Det kan være svært at gøre et supergodt førstehåndsindtryk, når man stammer. Alligevel er Frederik blevet direktør og leder for 900 medarbejdere

Frederik Sjørslevs drøm om en karriere som leder kunne nemt være sluttet, før den overhovedet var begyndt.

Allerede som 20-årig vidste han med sig selv, at han ville have chefansvar og søgte derfor, i 1996 efter at have afsluttet gymnasiet, ind som reserveofficer for at få en lederuddannelse i forsvaret. Han blev optaget, men mødte uventet hård modstand fra sine overordnede.

»Tre gange opfordrede de mig til at stoppe med lederuddannelsen. De syntes ikke, at en officer kunne stamme, og de var bange for, at de værnepligtige ville gøre grin med det,« siger Frederik Sjørslev, der af ren stædighed nægtede at droppe ud af uddannelsen og i stedet satte sig for at bevise, at han sagtens kunne holde styr på sine tropper trods sit handicap.

»Jeg stammer mindre, når jeg taler højt eller råber, og selv om man ikke hele tiden råber ad sine soldater, var min stammen ikke noget reelt problem.«

I dag er 47-årige Frederik Sjørslev øverste direktør for Trygs skadeafdeling i Danmark, hvor han har ansvaret for 900 medarbejdere, der håndterer over en million forsikringsskader om året. Han er også medlem af Tryg Forsikrings landeledelse i Danmark med tværgående ansvar for skadeshåndtering for både privat-, erhvervs- og industrikunder.

Måtte søge 300 stillinger
Det er ikke en position, han er kommet sovende til. Ligesom tilfældet var i forsvaret, har han måttet kæmpe sig til sine sejre.

Da han blev færdiguddannet fra CBS som cand.merc. i 2003, oplevede han i stor stil at blive sorteret fra, når han søgte job, og han er selv overbevist om, at det var hans stammen, der forårsagede det.

»Det kan være svært at gøre et supergodt førstehåndsindtryk, når man stammer. Jeg søgte 300 stillinger og måtte igennem 30 jobsamtaler, før der var en leder i Dansk Supermarked, der var modig nok til at se igennem og ud over min stammen,« fortæller Frederik Sjørslev, der ikke skrev i ansøgningerne, at han var stammer.

Hvordan kan du være sikker på, at det var din stammen, der gjorde, at du blev valgt fra?

»Min oplevelse var, at arbejdsgiverne kunne vælge mellem rigtig mange kandidater, og dér blev det et frasorteringskriterie, hvis man ikke levede op til, hvad de opfattede som standardprofilen for en high performance-person.«

Opgør med lederen som ’alfahan’
Selv om mange virksomheder i dag er blevet noget mere rummelige og diverse, når de ansætter, mener Frederik Sjørslev, at der er behov for et opgør med den måde, vi ser på ledere.

»Verden er kommet langt i forhold til for nogle år siden, men der er fortsat behov for et opgør med den gængse opfattelse af lederen som en alfahan, der ved alting bedst, har en klar retning om alt og som fremstår perfekt. Den lederopfattelse skal vi ryste rigtig meget ved, så vi får fjernet de barrierer, der gør, at talenter med skjulte handicaps eller andre udfordringer, ikke kommer frem.«

Både internt i Tryg og i stigende grad også eksternt er han selv blevet ansigtet på, at man godt kan forløse sit fulde potentiale, selv om man skal overkomme nogle forhindringer.

»For mig personligt har min stammen både været et benspænd og en drivkraft. Et benspænd på den måde, at det har gjort tingene sværere for mig. Men absolut også en drivkraft. Jeg har altid haft en motivation til at øve og forberede mig ekstremt grundigt på alle situationer og har på den måde formået at kompensere for mit usynlige handicap.«

Lærerne blev irriterede
Når man sidder over for Frederik Sjørslev i dag, er hans stammen meget lidt udpræget. En gang imellem holder han en lille pause, inden han finder det ord, der ligger bedst på tungen, og en sjælden gang må han tage et par ekstra tilløb, før en sætning bliver sagt.

