Rikke Østergaard og Naja Lind fra podcasten Karrierekvinder
Karrierekvinder – Sæson 2, Afsnit 3

Vil vi have diversitet på danske arbejdspladser, skal ledelsen skal gå forrest

5. maj 2020

Et intensivt udviklingsforløb omkring ligestilling og diversitet skal hjælpe danske arbejdspladser med at skabe en mere divers kultur.

Gå til Action card
Diskussionen om, hvad en god virksomhedskultur er, har aldrig fyldt mere end i 2020. Oveni hjemmearbejde og Teams-møder, er MeToo, krænkelser og diskrimination blevet en del af vores hverdags-vokabular.
Diversitetsdebatten har sat skub i et fokus på kulturen i danske virksomheder. Mange virksomheder forsøger at ændre på deres vilkår, for at skabe bedre betingelser for særligt kvinder. Men vilkår og kultur hænger ikke nødvendigvis sammen, mener Naja Lind, som er antropolog og én af de to værter på podcasten Karrierekvinder, som sponsoreres af Lederne:

»Det er rigtig vigtigt at skelne imellem vilkår og kultur, når det kommer til diversitetsdebatten. Rigtig mange virksomheder implementerer i dag vilkår, som bør gøre det mere attraktivt og nemmere for kvinder at gøre karriere. Men hvis de har en arbejdskultur, der modarbejder diversitet, kan det være lige meget. I værste fald, kan det betyde at gabet mellem mænd og kvinder bliver endnu større«, siger Naja Lind.

Rikke Østergaard og Naja Lind fra podcasten Karrierekvinder

Karrierekvinder

Karrierekvinder er en uafhængig podcast, der er skabt og produceret af Rikke Kristine Østergaard og Naja Lind Rasmussen og sponsoreret af Lederne.

Gennem tusindvis af timer, masser af afsnit og samtaler med 100+ eksperter, ledere og karrierekvinder (og -mænd) har Rikke Østergaard og Naja Lind udviklet sig til full-blown feminister og har erkendt, at der er behov for at tale om ligestilling og diversitet i Danmark, hvis vi fortsat vil se os selv som et foregangsland. De har opnået en imponerende viden og indsigt på ligestillingsområdet og leverer denne viden med humor, ærlighed og en hel del selvudlevering.

Når de ikke laver Karrierekvinder, arbejder Rikke Østergaard som branding og marketing direktør hos kommunikationsbureauet Advice, og Naja Lind arbejder som seniorkonsulent, antropolog og virksomhedsejer af Lind Perspective.

Fold ud

GenderLab: Start en samtale om diversitet

Vil man virkelig skabe forandring, skal vilkår og kultur gå hånd i hånd. Men at ændre en indgroet kultur er hårdt arbejde. Og vil man få sin organisation til at implementere løsningerne, skal de også være med til at skabe dem. Og her kommer GenderLab ind i billedet.

»CBS og Kvinfo har skabt GenderLab, som er et intensivt udviklingsforløb omkring ligestilling og diversitet. Her inddrager man medarbejderne i at identificere, udvælge og løse forskellige diversitetsproblemer i virksomheden. På den måde får man altså arbejdet med løsninger sammen, og får startet en samtale omkring diversitet i virksomheden« fortæller Rikke Østergaard fra Karrierekvinder.

I tredje afsnit af sæson 2 af Karrierekvinder er podcast-duoen på besøg hos Deloitte, der har brugt GenderLab i deres organisation. Hos Deloitte har man identificeret et behov for at få flere kvinder op igennem ledelseslagene. Og man har måttet erkende, at der skal sættes ind på kulturen. Her bliver GenderLab altså en del af løsningen.

Gør kulturændring til et mål for ledere

»Man kan ikke ændre kultur natten over. Det handler om at have flere tiltag, hvor man i nogle spor prøver at ændre på de langvarige og svære ting, og i andre spor arbejder med easy wins. Og så skal man sætte mål og evaluere«, siger Naja Lind.

Rikke Østergaard bakker op og siger:

»Ligesom man i en virksomhed har salgsmål og omsætningsmål, så skal man også have det for kultur. Ledere skal måles på at de bakker op om forandringerne, ansætter diverst og selv er med til at skabe en hensigtsmæssig kultur. Gør de ikke det, så er det ikke den rigtige arbejdsplads for dem. Det lyder måske voldsomt, men det ville vi ikke synes, hvis det handlede om mere almindelig resultatmåling. Og det er den forandring, der skal til.«

Mere om diversitet i ledelse

MetteogAnneTineTOP-1920x960-wide
Neurodivergens

Ville du ansætte en medarbejder med depression og autisme? Anne Tine gjorde det. Det blev en gave til hele teamet

En alvorlig depression med selvmordstanker, efterfulgt af en udredning for Asperger, fik den 35-årige Mette May Thorborg Rosendahl til at frygte, at hun aldrig ville komme i arbejde igen. Men i energiselskabet OK fandt hun både et fast arbejde og en leder i Anne Tine Humlum, der kunne rumme hende som medarbejder og som menneske.
9 min.
CEOskoenhedGettyImage_wide_1920x960
Diversitet

Nyt studie: Skønhed er en væsentlig faktor, hvis kvindelige ledere vil helt til tops

Det er sværere at blive topchef for kvinder, der ikke er smukke, end for mænd, viser et nyt dansk studie. Forskerne bag er selv overraskede over, hvor stor en rolle den irrationelle ’skønheds-bias’ spiller for kvinders mulighed for at blive CEO.
6 min.
LineBangNielsenTOP-1920x960-wide
Kvinder i ledelse

»Sådan opfører vi os altså ikke i 2025« udbrød Line, da endnu en mand afskar hende fra taletid på et møde

Som direktør i det firma, der blandt andet akutsikrede det brændende Børsen og ryddede op efter en kæmpe lejlighedsbrand i Vanløse, var Line Bang Nielsen så forhippet på at bevise sig selv, at det udløste et stresstilfælde. Nu er hun på vej tilbage i lederjobbet, en hel del klogere på sig selv og stadig lige ambitiøs – men også med et helt nyt mindset og et løfte om at passe bedre på sig selv.
10 min.
Adam Goslett kigger ind i kameraet
Transmand og leder

Da Adam gik fra kvinde til mand, forstod han, hvorfor mandlige ledere oftere kravler til tops

Adam Goslett er leder og transperson og har på egen krop oplevet, hvordan mandlige ledere får en masse forærende, når de kravler op ad karrierestigen. Alene fordi de er mænd. I dag kæmper han for et arbejdsliv, hvor der er plads til, at alle kan være sig selv og har nogle konkrete råd til andre ledere om, hvordan de kan lede inkluderende.
13 min.
Aram Ostadian Binai står foran et vindue og kigger ud

Etniske minoriteter er et særsyn på de danske chefgange: »Hvis du har et fremmed navn, er det virkelig op ad bakke«

Aram Ostadian-Binai drømte om at blive leder, men oplevede, at hun blev fravalgt på grund af sit navn og sin hudfarve. Og den oplevelse står hun ikke alene med. Vores billede af en leder er stadigt for snævert, mener hun og to eksperter.
9 min.
Nina Smith står mellem to andre og smiler til kameraet
LEDERLIV

Nyt studie: Jo længere din ugentlige arbejdstid er, desto større er chancerne for at blive forfremmet

Der er en direkte sammenhæng mellem din arbejdsindsats, specielt i de unge år, og muligheden for at gøre karriere, viser et nypubliceret studie. Ifølge en af forfatterne, professor Nina Smith, kan det være en del af forklaringen på, at kvinderne stadig sakker efter mændene.
6 min.