Casper og Mathias opsøger deres ledelsesforbilleder. Resultatet er »guld værd«

De havde begge læst teoritunge bøger. Og lavet opgaver, der skulle vise, at de også forstod, hvad der stod i dem.

Men gjorde det dem automatisk til bedre ledere?

Casper Matthiesen (32) og Mathias Jensen (28) havde begge en fornemmelse af, at der manglede noget på den lederuddannelse, de var i gang med at tage ved siden af deres relativ nyerhvervede job som ledere i virksomheden Ardagh Glass Holmegaard på Sydsjælland. Ét var teorierne. Men hvordan så livet som leder ud i praksis? Hvad var faldgruberne? Og hvordan fik man rent faktisk folk til at gøre det, man bad dem om?

»Det er fint med noget teori. Men vi savnede at høre fra nogen, som havde stået med de her problematikker i virkeligheden. Og som kunne fortælle om, hvordan de helt konkret havde grebet dem an,« siger Casper Matthiesen.

Og så var det, de to kolleger fik en idé. Hvorfor ikke række ud til nogle ledere med mere erfaring end dem selv? Og hvorfor ikke bare hive fat i dem, som de fandt allermest inspirerende?

Den første, de skrev til, var Jakob Riis, administrerende direktør i Falck. Han virkede som en spændende leder med erfaring fra øverste hylde. Men måske var det for højt at sigte? Ville en mand med en tocifret million-årsløn virkelig bruge tid på dem, to tilfældige mellemledere?

»Ja, selvfølgelig, I kommer bare,« lød svaret til deres store overraskelse.

Nogle uger senere trillede de afsted i Caspers Seat Leon mod Falcks hovedkvarter, nervøse for mødet med Jakob Riis.

»Vi er superglade for at, at du tager dig tid til det her,« sagde de og gav ham hånden. »Jamen, der er jo aldrig nogen, der har spurgt mig,« svarede han.

Lige der forstod de, at de havde fat i noget. At ledere gerne vil bruge tid på at drøfte deres fag med andre, også selvom det foregår i et lukket rum uden mikrofoner og blitzende kameraer. Ja måske netop derfor.

»Jeg tror, han kunne mærke, at vi var oprigtigt nysgerrige på det, han kunne. Og derfor ville han gerne dele ud af det. Men jeg tror faktisk også, at han nød at kunne tale om ledelse lidt mere frit, end når han står på en talerstol eller medvirker i en podcast,« siger Mathias Jensen.

Casper Matthiesen er enig: »Ligesom medarbejderne har lederne også brug for et rum, hvor de kan vende de ting, de oplever i deres hverdag. Det tror jeg gælder, uanset hvilket ledelsesniveau du er på.«

Men, tilføjer han, ledere er ikke altid så gode til at række ud til hinanden.

»Som leder føler man måske, at man skal vide alt. Og så tør man ikke spørge andre til råds. Men jeg tror bestemt ikke, at de mennesker, vi har talt med, har set det som et svaghedstegn, at vi har rakt ud til dem. Tværtimod. Jeg tror, de synes, der var noget befriende over det, og at det var noget, som de også selv fik noget ud af,« siger han.

Hvordan det?

»Man lærer noget af at sætte ord på det, man gør. Men det var ikke bare en dialog. Spørgsmålene gik også den anden vej - også selvom vi er langt nyere i faget. De ville gerne vide, hvad vores blik på ledelse var,« siger Casper Matthiesen.

Noget af det, som de tog med sig hjem efter mødet med Jakob Riis, var netop, hvor vigtigt det er at bevare nysgerrigheden overfor andre – uanset hvor langt du kommer op i hierarkiet.

»Han var ikke sådan en, der bare sad og kværnede. Han interesserer sig for de mennesker, han møder og har omkring sig. Både for at blive klogere. Men også fordi det er nødvendigt, hvis du vil skabe følgeskab,« siger han og henviser til, at Jakob Riis blandt andet kører ambulance nogle gange om året for at få indblik i de udfordringer, hans medarbejdere har i deres arbejde.

»Det var fedt at se, at selv folk, der som Jakob Riis er kommet helt til tops, gør så meget ud af at sætte sig i medarbejdernes sted. Det gjorde indtryk. Men det giver jo god mening. For hvis du glemmer det, kan du ende med at tabe medarbejders tillid og respekt,« siger Casper Matthiesen. »Og så ryger kæden sgu af.«

Af egen lomme
Mødet med Jakob Riis gav Casper Matthiesen og Mathias Jensen lyst til mere. Det ene besøg førte til det andet. Og inden de havde set sig om, havde de i løbet af 2024 besøgt 18 danske ledere i både ind- og udland.

