Det kræver kønsneutral kommunikation at fange kvindernes opmærksomhed
Kan du skabe ligestilling gennem kommunikation? Hvad fortæller vores sprog egentlig om ligestilling? Og hvordan påvirker det muligheden for at trække kvinder til en virksomhed eller et job? Podcastduoen Karrierekvinder zoomer ind på kommunikationen og employer branding i deres seneste afsnit, hvor de er på besøg hos Forsvaret.
»Forsvaret er rigtig spændende, fordi de bevidst bruger kommunikationen til at bryde med det misforståede billede af virkeligheden, som mange af os får fra film, nyheder, anekdoter og historien«.
»For dette billede er faktisk ikke helt ligeså fedt som de lyder, når det kommer til at rekruttere flere kvinder«, fortæller podcastvært Rikke Østergaard, som til daglig selv arbejder med kommunikation i bureauet Advice.
Karrierekvinder, Sæson 2, afsnit 8
Hun er på besøg hos Forsvaret sammen med medvært Naja Lind, som tilføjer:
»Der er ikke mange af os, som er bevidste om, hvilken effekt sproget har på os. Men hos Forsvaret arbejder de aktivt med det i deres kommunikation«.
»Det har for eksempel en betydning for mænds og kvinders opfattelse af et jobopslag, om der står, at man skal træne noget eller lære noget. Sådanne små nuancer tager Forsvaret med ind i deres arbejde«, fortæller hun.
Sproget former vores opfattelse af køn
For Rikke Østergaard og Naja Lind er der ingen tvivl om, at vores sprog har en betydning for, hvordan vi opfatter køn, men også afspejler nutidens holdninger og fordomme.
I det seneste afsnit af podcasten Karrierekvinder får de besøg af sprogforsker ved Københavns Universitet, Jann Scheuer. Han har i henholdsvis 1996 og 2015 lavet en større undersøgelse af, hvilke ord der kommer efter hans og hendes i skrevne medier, og resultatet er slående.
»Efter ordet hendes kommer oftest ord, som beskriver kvinders udseende, tøj eller familie. Hvorimod ord, der kommer efter hans, oftest omhandler mandens magt, karriere eller holdning«, fortæller Jann Scheuer.
Og måske endnu mere bemærkelsesværdigt er der nærmest ingen udvikling i forhold til første gang, Jann Scheuer foretog undersøgelsen.
»Det bliver altså virkelig tydeligt, at vores sprog afspejler en noget unuanceret holdning til mænd og kvinder og er med at bekræfte mange af de stereotyper, der desværre hersker«, konkluderer Rikke Østergaard.
Spørgsmålet, som altid fylder hos Naja Lind og Rikke Østergaard, er derfor: Hvad gør vi ved det? En del af svaret finder de hos Forsvaret og deres måde at gribe kommunikationen an på.
Først og fremmest fokuserer Forsvaret på at holde deres kommunikation kønsneutral. Dermed favner de både mænd og kvinder og undgår at skabe nye, uhensigtsmæssige stereotyper. De har desuden konkrete målsætninger for at få flere kvinder i Forsvaret.
»Særligt den kønsneutrale tilgang bør virkelig inspirere flere danske virksomheder. I jagten på flere kvinder sker det alt for ofte, at virksomheder laver særlig kommunikation til dem«, fortæller Naja Lind.
»Problemet er, at denne kommunikation ofte bygger på stereotyper, og den er dermed med til at fastslå, at kvinderne er anderledes. Det er et problem på sigt, men det er også et problem for de kvinder, som træder ind på de mandsdominerede arbejdspladser på særlige vilkår«, afslutter hun.
