Lederdrømme

Rasmine er 25 og chef for en af Nordens travleste restauranter: »For mig er lederjobbet meget mere end et arbejde«

Foto Jonas Normann
3. April 2024

Rasmine Brams skulle egentlig bare flippe burgere på McDonalds i sit sabbatår, men så prikkede hendes chef hende på skulderen. Nu er hun chef for en af de største McDonalds-restauranter i Norden.

Rasmine Brams sidder foran en computer
»Jeg føler, at det at være leder her er blevet en livsstil og også måden, jeg er på som person. Jeg har det sådan, at jeg kun lige er begyndt på en fantastisk rejse. Jeg kan ikke vente med at se, hvor jeg ender her i McDonalds. Det er meget mere end bare at lave burgere og pommes frites,« fortæller den 25-årige restaurantchef Rasmine Brams. Foto: Jonas Normann
Gå til Action card

Jeg er ikke den typiske frembrusende leder, der slår hårdt i bordet. Jeg er den lidt mere forsigtige type og ikke så god til at sælge mig selv, som mange mænd er. Men jeg føler, at jeg er god til at få folk med mig, og at jeg er god til at skabe en følelse af, at vi er et hold, der skaber resultater sammen. Når der er noget, vi er uenige om, snakker vi om tingene. Hvis jeg i sidste ende stadig synes, at mine argumenter er de bedste, er det selvfølgelig mig, der træffer den endelige beslutning. Jeg trives godt med at have det ansvar.

Det allerfedeste ved at være leder er, at man får lov til at udvikle andre mennesker koblet med, at du virkelig har mulighed for at påvirke tingene i en god retning. Jeg har lært, hvor vigtigt det er at have de rigtige folk omkring mig – og få dem spillet gode. Det gør nemlig, at jeg også bliver spillet god. Det er en god fornemmelse at gå forrest som leder, når du ved, at du har folk bag dig, der er parat til at gribe dig, hvis du falder.

Specielt i starten havde jeg det svært med de ubehagelige samtaler. Jeg var ikke god til at tage konfrontationer, nok fordi jeg var lidt bange for at træde nogen over tæerne. Jeg har senere lært, at jeg træder folk endnu mere over tæerne, hvis jeg ikke fortæller dem, at de ikke præsterer godt nok; faktisk gør jeg dem en bjørnetjeneste, fordi de ikke får chancen for at rette op. Desuden har jeg jo et ansvar for hele organisationen. Hvis der er en, der ikke gør det godt nok, går det ud over alle de andre.

Jeg havde ondt i maven første gang, jeg skulle afskedige en medarbejder. Jeg var meget nervøs, da jeg bad vedkommende komme ind på mit kontor, men jeg fik forklaret, at det ikke fungerede for os, fordi vi kunne se på vedkommendes performance, at han ikke var, hvor han burde være efter tre måneders ansættelse. Det blev modtaget okay, og jeg husker det i dag som en af de bedre afskedigelser, jeg har gennemført.

Rasmine Brams står foran skranken
»Det, jeg drømmer allermest om, er at blive HR-chef eller People Manager, som det hedder i vores organisation. Jeg har en kæmpe interesse for HR, og jeg synes, det er vildt fascinerende at udvikle på mennesker. Det er jo også noget af det, McDonalds er allerbedst til,« fortæller Rasmine Brams. Foto: Jonas Normann

Selvom mange af dem, der arbejder her, kun er 18-20 år, er de utroligt optaget af deres udviklingsmuligheder. Det er nærmest noget af det første, der kommer op under jobsamtalen: ’Hvordan kan jeg komme videre’ og ’Hvad vil I gøre for at hjælpe mig videre?’ På den måde er den her generation helt speciel. Jeg kan genkende det i mig selv. Det er jo også sådan, min egen indstilling er. Jeg skal hele tiden vide, hvad mit næste mål er, og hvordan jeg kommer derhen.

Jeg kan tydeligt mærke, at de unge medarbejdere har brug for at mærke, at jeg interesserer mig for, hvordan de har det, ikke kun på jobbet, men også derhjemme; hvordan det går med studiet og kæresten. Derfor tager vi tit en ’cola-snak’, hvor vi lige får snakket om, hvordan de har det, når de ikke er på arbejde. Det forventer og kræver de af mig som leder.

Nogle gange inviterer jeg forældrene med, når vi har en lidt længere snak. Det kan både være, når der er noget, der ikke lige spiller, eller hvis jeg har en udviklingssnak. Det virker faktisk enormt godt, for på den måde får jeg forældrene over på min side, hvis der er en, der ikke lige husker at møde til tiden. Og forældrene kan også være gode medspillere, når jeg fortæller en medarbejder, hvilke muligheder han eller hun har for at avancere i systemet.

Jeg bruger mange timer på jobbet, men jeg er blevet bedre til at sige fra og til at uddelegere. Jeg bor få hundrede meter fra restauranten, og i starten kom jeg rendende i tide og utide, hvis der var det mindste problem. Vi har åbent 24/7 alle ugens dage, så jeg arbejdede nærmest konstant. Det er blevet markant bedre, fordi jeg har trænet mine afdelingsledere til at løse mange af tingene selv. Nu bliver jeg kun forstyrret ved de større ting, og jeg arbejder vel 40-45 timer om ugen.

