Triatlon. Spinning. 100 medarbejdere. Sarah Hørup når det hele, men hun vil endnu mere

33-årige Sarah Hørup næres af udfordringer. Hun søger dem konstant og fryder sig, når hun løser dem. De mætter hendes konkurrencemindede sjæl og dulmer hendes rastløshed. Udfordringerne får hun i sit arbejdsliv som service- og personalechef for to teamledere og op mod 100 medarbejdere i Føtex i Husum, men også når hun træner til en halv ironman, og når hun ─ som spinninginstruktør ─ råber kommandoer til adrenalin-hungrende københavnere.

»Spinning er min ventil. På cyklen får jeg råbt lidt, og har det været en dårlig dag på arbejdet, skruer jeg bissen på, uden nogen opdager det. Så er der bare lidt mere power i den time«, griner hun.

Sarah Hørup er hende med det kølige overblik og rorpinden. Hun har det bedst med mentale og fysiske udfordringer og en spækket kalender. Den seneste tid er der dog kommet andre prioriteter i hendes liv. Tanken om at stifte familie er begyndt at tage form, efter hun har fået en kæreste, der har en fireårig søn. 

»Jeg vil gerne kunne kalde mig mor engang«, siger hun. 

Utålmodighed og myrekryb

Sarah Hørup fik første gang ledelsesansvar som 20-årig. Med en HF og et år som gardehusar i Slagelse i bagagen blev hun driftsleder i Føtex i Ebeltoft. Dermed kickstartede hun en tempofyldt karriere i detailbranchen, hvor hun tidligt i livet fik stort ledelsesansvar. At ville bestemme ligger dybt i hendes natur, siger hun.

»Der er jeg i mit rette element. Jeg trives i det og føler selv, jeg har et godt og stort overblik. Jeg vil gerne have, at mine idéer bliver fulgt, for jeg synes ofte selv, jeg kan se gevinsten ved, at nu går vi et skridt til højre i stedet for venstre«, siger Sarah Hørup. 

Hun kan blive utålmodig. Særligt, hvis hun kan se, at noget kunne være gjort mere simpelt, praktisk og hurtigt. 

»Jeg får myrekryb, hvis jeg ser servicemedarbejdere fylde op med én hånd: ”Så brug dog begge, vi skal være færdige”. Men jeg ved også godt, hvornår jeg ikke skal blande mig.

”Kan fandeme ikke passe”

Sarah Hørups overblik og skarpe sans for struktur bruger hun i dag hos Føtex i Husum i København. Her har hun de seneste syv år været service- og personalechef for op mod 100 deltids- og fuldtidsansatte. Hun har netop afsluttet en HD i Organisation og Ledelse fra CBS med en opgave til et 12-tal om kvinder på bestyrelsesposter i dansk erhvervsliv. Eller rettere manglen på samme, fordi mænd ofte peger på mænd til posterne, som Sarah Hørups opgave belyser.

»Det kan godt provokere mig: Det kan fandeme ikke passe, at vi i 2020 gør så meget forskel på køn. Jeg har ikke decideret mærket det selv, men vi har faktisk ikke mange kvindelige varehuschefer i Salling Group«, siger Sarah Hørup, der selv er blevet tilbudt et mentorforløb rettet mod en sådan lederstilling. Hun takkede dog nej, fordi hun har andre langsigtede planer.

»Jeg vil gerne i en retning, hvor jeg er med til at sælge et produkt, der gør en forskel, og som jeg føler noget for og virkelig kan stå inde for. Den følelse får jeg ikke helt, selvom jeg sælger nok så mange dåsetomater eller ketchupflasker«. 

Provokeret til mere

En anden drøm og udfordring, der venter, er familieliv. Noget, der kan blive vanskeligt at få plads til. Lige nu starter Sarah Hørups dag ofte klokken 05:15 med svømning, løb, cykling eller spinning. Og så er der lederjobbet, måske noget mere træning, og så skal hun helst sove klokken 22:00 for at få nok søvn. Det lyder udmattende, men for Sarah Hørup er det det modsatte.

»Jeg får energi af triatlon og spinning. Det er noget, jeg har brug for. Mit ego er for stort til, at jeg skal have børn lige nu. Der er ting, der skal prøves først, men jeg vil da gerne på et tidspunkt kunne kalde mig mor«, siger Sarah Hørup, der synes, hun bliver et bedre menneske og en bedre leder af træningen.

»De dage, hvor jeg starter med en form for træning, de er fantastiske. Og så er der konkurrenceelementet. Jeg elsker at blive udfordret, og hvis nogle af mine træningskammerater har slået mig med et minut, så bliver jeg provokeret til at køre hårdere på«.

Disciplin og struktur

Derfor tror Sarah Hørup heller ikke, hun kommer til at gå på kompromis med hverken arbejde eller træning, hvis der kommer børn.

»Jeg bliver nok aldrig den mor, der siger: ”Du skal ikke have en lang dag i børnehaven”. Eller: ”Jeg må hellere gå ned i tid”. Hvis jeg skal kunne fungere som mor, er jeg nødt til at opfylde mine egne ambitioner. Jeg ved ikke, hvor mange ledere der arbejder 30 timer om ugen? Det kommer jeg i hvert fald ikke til, og jeg kan ikke se, hvad jeg skal lave, hvis jeg ikke skal være leder. 

Ved at være disciplineret og struktureret kan man nå langt, mener Sarah Hørup.

»Der står ingen steder, i hvilken rækkefølge man skal gøre tingene. Arbejdet behøver jo ikke altid ligge mellem 8 og 17, så jeg vil da prøve at være fleksibel og lægge mine aktiviteter ind i små blokke, så jeg kan få det hele til at gå op«

Hun er dog også klar over, at hun nok er tvunget til at skrue ned for eksempelvis sine timer som spinningkaptajn:

»Det er derfor, jeg siger, at det med børn, det skal ikke være nu, for jeg er ikke klar på at gå på kompromis. Hver ting til sin tid«.

At børn er berigende, og at et liv med familie vil gøre hende til en bedre leder, er hun dog ret overbevist om.

»Ikke at jeg ikke er empatisk nu, det synes jeg sådan set, jeg er. Men jeg tror, man bliver lidt blødere og lidt mere rund i sin ledelsesstil, hvis man har børn. Det er det, jeg kan se hos mine egne ledere«.

Er det positivt? 

»Ja, det tænker jeg, for man kan vel stadig have sine standarder. Jeg tror, det giver et andet menneskesyn og et andet perspektiv. Men det er jo noget, jeg ikke kan sætte mig ind i, når jeg ikke selv er mor«, siger Sarah Hørup, der dog er begyndt i stigende grad at time sin træning, så hun kan være sammen med sin kæreste og hans søn.

»Jeg har været vant til at kunne gøre tingene på præcis de tidspunkter, jeg gerne vil. Jeg har en Messenger-tråd med mine træningsfæller og skriver nu jævnligt, at jeg ikke kan, for jeg vil gerne spise aftensmad med min kæreste og hans søn. Tidligere tog jeg bare en rugbrød efter træning«.

Hun nyder dog, at hun stadig er fri til at sige: ”Den hænger ikke på mig”.

»Jeg elsker virkelig at være sammen med min kærestes søn og se vores forhold udvikle sig, det gør jeg. Men jeg er faktisk også glad for, at det ikke er mit ansvar ─ at jeg kan give det videre«.