I starten blev de ikke mødt med den store forståelse for projektet fra familie og kolleger, ikke mindst fordi det krævede utallige timer, som de enten skulle lægge uden for deres arbejdstid eller bruge ferie på. Dertil kom udgifter til transport.

»Da vi steg af flyet i Berlin, hvor vi skulle besøge Bo Svensson (daværende træner for fodboldholdet Union Berlin, red.), kiggede vi på hinanden og tænkte: ‘hvad fanden har vi gang i?’. Men hver gang vi et kommet hjem, har det været med en følelse af, at det har været det hele værd. Det har sat så mange tanker i gang hos os – og kun givet os mere lyst til at udvikle os som ledere og se, hvor langt vi komme ned ad det spor,« siger Mathias Jensen.

På hver deres måde
Efter de mange møder stod det klart for dem, at der ikke kun er én måde at være leder på. Nogle var i jakkesæt. Andre i træningstøj. Og ikke alle lagde vægten de samme steder.

»Bøgerne giver dig nogle modeller for, hvordan du skal gribe jobbet an. Men til syvende og sidst må du finde ud af, hvad der fungerer bedst for dig,« siger Casper Matthiesen.

»Hvis du ikke har dig selv med, så kommer du helt sikkert ikke til at blive en succes. Folk kan simpelthen mærke, hvis du gør noget, bare fordi du har læst eller lært på et kursus, at det er det rigtige. Alle dem, vi mødte, virkede på hver deres måde autentiske. De gjorde det, som var det rigtige for dem. Og på den måde kan man jo alligevel godt sige, at der var noget, der gik igen hos dem alle – de fremstod autentiske,« siger Casper Matthiesen.

Ud over Jakob Riis og Bo Svenson har de to ledere besøgt ledere i mange forskellige brancher og typer af virksomheder: Johan Bülow fra Lakrids by Bülow, Rikke Hamilton fra Audi, Flemming Pedersen fra FC Nordsjælland, Mikkel Borg fra Mikkeller, Mikael Trolle fra Idonea og Thomas Frank fra Brentford F.C. for bare at nævne et udsnit.

I har mødtes med ledere fra mange forskellige brancher. Hvad kan man som erhvervsleder lære af en fodboldtræner?

»Når du har med mennesker at gøre, så er det lige meget, om du er fodboldtræner eller leder af en virksomhed. For så handler det langt hen ad vejen om at få dem, du har under dig, til at stille dig bag dig – og det må man sige, at sådan en som Thomas Frank har haft succes med,« siger Mathias Jensen.

Hvad tror I, hans succes bunder i?

»Han har selvfølgelig en stor viden om spillet. Men han virker også som en, der er god til at være i øjenhøjde med folk og kan tale med alle. Det skaber uden tvivl følgeskab. Og så virker han jo som en mand, der går enormt meget op i sit arbejde. Det kan ikke undgå at smitte af på dem, man har omkring sig,« siger han. »Han vil det virkelig«.

Og hvordan undgår man at miste den gnist – har besøgene givet jer en idé om det?

»Der må ikke gå for meget leverpostej i den, som Bo Svensson sagde. Med det mente han, at ledelse ikke bare må handle om at holde ved lige. Du skal udfordre tingene og prøve at tænke nyt hele tiden. Går der for meget automatpilot i den, så stopper du med at udvikle dig. Og så ryger passionen hurtigt. Det sjove er, når man kan mærke, man flytter sig sammen med de folk, man har omkring sig,« siger Mathias Jensen.

Ekstremt givende
Casper Matthiesen og Mathias Jensen har i år skruet en hel del ned for lederbesøgene. Dels er det blevet en smule mere besværligt, efter at Mathias har skriftet job og nu arbejder i en virksomhed i Solrød. Men indtrykkene har også været så mange og så stærke, at de har haft brug for lidt mere luft mellem besøgene.

Men de har ikke tænkt sig at stoppe lige foreløbigt. De har lige nu aftaler i kalenderen med blandt andre tidligere håndboldmålmand Kasper Hvidt, der i dag arbejder for rådgivningsfirmaet Voluntas, og Sheela Søgaard, CEO i arkitektfirmaet BIG.

»Netop fordi hvert besøg har været så unikt, så føler vi stadig, at vi kan få en masse nyt med hjem. Så vi fortsætter, indtil vi har følelsen af, at vi har været hele vejen rundt om blokken,« siger Casper Matthiesen, der slutter med at opfordre andre til at gøre det samme som dem og række ud til andre inden for ledelsesfaget.

»Hvis vi regnede det ud i timer, ville det være en virkelig dårlig forretning. Men det, vi har fået med hjem, er svært at læse sig til. Det har været guld værd. Og man behøver jo ikke starte med Jakob Riis. Det kan være på alle mulige ledelsesniveauer. Det vigtige er, at vi tør række ud og lære af hinanden – for ingen har alle svarene selv.«