Sådan var det ikke, da han var dreng. Dengang kunne det tage ham op til et minut at sige en sætning.

»Mange af mine lærere blev lidt irriterede over det. Jeg kunne se, at de tænkte: ’Ej, Frederik, det kan da ikke tage så lang tid at sige en sætning’. Det gjorde jo bare, at jeg stammede endnu mere,« siger Frederik Sjørslev, hvis far holdt op med at stamme omkring 30-års alderen. Til gengæld stammer hans bror, der er i 50’erne, fortsat.

»For nogen holder det op, for andre bliver det mindre, og hos nogen fortsætter det bare, det er lidt forskelligt.«

Ikke god til smalltalk
I hans eget tilfælde er stammeriet aftaget så markant, at det kun plager ham i bestemte situationer. Hvis han taler om sin stammen, kan det trigge ham til at stamme ekstra meget. Til gengæld kan han uden problemer holde en tale for mange hundrede mennesker med perfekt udtale og diktion.

»Når jeg så kommer ned fra talerstolen og skal smalltalke bagefter, kan jeg til gengæld stamme helt vildt.«

Som skadesdirektør er det en del af jobbeskrivelsen at stille op til tv-interviews, for eksempel hvis landet – og Trygs kunder – har været ramt af en orkan eller store oversvømmelser. Frederik Sjørslev forbereder sig altid minutiøst på, hvad han vil sige, og memorer så vidt muligt sine budskaber. Bagefter er han selv sin egen hårdeste kritiker og bliver ærgerlig, hvis han har stammet et par gange. Det gjaldt især den ene gang, en tv-optagelse blev skrottet, fordi tv-folkene mente, at stammeriet gjorde det svært at forstå budskabet.

»Sådan noget bliver jeg irriteret over, men det rammer mig ikke personligt. Jeg sagde på et tidligt tidspunkt i min karriere til mig selv, at der ikke er noget, jeg ikke skal kunne, og jeg lader mig aldrig slå ud.«

Valgte at åbne op som nyudnævnt direktør
Frederik Sjørslev har ikke altid været åben om sin taleudfordring. Selv om mange af hans kolleger sikkert havde luret, at han havde en udfordring, var det ikke noget, han selv delte.

Han husker tydeligt datoen, hvor han valgte at lægge kortene på bordet. Det var den 19. november 2018, og han skulle som nyudnævnt direktør for Alka Forsikring møde sine 450 medarbejdere første gang. Fagbevægelsen havde kort forinden solgt selskabet til Tryg, og det var nu op til ham som ny direktør at overbevise de utrygge Alka-ansatte om, at de var velkomne i Tryg-familien, og at der ikke var massefyringer på vej.

»Det var en situation, hvor jeg kunne se, at der var brug for at skabe tryghed og tillid, så jeg startede med at vise billeder af min hustru og vores børn, og så fortalte jeg, at jeg er stammer, og hvad jeg gerne ville have dem til at gøre i forhold til det, for eksempel undlade at gøre sætningerne færdig for mig. Jeg tror, at det hjalp til at give dem tillid til, at alt det andet, jeg sagde til dem, faktisk også passede.«

Hvad var rationalet bag at bruge din egen sårbarhed overfor en gruppe medarbejdere, der var så nervøse for fremtiden?

»Jeg tror, at alle ledere skal være opmærksomme på, at de står 20 gange stærkere, hvis de bringer sig selv i spil. Medarbejdere vil ikke ledes af robotter. De vil ledes af mennesker af kød og blod. Jo mere ærlig og personlig man kan fremstå, jo stærkere vil man være i sin ledelse, fordi ledelse handler om tillid og samarbejde.«

Hvordan reagerede Alka-medarbejderne så på det?

»Jeg fornemmede en super positiv modtagelse. Det er ikke sådan, at du kan opbygge tillid på en enkelt dag, men det var en god start i forhold til at få dem til at stole på, at jeg og Tryg ville Alka det bedste.«

Mange ledere holder det skjult
Den lettelse, han følte ved at tale åbent om sin stammen, har efterfølgende overbevist Frederik Sjørslev om, at man som leder ikke vinder noget ved at forsøge at skjule de udfordringer, man slås med.