Rasmine Brams står ude foran McDonalds

Rasmine Brams

Rasmine Brams, restaurantchef McDonalds i Rosengårdscenteret, Odense.

Født 1998 i Odense.

Rasmine Brams begyndte at arbejde i McDonalds-koncernen under et sabbatår i april 2019 og har meget hurtigt arbejdet sig op til at blive restaurantchef for McDonalds i Rosengårdscenteret i Odense. Undervejs har Rasmine Brams færdiggjort en uddannelse som handelsøkonom.

Restauranten i Rosengårdscenteret var indtil sidste år Nordens største, men franchisetageren har efterfølgende åbnet endnu en McDonalds i Odense, så den er røget lidt ned af ranglisten.

Privat bor hun i Odense sammen med sin kæreste.

Foto: Jonas Normann

Fold ud

Det, jeg drømmer allermest om, er at blive HR-chef eller People Manager, som det hedder i vores organisation. Jeg har en kæmpe interesse for HR, og jeg synes, det er vildt fascinerende at udvikle på mennesker. Det er jo også noget af det, McDonalds er allerbedst til; at finde de rigtige talenter, køre dem igennem den interne lederuddannelse og hele tiden sætte nye mål op for dem. På længere sigt kunne jeg godt forestille mig noget endnu vildere, men der er en masse, jeg skal lære først, og en masse, jeg skal have ind under huden.

Det var slet ikke planen, at jeg skulle være leder. Jeg fik mit første job i McDonalds i Odense for fem år siden. Jeg havde taget et sabbatår og ville bare tjene nogle penge, inden jeg skulle på universitet og læse til audiologopæd. Min storebror og storesøster er begge akademikere, og mine forældre pressede på for, at jeg skulle gå samme vej.

Jeg startede i køkkenet med at flippe burgere og svinge pommes frites, men meget hurtigt blev jeg bidt af stemningen på en måde, der er svært at forklare. Jeg blev vildt inspireret af restaurantchefen, som tog sig virkeligt godt af sine folk og satte en retning, som man bare købte ind på, og som motiverede dig til at være med til at skabe en megagod restaurant. Det gav mig lyst til at blive der længere tid og udforske, hvad jeg kunne opnå, hvis jeg virkeligt gjorde mig umage.

Efter et halvt år prikkede min chef mig på skulderen og inviterede mig til en udvidet MUS-samtale. Han fortalte, at jeg var en medarbejder, der kunne komme langt, og så skitserede han hvilke muligheder, jeg havde. Jeg tror, han så en meget ambitiøs og målrettet medarbejder i mig, og så har han nok også vurderet, at jeg havde de rigtige værdier til, at han kunne få en dygtig leder ud af mig. Nærmest fra første dag tog jeg ansvaret for mine opgaver ekstremt seriøst. Og jeg var typen, der altid tilbød en hjælpende hånd, hvis det kneb at følge med et sted. Vi aftalte, at jeg skulle trænes op til at blive daglig leder, og derefter fik jeg stille og roligt mere og mere ansvar og kom også på et tredageslederkursus i København.

På et tidspunkt foreslog min chef mig at uddanne mig til handelsøkonom; en videregående handelsuddannelse, hvor man får øget faglighed inden for blandt andet ledelse, indkøb, salg og markedsføring. Jeg syntes, det lød megaspændende, men i første omgang sagde jeg nej, mest fordi mit bagland stadig pressede på for at få universitetet. Så jeg startede i stedet på audiologopædi-studiet. Men jeg arbejdede stadig fuldtid i McDonalds, og efter tre måneder droppede jeg ud af studiet, fordi jeg kunne mærke, at den anden retning trak i mig.

Jeg valgte også at følge min chefs råd om at tage uddannelsen som handelsøkonom. Det var virkelig hårdt, for jeg arbejdede fortsat i restauranten på fuldtid. 10 måneder inden jeg afsluttede studiet, blev jeg udnævnt til restaurantchef for McDonalds i Rosengårdscentret i Odense, en af de travleste McDonalds-restauranter i Norden med omkring 85 medarbejdere. Men jeg klarede mig igennem og fik et 12-tal for min hovedopgave og prisen for ’holdets bedste opgave’. Det var en vild måde at slutte af på.

Rasmine Brams pakker en pose med mad i McDonalds
»Jeg har lært, hvor vigtigt det er at have de rigtige folk omkring mig – og få dem spillet gode. Det gør nemlig, at jeg også bliver spillet god. Det er en god fornemmelse at gå forrest som leder, når du ved, at du har folk bag dig, der er parat til at gribe dig, hvis du falder,« siger Rasmine Brams. Foto: Jonas Normann

Min familie er heldigvis vildt stolte af, hvad jeg har opnået her, også selvom de i begyndelsen nok tænkte, at det ’bare’ var et fritidsjob og ’bare’ var fast food. Men jeg har lige fra starten syntes, at det var fedt og meget mere end et fritidsarbejde. Jeg føler, at det at være leder her er blevet en livsstil og også måden, jeg er på som person. Jeg har det sådan, at jeg kun lige er begyndt på en fantastisk rejse. Jeg kan ikke vente med at se, hvor jeg ender her i McDonalds. Det er meget mere end bare at lave burgere og pommes frites, og det her ledermindset påvirker mig i alt, jeg gør, også i en grad, så min kæreste driller mig med, at jeg altså kun er chef på restauranten, ikke derhjemme. Det kan jeg godt glemme alt om, siger han.

