyt studie, der netop er blevet optaget i det velansete amerikanske tidsskrift, Journal of Labor Economics, konkluderer tre forskere, herunder to danske professorer, at der er en direkte sammenhæng mellem din ugentlige arbejdstid, specielt i de yngre år, og muligheden for at blive forfremmet på det danske arbejdsmarked.

»Vores undersøgelser viser, at hvis du knokler igennem og er parat til at arbejde 50 timer om ugen, og også stiller op om aftenen eller i weekenden, når der er behov for det, øger du dine chancer for at blive forfremmet. Her taber kvinderne jo, fordi de arbejder kortere tid på grund af blandt andet barsel, og fordi de stadig trækker det største læs på hjemmefronten,« siger Nina Smith, der er professor i nationaløkonomi på Aarhus Universitet.

Mange timer fremme karrieren
Sammen med de to professorer i økonomi, Anders Frederiksen fra Aarhus Universitet og Takao Kato fra Colgate University, har hun arbejdet på studiet i otte år. Det er blandt andet baseret på Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse, kombineret med masser af registerdata, og viser med ’statistisk signifikans’, som Nina Smith udtrykker det, at de, der arbejder mest på en arbejdsplads, også er dem, der ender med at blive forfremmet.

I studiet gennemgår forfatterne forskellige økonomiske teorier for at forsøge at kaste lys over, hvordan arbejdstidens længde kan hænge sammen med forfremmelser. En teori er, at man simpelthen lærer mere og bliver dygtigere, en anden, kaldet ’rat race theory’ (rotteræs-teorien), spekulerer i, om de mange timer, der lægges i jobbet, ene og alene handler om at signalere, hvor ambitiøs, man er. Og at arbejdsgiveren på den anden side ser på, hvor mange timer en medarbejder lægger i jobbet, når man vurderer, hvem der er egnet til at rykke længere op i hierarkiet.

»Der er i den økonomiske forskning mange forskellige teorier, der prøver at forklare hvorfor og hvordan mængden af arbejdstimer spiller sammen med muligheden for forfremmelse. Vi har ikke lagt os fast på en bestemt teori, men konstaterer bare, at sammenhængen er der,« siger Nina Smith.

’Ærgerlig’ på kvindernes vegne
Selv om hun ikke akkurat er chokeret over konklusionen, erklærer hun sig samtidig ’ærgerlig’ over den, specielt på sine medkvinders vegne.

»Mange af os havde nok en fornemmelse af det i forvejen, men nu er der klar videnskabelig evidens for, at det for langt de fleste bremser karrieren, hvis man er på lang barsel eller nedsat tid. Selvfølgelig er der også undtagelser. Nogle kvinder kan godt lykkes med at komme tilbage på karrieresporet igen. Det er bare ikke det, der er hovedreglen. Det er ærgerligt at det er sådan, men mit gæt er, at det aldrig bliver anderledes, før både mænd og kvinder deles om både hjemmefronten, omsorgen og arbejdslivet,« siger Nina Smith.

Studiet viser blandt andet, at de, der arbejder mere end 40 timer, har betydeligt større chancer for at blive forfremmet. Det gælder også de, der er villige til at påtage sig weekendarbejde og aftenarbejde, når der er brug for det.

Arbejdstimer tidligt i karrieren er afgørende
Ifølge Nina Smith er det især den arbejdsindsats, man leverer tidligt i karrieren, der har betydning. Når du efter endt uddannelse kommer ud på arbejdsmarkedet, gælder det om at vise, at du er parat til at give den en skalle.

»Det er den måde, arbejdsmarkedet fungerer på. Du skal signalere, at du er en af dem, som er ambitiøse og dygtige og alle de her ting. Og det betyder at arbejde meget.«

Og det er lige præcist her, at kvinderne risikerer at blive overhalet?

»Ja, det er træls, men det er jo typisk i slut 20'erne eller 30'erne, at man er nødt til at føde sine børn, og derfor er fraværende på arbejdsmarkedet på grund af barsel og måske nedsat tid efterfølgende. Mange kvinder tænker, at det da ikke kan passe, at en lang barsel kan have betydning i et langt arbejdsliv, men realiteten er, at de efterfølgende oplever, at karrieren går forbi dem.«

Toget er kørt, når de er klar til genoptage karrieren?

