Jeg ved ikke, om jeg er den 25. mest indflydelsesrige forretningskvinde i verden. Jeg tror, at Fortune Magazine har rangeret mig så højt på listen, fordi jeg har formået at bryde et glasloft i en sektor, hvor der er meget få kvinder. I energisektoren er der kun én procent kvindelige CEO’s, og jeg er en af de eneste kvindelige CEO’s i en tradingvirksomhed.
Vi udnytter ikke hele talentpoolen, når vi har så få kvinder. Jeg forsøger virkelig at være foregangskvinde på det her felt. Da vi kiggede vores jobannoncer igennem, viste det sig, at 95 procent af de ord, vi brugte, var maskuline ord, som ikke appellerer til kvinder. Så nu har vi ændret annoncerne. Vi har også indgået et samarbejde med KØN, der er et forum for kvindelige økonomiske studerende på Aarhus Universitet, for at sikre en bredere rekruttering. Når kvinderne så kommer ind i virksomheden, skal vi formå at holde på dem og give dem lige muligheder. Vi har blandt andet forfremmet to kvinder til ledere, efter at de havde fortalt os, at de var gravide. Så der er rigtig meget vi selv kan gøre - og gør, når det handler om diversitet, også i forhold til nationalitet og alder.
CEO-jobbet er mere ensomt, end noget andet job, jeg har prøvet. For mig er den største udfordring i jobbet ikke de mange timer, jeg arbejder; det er det store ansvar, der følger med, og de svære, svære problemstillinger, man står overfor. Jeg skal gå ind i alt med interesse og oprigtighed, og det er ikke tilladt at have en dårlig dag. Jeg har selv fundet det meget givende at have en coach, som kender mig rigtig godt, og som jeg kan vende nogle af de her ting med. Coachen hjalp mig helt fra starten med at lære at påtage mig CEO-rollen, for eksempel når jeg skulle tale til store forsamlinger. Det havde jeg det lidt svært ved, men jeg har indset nødvendigheden af at kunne det, og har tillært mig det, så det ikke længere er noget problem.