Fakta om McDonald's Danmark

McDonald's Danmark er en del af den amerikanske McDonald's-koncern, der blev grundlagt i 1940 i USA af Richard og Maurice McDonald. McDonald's har over 38.000 egne og franchise-baserede restauranter på verdensplan og er med en omsætning på langt over 100 milliarder kroner verdens største restaurantkæde.

Herhjemme har McDonald's cirka 220.000 gæster hver dag. Der er i løbet af de sidste tre år åbnet 18 nye restauranter, så den samlede restaurantportefølje nu er på 106 restauranter, som er drevet af 19 uafhængige franchisetagere.

McDonald's Danmarks hovedkontor på Frederiksberg står for franchising-strategien, etablering af nye restauranter, marketing og produktinnovation, optimering af restaurantprocedurer, samt support i forhold til træning og udvikling af ledere og medarbejdere.

McDonald's ansætter ca. 3000 nye medarbejdere hvert år.

Fold ud

Vi skal giftes til sommer, og på et eller andet tidspunkt er det da klart inde i billedet, at vi skal have nogle børn. Jeg kan sagtens se, at det kan fungere samtidig med, at jeg forfølger mine drømme. Jeg kan jo se på nogle af mine lederkolleger, at det godt kan lade sig gøre.

Action Card

Her er Rasmine Brams' bedste råd om at lede den unge generation

  1. Vær autentisk og transparent. Vær åben og klar omkring mål, udfordringer og beslutninger - det vil skabe tillid og respekt og gør det lettere for dem at følge din ledelse.
  2. Fremme læring og udvikling: De unge sætter pris på muligheder for læring og personlig udvikling. Skab en kultur, hvor det er acceptabelt at fejle og lære af fejltagelser.
  3. Vær fleksibel og tilpasningsdygtig: Vær åben for nye ideer, og vær villig til at tilpasse arbejdsmetoder og processer efter behov.

Relateret indhold

Rebecca Andersen står i en elevator
Lederdrømme

»Jeg drømmer om at blive den person, min chef var for mig«

Rebecca Andersen er 27 år gammel, SoMe-manager for B&O – og så drømmer hun om at blive leder. Mette Maix giver hende gode råd til, hvordan hun når det.
6 min.
Daniel Nymand Pedersen kigger ind i kameraet
Lederdrømme

Sådan kickstartede Daniels frivillige arbejde hans lederdrømme

Daniel Nymand Petersen indså, at han gerne ville være leder, mens han var frivilligt aktiv i en studenterforening på DTU. Tidligere CEO i Lundbeck, Deborah Dunsire, giver ham sine bedste råd om, hvordan han kommer dertil.
5 min.
Rebecca Holmberg Jensen griner og står foran en orange væg
Lederdrømme

»Jeg vil gerne være leder, fordi jeg vil rykke ved vores samfund«

31-årige Rebecca Holmberg Jensen har været sociolog, folkeskolelærer, iværksætter og fuldmægtig. Nu drømmer hun om at blive leder. Generalsekretær for Red Barnet, Johanne Schmidt-Nielsen giver hende gode råd til, hvordan hun opnår det.
6 min.
Karvan Shojaeipoor står foran en ambulance
Lederdrømme

»Du er ikke klog nok til gymnasiet,« fik Karvan at vide. Det var han så. Nu vil han være leder

33-årige Karvan Shojaeipoor har altid opnået det, han har sat sig for. Denne gang er det lederrollen, han går målrettet efter. CEO for Falck, Jakob Riis giver ham sine bedste råd til, hvordan han opnår det.
7 min.
Læs Emilia van Hauens klumme
Emilia van Hauen

Kære unge menneske: Derfor skal du være leder

Du er fra Generation Z og synes måske ikke, at det etablerede arbejdsmarked spejler dine værdier. Men netop derfor har vi brug for dig som fremtidens leder, og netop derfor vil du være god til det. Og så er der alt det, du får ud af det…
6 min.
Semanur Kokten står ved kassen og ekspederer en kunde

Semanur Kökten er 27 år og leder for 12 ansatte: »Jeg tror bare, man skal springe ud i det, for man kan alligevel ikke forberede sig på alt ved en lederrolle«

Lysten til at blive leder er dalende ifølge en stor undersøgelse af danskernes arbejdsliv, ikke mindst i gruppen af 18-34-årige. Men hvad driver så dem, der er blevet ledere i en tidlig alder? Hvad har overrasket, og hvad vil de råde andre til, der er forbeholdne? Vi har spurgt tre unge ledere fra forskellige brancher og med forskellig uddannelsesbaggrund.
6 min.