Overrasket over konklusionen
Han lægger ikke skjul på, at studiets konklusioner ligger et pænt stykke fra, hvad han havde forventet.
»Det kommer ikke helt bag på mig, at kvinder også vurderes på deres udseende og fremtræden, men at der var tale om en så markant forskel i forhold til mændene, og at skønhedsbias udgør en så stor barriere var alligevel en overraskelse.«
Hvad tror du, det kan skyldes?
»Jeg tror, der er flere forklaringer. Psykologisk set er vi alle stadig udstyret med hjerner, der er kalibreret til stenalderlivet, og derfor er alt ukendt at betragte som en fare. Så vi har, hvad man kunne kalde en minoritetseffekt. Fordi der stadig er så relativt få kvindelige CEOs, opfattes det som ukendt og derfor også lidt utrygt at ansætte en kvindelig topchef. For at kompensere for denne øgede usikkerhed kan man forestille sig, at en bestyrelse vil kræve, at den kvindelige kandidats kvalifikationer overstiger den mandlige kandidats, herunder de kvalifikationer, der er forbundet med skønhed,« siger Tom Aabo.
Han fremhæver også det psykologiske aspekt i, at en bestyrelse risikerer at blive udsat for modreaktioner, hvis den afviger fra “normen”, som er at udnævne en mandlig administrerende direktør, og i stedet ansætter en kvindelig CEO.
»Hvis valget af en kvinde efterfølgende viser sig at være mindre optimalt, bliver bestyrelsen mere sårbar over for kritik. Bestyrelsen vil typisk håndtere denne øgede sårbarhed ved at hæve kravene til den kvindelige kandidats kvalifikationer, herunder den opfattede skønhed.«
Hvad er det i studiet, der gør dig så overbevist om, at ansvaret for det her ligger hos bestyrelserne?
»Jeg er ikke i tvivl om, at der ligger et stort ansvar hos bestyrelserne. For det første bunder diskriminationen i noget grundlæggende psykologisk, nemlig minoritetsstatus. For det andet kan vi se, at en tilsvarende – om end mindre – diskrimination sker i skelnen på race fremfor køn. Men vi har ikke belæg for at sige, at bestyrelsen alene bærer ansvaret. Vi har desværre ikke kvantificeringer af skønhed på alle de kvindelige kandidater, som søgte, men ikke fik jobbet som CEO. Vi kan derfor ikke afvise, at en diskrimination også sker længere nede i systemet, men da minoritetsstatussen er mindre, blot når vi når ned på CFO niveau, er jeg ikke i tvivl om, at en stor del af ansvaret ligger hos bestyrelserne«.
Hvad skal der efter din mening til for at ændre på den her skønhedsbias?
»Ligesom ved alle andre former for bias, for eksempel om køn, alder eller etnicitet, er første skridt at blive opmærksom på, at den overhovedet eksisterer. Du er nødt til at vide, at tingene hænger sammen på den her måde, før du kan gøre noget ved det. Og så kan man håbe, at billedet ændrer sig i takt med, at der kommer flere kvindelige CEOs og minoritetseffekten aftager. Men det er, som de fleste sikkert ved, en langsommelig proces, for andelen af kvindelige topchefer er fortsat meget lav, både i USA og herhjemme,« siger Tom Aabo.