Lisbeth Jessen er direktør for Kvindekrisecentret Danner
»I politiet var jeg kendt for at være en blød, lyttende og empatisk leder, men hos Danner oplevede de mig i starten som meget direkte og resultatorienteret,« siger Lisbeth Jessen. Foto: Christian Als

Droppede chefjobbet i politiet til fordel for kvindekrisecenter: »Pludselig var det okay at vise sårbarhed«

27. maj 2021

Som chef i både politiet og på krisecenteret Danner har Lisbeth Jessen lært mere end de fleste om at lede på kønsdominerede arbejdspladser.

Gå til Action card
Det her er en historie om en leder med succes. Men det er også en historie om de benspænd og fordomme, som ledere – og især kvindelige leder – løber ind i på arbejdspladser, hvor kulturen er formet af primært mænd eller kvinder.

I 2003 trådte Lisbeth Jessen ind på politistationen i Ringsted for at overtage chefjobbet efter en mandlig kollega, der i tre årtier sad for enden af bordet i den daglige ledelse af kriminalpolitiet.

Hun var en ung, nyudnævnt vicekriminalkommissær – 36 år gammel – og så var hun kvinde. Det betød, at hun skilte sig ud fra flokken.

»Jeg elskede jobbet som leder og ledelsen i politiet,« siger Lisbeth Jessen, når hun i dag kigger tilbage på sine 28 år i politiet og en karriere, som de færreste opnår.

Men undervejs oplevede hun også, at hendes køn til tider stod i vejen.

»Jeg kan huske, da en af mine overordnede en dag sagde til mig: ”Du bliver forfremmet hurtigere, hvis du er noget mere ydmyg”. Det tror jeg ikke, han ville have sagt til en mand, for det er jo præcis det, der sikrer en mand at blive forfremmet. At han er ”på”. Men med mig, blev det opfattet anderledes,« fortæller hun.

Omkring to tredjedele af de ansatte i politiet er mænd, viser en opgørelse fra 2016 fra DR. Og hverken den skæve kønsfordeling eller Lisbeth Jessens erfaringer er noget særsyn her til lands, hvor arbejdsmarkedet er mere kønsopdelt end i de fleste andre EU-lande, fortæller Florence Villesèche, der er lektor og forsker i køn og ledelse på CBS.

»Hvis du arbejder som kvindelig leder på en arbejdsplads med en maskulin kultur, ”stikker” dit køn ud, og så kan der opstå problemer, fordi alt det, du siger, bliver holdt oppe på de stereotyper, der findes om kvinder. Vi mennesker har det med at tænke og se verden gennem vores fordomme,« siger Florence Villesèche.

Ifølge Christina Lundsgaard Ottsen, der er ph.d. og ledelseskonsulent hos Mannaz A/S med speciale i diversitetsstrategier på arbejdspladsen, opstår der også let andre problemer på kønsopdelte arbejdspladser.

»På en kønsopdelt arbejdsplads er der større risiko for, at folk tænker ens og oplever verden på samme måde. Og det risikerer at skabe blinde vinkler og gør det sværere at komme rundt omkring en problemstilling,« siger hun.

Lisbeth Jessen er direktør for Kvindekrisecentret Danner
Foto: Christian Als

En anden vægt

Som leder i politiet blev Lisbeth Jessen mødt med tillid af de fleste kolleger, men hun oplevede også, at hun og andre kvindelige ledere blev målt og vejet på en anden vægt end mandlige ledere.

»De få kvindelige ledere, der var i politiet dengang, blev drøftet på en anden måde end mændene. Hvis vi dummede os, vidste alle det,« siger hun.

Derfor gjorde Lisbeth Jessen alt det, der forventes af en mandlig leder i politiet.

