Deloittedirektøren vinterbader før han hopper i morgenens mails og sms’er

Jeg står op cirka halv seks og går ned og vinterbader fra vores badebro ved Øresund. Så laver jeg mine armbøjninger og øvelser. Når man kommer i min alder, skal man huske at lave noget styrketræning, men ellers er det mest i weekenden, at jeg får motion på cykel eller rulleski. Efter turen i vandet sætter jeg mig med en kop kaffe, og så har jeg 45 minutter eller en time, inden resten af huset vågner, til at læse mails og sms’er.

Min sekretær gennemgår alle mine mails i løbet af en dag. Jeg bliver nødt til at have nogen, der skrålæser sammen med mig for at håndtere dem. Om morgenen kan jeg ret hurtigt se på afsender og tema, om det kræver, at jeg selv læser. Det er nok 30-50 mails, jeg lige læser igennem sådan en morgen, og så kan der være 10-15 sms’er. Så vækker jeg børnene sammen med min hustru cirka kvart i syv. Jeg har fem børn, to af dem er flyttet hjemmefra, og tre er hjemme. En i 1. g. og to i 7. klasse.

Jeg er lidt af en dinosaur i forhold til, at jeg gerne vil fysisk ind på arbejde. Jeg har behov for at være sammen med andre mennesker. I bilen lytter jeg til podcast, hvis jeg ikke taler i telefon. Det kan være alt lige fra dokumentarer eller noget om mental sundhed til The Economist, Financial Times eller New York Times. Jeg er på arbejde klokken otte, hvor mine første møder typisk starter. Det kan være enten virtuelt eller fysisk, og på en normal dag er der møder fra start til slut.

Jeg gør meget for at organisere møderne i kalenderen. Der er en blok, der er sat af til kunder. De møder har førsteprioritet. Så er der en blok, der er sat af til mine ledermøder, det vil sige mine danske og nordiske lederteams og ledere fra EMEA-landene. Og så er der én til én-møder, hvor jeg løbende bliver opdateret og hører, hvordan det går i de enkelte lande. Derudover er der et hav af forespørgsler om ad hoc-møder. Nogle af dem kan klares over telefonen, andre gange sætter vi et møde i kalenderen.

Jeg har en sort notesbog, jeg godt kan lide at have med rundt i løbet af dagen. Den giver overblik over, hvad jeg skal følge op på, eller det kan være nogle refleksioner, der opstår under et møde. Når jeg kommer hjem, kan jeg gennemgå, hvilke opgaver jeg skal have uddelegeret og få dem skubbet hen til de rigtige mennesker. Nogle laver actionlister i Outlook og har det på telefonen, men jeg kan godt lide at have det på papir i min bog. Det giver også den fordel, at den ikke skaber en distance under møder, som en computer kan gøre. Jeg vil helst ikke have, at mit lederteam sidder med computere åbnet til møder, for så kan jeg ikke mærke, om de er med i dialogen. Det giver mere nærvær uden computere. Nogle gange laver jeg også et møde som walk and talk. Så får man noget frisk luft og typisk også nogle andre dialoger, end når man sidder ned.

Jeg spiser ikke morgenmad, så normalt er jeg ved at være sulten ved frokosttid. Meget tit er der et frokostmøde i Deloitte eller hos kunder, men hvis jeg sidder oppe på pinden, spiser jeg oftest mad fra kantinen, når jeg har en kort pause.

For fem år siden fik jeg en hjernerystelse, og jeg fik hjælp af en body sds-terapeut til at komme over det. Det var en stor hjælp, og derfor hyrede jeg ham til at give mit team body sds-behandlinger hver anden uge. Den bedste pause, jeg kan få på en arbejdsdag, er når jeg får den behandling. Jeg er også ved at få bygget ind i min kalender, at jeg kan gå ned og træne og få det afbræk. 

Jeg er nyhedsfreak, så hvis jeg har en guilty pleasure, så er det mellem møderne lige at se, hvad der sker på Financial Times, New York Times eller CNN. Der er måske en slags terapeutisk pause i bare at lade hjernen gå på standby. Men det er også superrelevant for mit job at vide, hvad der sker ude i verden og samtidig af personlig interesse. Så på den måde opfylder det flere behov.

Det er langt fra altid, jeg kan overholde det, men grundreglen, når jeg ikke er ude at rejse, er, at jeg kører hjem klokken 18 og spiser derhjemme. Der kan dog også være møder om aftenen, eller der kan være en middag. Men jeg prøver virkelig at disciplinere mig selv til at komme hjem til familien.

Senere på aftenen, når vi har spist, sætter jeg mig typisk og kigger på, om der er noget, der skal forberedes til dagen efter. Optimalt set vil jeg gerne forberede næste dags møder i løbet af dagen, og min PA lægger også tid ind i kalenderen til det, men tit ender det med, at jeg sidder med noget om aftenen. 

Jeg kan godt mærke, at jo ældre, jeg er blevet, jo mere har jeg behov for min søvn. Og jo mere jeg har læst om søvn i de senere år, jo mere lægger jeg vægt på, at jeg skal have mindst seks timers søvn, helst syv. Det er en hel del mere, end da jeg var yngre. Der startede min dag noget tidligere end halv seks. Jeg prøver at komme i seng ved 22.30- eller 23-tiden. Jeg har et bjerg af bøger ved sengen og er i gang med flere bøger samtidig. Den seneste i bunken er Morten Albæks ‘Falske sandheder i livet’. At læse i en fysisk bog giver en meget behagelig træthed i forhold til at kigge på telefonen. Men jeg når ikke at læse ret længe, før jeg sover.