»Ja, desværre. Der er helt afgjort nogle mekanismer her, som jeg synes, der er vigtige at sætte spot på, både for kvinderne selv, men selvfølgelig også i et håb om, at vi kan få spillereglerne ændret. Vi taber jo masser af superdygtige kvinder. De er blandt de bedste på universiteterne og meget ambitiøse og karriereorienterede, men risikerer at sakke efter mændene, fordi de ikke kender de her spilleregler.«

Mere lige barsel er nøglen
Når Nina Smith for egen regning og risiko skal give et bud på, hvorfor karrierekløften er blevet så dyb, som tilfældet er, spoler hun tiden tilbage til 2002 og indførelsen af knap et års samlet barsel per barn.

»Den ordning gjorde bestemt ikke kvinderne noget godt, hvis vi måler det på deres mulighed for at gøre karriere, for mændene tog jo en forsvindende lille del af barselsorloven, i snit 8,6 procent.«

Den seneste lovændring fra 2022, der gav fædrene ret til sammenlagt 11 ugers orlov, ser Nina Smith som et stort fremskridt. Men ikke nødvendigvis nok.

»Kønsneutral barsel er efter min opfattelse det mest effektive instrument. Du kan ikke lovgive om ubevidst bias, eller mænds og kvinders præferencer, når de ansætter. Men du kan lovgive om, hvem der tager barslen. Det behøver ikke være 50-50 fordelt, men min vurdering er, vi skal op på, at mændene tager en tredjedel af barslen, hvis det skal have effekt på den karrierekløft, vi oplever. Så bliver det en naturlig ting at begge forældre er væk for at passe børn, og ikke noget signal om, at man ikke vil gøre karriere,« siger Nina Smith.

Kvinder tager stadig slæbet derhjemme
For hende er der også en vigtig dimension i den del, der ligger ud over, hvad der kan lovgives om, nemlig en mere ligelig fordeling af de hjemlige pligter. Logik for mange, men ikke alle, understreger Nina Smith og henviser til, at studiet viser, at det fortsat er kvinderne, der har det største ansvar for hjemmefronten og også bruger mere tid på husarbejde på hverdage.

»Fordi vi har haft en barselsorlov, der så tydeligt fik mødrene til at gå hjemme det første år, har vi set den effekt, at mødrene også bagefter har haft omsorgspligten, mens fædrene i mellemtiden har arbejdet sig op karrieremæssigt. Det er der stadig brug for et opgør med, så begge parter – ud over at deles om barsel og orlov – deles om de hjemlige pligter, hvis vi ønsker mere reel ligestilling på arbejdsmarkedet.«

Karriere med baby på armen
Som mor til fire nu voksne børn er Nina Smith selv eksemplet på, at det godt kan lade sig gøre at kombinere børn med en blomstrende karriere. Men det har også, understreger hun, krævet nogle klare valg og fravalg. Da hun i 1994 blev udnævnt til landets første kvindelige vismand, havde hun en baby på to måneder under armen. Da hun fik sit første barn, studerede hun økonomi på Aarhus Universitet, og efter fødslen var hun tilbage i forelæsningslokalet ugen efter fødslen, mens faderen passede barnet det meste af tiden. Hun har faktisk aldrig været på egentlig barsel med nogle af børnene.

Det er, understreger hun, bestemt ikke et eksempel, hun opfordrer andre til at efterleve. I hendes optik er hendes egne erfaringer ikke særligt interessant; det er, mener hun, langt vigtigere at få knækket koden, så flere dygtige kvinder kan blive dygtige ledere.

»Samfundet har investeret vildt i os kvinder, fordi det er os, der får de længste uddannelser. Vi er sådan set også de dygtigste, når vi forlader universiteterne. Det er jo et tab af kolossalt ledertalent, hvis vi så alligevel ender med at lade mændene løbe med alle lederstillingerne,« lyder det fra Nina Smith.