»Som politileder – og særligt dengang – blev man målt på maskuline værdier. Det handlede meget om at vise handlekraft, have mod, være tilgængelig og få noget fra hånden. Til gengæld var der ikke altid så meget snak om, hvordan man egentlig lykkedes med det, man fik fra hånden, og hvem der leverede medarbejdertrivsel og gode resultater,« siger hun.

Ifølge Christina Lundsgaard Ottsen ledes mange danske arbejdspladser fortsat ud fra en ’maskulin’ grundtanke.

»Især mandlige ledere anvender den traditionelle maskuline ledelsesstil, fordi det er lettere for mænd end for kvinder at slippe afsted med en stil, hvor man viser vejen og forventer, at de ansatte følger efter, og hvor man straffer dem, der ikke gør,« siger hun.

Hun afviser ikke, at det på overfladen kan virke nemmere at lede de ansatte ud fra den traditionelle ledelsesstil.

»Hvis du leder et homogent team, er de ansatte ofte nemmere at styre og arbejder mere effektivt, og de følger dig lettere og kommer hurtigere med løsningsforslag, fordi de tænker mere ens,« siger Christina Lundsgaard Ottsen.

Men, siger hun:

»Det kan selvfølgelig give en vis form for tryghed og skabe en illusion om, at man er en god leder, hvis alle på arbejdspladsen tilsyneladende bakker ens beslutninger op og tænker ligesom dig. Men det er jo en falsk tryghed, for det betyder ikke, at du er en god leder«.

God ledelse er ifølge hende kendetegnet af en helt anden tilgang til de ansatte.

»En god leder byder andre synspunkter og flere kritiske vinkler på en sag velkommen, går bag flokken og sørger for at skabe resultater gennem medarbejderne og får deres potentialer frem. En god leder tør fokusere på det relationelle, selvom det er mere farligt, fordi man kan blive opfattet som usikker,« siger hun.

Lisbeth Jessen er direktør for Kvindekrisecentret Danner

Lisbeth Jessen

  •  Politibetjent i Københavns Politi
  •  Vicekriminalkommissær i Ringsted politi
  • Vicepolitiinspektør Sydsjælland og Lolland Falsters politi
  • Vicepolitiinspektør Rigspolitiet, bl.a. chef for national sikkerhed i PET
  • Stabschef Nordsjællands politi
  • Efterforskningschef i politiets rocker- og bandeenhed Task Force Øst
  • Vicepolitiinspektør Rigspolitiets nationale kriminaltekniske center
  • Vicepolitiinspektør Rigspolitiets nationale efterforskningscenter
  • Direktør i Danner
Fold ud

Spillede på mændenes bane

Når Lisbeth Jessen beskriver sin karriere som leder i politiet, lægger hun ikke skjul på, at hun var god til at spille et spil, der var defineret af mænd. »Jeg har i hvert fald spillet på den bane,« siger hun.

Dengang måtte hun lægge øre til sexistiske jokes fra sine mandlige kolleger, og det mener hun i dag, at hun burde have sat foden ned overfor som leder.

»Tiden var en anden, og omgangstonen var meget fri og til tider hård. Man bliver også socialiseret ind i det, og man hyler jo i et vist omfang med de ulve, man er sammen med, « siger Lisbeth Jessen.

Men hun mener også, hun skilte sig ud fra sine mandlige ledere ved ikke at være lige så ”åbenlyst handlekraftig”.

»Jeg var nok mere uddelegerende end mange mandlige ledere,« siger hun.

I 2016 forlod hun stillingen som vicepolitiinspektør i Rigspolitiet og fik et job som direktør hos kvindekrisecentret Danner, hvor alle ansatte på nær én enkelt er kvinder.

Jobskiftet åbnede Lisbeth Jessens øjne for, hvor meget kønsfaktoren kan påvirke kulturen på en arbejdsplads og jobbet som leder.

»Når man rundes af en maskulin arbejdskultur, som jeg blev det i politiet, bliver man jo på godt og ondt et produkt af den kultur, og så får man ikke det bedste ud af begge køn. Det er jo ikke en kvindes største kompetence at være en mand«, siger Lisbeth Jessen.