»Der er rigtig mange ledere, der bruger tid og kræfter på at gå og skjule de forskellige handicap og udfordringer, de har, uanset om de er ordblinde, har ADHD eller autisme, eller har svært ved at høre, fordi de er bange for omverdenens dom over det.«

Hvad er dit bedste råd til ledere, der har det sådan?

»Mit råd er at stå frem og fortælle, hvem de er og hvordan de har det. Det vil være godt for deres eget lederskab, men vil også kunne inspirere deres medarbejdere og gøre dem trygge til at turde udleve deres fulde potentiale.«

Bare indenfor de seneste par måneder er han blevet kontaktet af tre højtplacerede topchefer, blandt andet en CEO med ADHD, der er i samme proces, som han selv har været i, men som endnu ikke er klar til at træde frem for deres ansatte og fortælle om de ting, de slås med.

»De er alle tre trætte af at gå rundt og skjule det, men de frygter også, at det vil stille dem i et dårligt lys, hvis de gør det. Jeg prøver at overtale dem til tage modet til sig og åbne op, både for deres egen og medarbejdernes skyld. Det er jo også en rolle, man har som leder; at prøve at være et forbillede for andre og gøre det nemmere for andre,« siger Frederik Sjørslev og tilføjer: »Nogle af deres medarbejdere har nok allerede gættet, at de har en eller anden form for skjult handicap, eller har undret sig over, hvorfor de opfører sig på en bestemt måde.«

Internt netværk for ansatte med diagnoser
Rundt omkring i Tryg-organisationen arbejder man i dag på at blive mere inkluderende, både indadtil og udadtil. Tryg har tilsluttet sig Solsikkeprogrammet (se faktaboks) og underviser i dag alle teams i huset i, hvordan man understøtter kolleger med særlige behov.

Tryg har også oprettet en særlig solsikkelinje til kunder, der har svært ved at føre en normal telefonsamtale eller har brug for ekstra hjælp. Med Frederik Sjørslev som en af initiativtagerne er der desuden oprettet et internt solsikkenetværk, hvor ledere og medarbejdere med vidt forskellige diagnoser mødes for at udveksle erfaringer. På det første møde i november i 2023 mødte 25 mennesker op.

»Der var deltagere med alt fra autisme og ADHD, nedsat hørelse og sjældne sygdomme, hvor man midlertidigt mister synet. Fælles for dem alle er, at de er mennesker, der med lidt tilpassede rammer og vilkår, kan levere gode resultater og udleve deres egne drømme. At hjælpe til med det er for os i Tryg en naturlig del af det at være en attraktiv arbejdsplads,« siger Frederik Sjørslev.

Hele talentmassen skal i spil
Ud over at han selv har haft brug for at omverdenen accepterer, at han nogle gange har sproglige udfordringer, er der for ham også et større perspektiv på spil:

»Det handler jo helt banalt om, at vi har en så begrænset talentmasse i Danmark, fordi vi er et lille land, at vi er nødt til at tappe ind i det hele. Det gælder, hvis det er kvinder eller personer over 60 år, men også de mange andre grupper, som på nogle arbejdspladser i dag ikke får lov at udleve deres fulde potentiale,« lyder det fra Frederik Sjørslev, der selv tager solsikkesnoren om halsen hver eneste dag, også når han optræder på tv, som et synligt tegn på, at han stadig af og til har brug for tålmodighed og hjælp fra omgivelserne.

Han har for længst affundet sig med, at han formentlig ikke er en af dem, det lykkes at slippe helt af med sin stammen.

»Jeg er nok forbi den alder, hvor man kan håbe på, at det forsvinder, og jeg tror faktisk aldrig det sker. Det har jeg det helt fint med. Jeg har en kæmpe passion for ledelse og en masse ambitioner, jeg gerne vil have opfyldt, og jeg føler, at jeg er et rigtigt godt sted i mit arbejdsliv,« siger Frederik Sjørslev.