Forløste ikke potentialet

Især som ung leder i politiet brugte hun meget energi på at blive den udgave af en leder, som hun troede andre gerne ville have, hun var. »Derfor forløste jeg ikke hele mit potentiale som leder,« siger hun.

Da hun overtog direktørkontoret i Danner, var noget af det første, der fangede hendes øjne, en boks med Kleenex på bordet.

»Det er jo lidt af en kliché. Men der bliver grædt mere her, og man må gerne vise sin sårbarhed. Det er ikke en værdi, der hyldes i politiet,« siger hun.

Lisbeth Jessen blev også mødt af flere ord, flere mellemregninger og en større omsorgsfuldhed i sproget hos Danner.

»Kvinder taler mere, er langt mere opmærksomme på, hvordan ordene opfattes og er klar på at forklare sig mere. Og det kan godt udfordre mig nogle gange, at der er så mange ord,« siger hun.

Blev opfattet anderledes

Hun bed også mærke i, at hendes ledelsesstil blev opfattet markant anderledes end i politiet.

I politiet var jeg kendt for at være en blød, lyttende og empatisk leder, men hos Danner oplevede de mig i starten som meget direkte og resultatorienteret, siger hun.

Lisbeth Jessen er meget bevidst om, at hun igen er landet på en arbejdsplads, hvor det som leder er vigtigt at holde fokus på fastlåste forestillinger om mennesker og den verden, der suser forbi udenfor.

»Vi har jo også vores bias. Der er kvinder jo ikke anderledes end mænd. Men forskellen er, at det er noget, vi taler om her,« siger hun.

Dialog er vigtig

Ifølge Florence Villeséche er netop dialogen et vigtigt første skridt på vejen mod en mere mangfoldigt tænkende arbejdsplads, der ifølge hende skaber mere tilfredse medarbejdere.

»Som leder skal man arbejde med kulturen på en arbejdsplads og finde ud af, om de ansatte overhovedet sætter pris på diversitet og mangfoldighed. De ansatte skal forstå, at det er godt, hvis en kollega har en anden holdning end deres egen, fordi de så er nødt til at underbygge deres egne argumenter og holdninger,« siger hun.

Hos Danner bliver Lisbeth Jessen jævnligt udfordret på sine beslutninger, og det byder hun velkommen.

»Kvinderne hos Danner er ikke bange for at sige til mig, at det, jeg beder om, ikke kan prioriteres,« siger hun.

Lisbeth Jessen er direktør for Kvindekrisecentret Danner
Dannerhuset er et kvindekrisecenter for udsatte kvinder og har eksisteret siden 1979 Foto: Christian Als

En bedre leder

Hun er ikke i tvivl om, at karriereskiftet fra en mands- til en kvindedomineret arbejdsplads har gjort hende til en bedre leder.

Hos Danner har de ansattes store fokus på samtale og proces bestyrket hende i, at det kan betale sig at tænke sig om to gange, før hun træffer en beslutning. Den indsigt ville hun ønske, hun havde haft som leder i politiet.

»Jeg tror ikke, man bliver en bedre leder af at træffe beslutninger lynhurtigt. Og jeg havde nok stået stærkere – også i kollegernes øjne – hvis jeg havde turdet tænke mig om en ekstra gang i politiet, før jeg besluttede, hvad der skulle ske,« siger hun.

Hos Rigspolitiet giver Lisbeth Jessens oplevelser ”naturligvis stof til eftertanke”, oplyser Rigspolitiets HR-direktør, Lene Vejrum.

»Dansk politi er en arbejdsplads, hvor alle skal have lige muligheder, og hvor der er stor fokus på at øge andelen af kvinder i styrken – både som medarbejdere og som ledere. Det arbejder vi målrettet på,« skriver Lene Vejrum til Lederstof.dk.

»Vi er en arbejdsplads, hvor vi ikke vil acceptere krænkelser eller sexisme, og det er mit indtryk, at vi hele tiden bevæger os i den rigtige retning på dette område,« skriver hun.

Lisbeth Jessen er direktør for Kvindekrisecentret Danner
»Jeg tror ikke, man bliver en bedre leder af at træffe beslutninger lynhurtigt. Og jeg havde nok stået stærkere – også i kollegernes øjne – hvis jeg havde turdet tænke mig om en ekstra gang i politiet, før jeg besluttede, hvad der skulle ske,« siger Lisbeth Jessen. Foto: Christian Als
Action Card

Sådan skaber du mangfoldighed på en kønsopdelt arbejdsplads, ifølge ph.d. og ledelseskonsulent Christina Lundsgaard Ottsen

  1. Se på, hvad din organisation kan gøre, så flere forskellige typer mennesker føler sig velkomne hos jer. Det kan handle om praktiske detaljer helt ned til toiletforholdene og sproget på skilte i kantinen.
  2. Klæd jeres ledere på til at udøve en mere inkluderende ledelse, og fremhæv de ledere, der udøver den type ledelse. Vis de ansatte, at det er måden, vi leder på hos os, og at det giver gode resultater.
  3. Fremhæv praktiske eksempler på mangfoldighed i virksomhedens nyhedsbrev, på intranet og så videre; eksempelvis når en mandlig leder går på barsel.

Andre artikler om kvinder i ledelse

Susan er mentor for Àstridur

Få dig en mentor eller en mentee - det udvikler dig som leder

Àstridur er mentee. Susan er hendes mentor. De kendte ikke hinanden på forhånd, men de får begge meget ud af mentorskabet, og det er der en god forklaring på, mener en ekspert i mentorskab.
7 min.
Karsten Mellon er ekspert i ledelse og har skrevet en bog om ydmyghed i ledelse

Boguddrag: Ydmyghed i Ledelse

Ledelsesforsker Karsten Mellon har skrevet bogen ”Ydmyghed i Ledelse”. Læs bogens interview med Ledernes administrerende direktør Bodil Nordestgaard Ismiris – og køb hele bogen med rabat.
8 min.
Kathrine Forsberg er chef for Atea
Ledelse med vilje

»Kathrine er meget direkte i sin kommunikation. Hende ved du, hvor du har«

Kathrine Forsberg valgte sin første arbejdsplads efter familievenlige arbejdstider – og fik fire børn på fem år, mens hun ledede 50 medarbejdere. I dag er hun CEO i Atea og drevet af stærke værdier, som kan få hende til at sige op, hvis hendes integritet er truet.
35 min.
Marianne Skov og hendes mand, Frank Skov, har valgt at dele deres barsel.

Majbritt og Frank har valgt at dele barslen: »Vi skal have rykket på forventningen om, at det er kvinden, der tager det meste af barslen«

9 min.
Lone Fønss Schrøder
Fra Mærsk til kryptovaluta

Lone Fønss Schrøder lærte en vigtig lektie af Hr. Møller

Lone Fønss Schrøder er en af de højest placerede danske ledere i den internationale forretningsverden. Hun bruger summen af sine ledelseserfaringer fra Mærsk, Ikea og Volvo på at revolutionere finansverdenen, som vi (troede), vi kendte den.
10 min.
Mirka Mozer

»Ildsjæle kræver også skarp ledelse«

Som øverste chef for 60 ansatte og 275 frivillige går Mirka Mozer på arbejde hver dag for at skabe varige sociale ændringer for udsatte grupper.
8 min.
I din indbakke Konkrete værktøjer og viden om ledelse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag ugentlig inspiration, værktøjer, portrætter, kurser og guides.

Luk
I din indbakke Konkrete værktøjer og viden om ledelse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag ugentlig inspiration, værktøjer, portrætter, kurser og guides.