På havnen gør de noget ved FN's verdensmål

»Vi traf en principiel beslutning. Verdensmålene er noget, som vi alle skal forholde os til. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at få en grønnere verden. Også selvom vi bare er en lille dråbe i havet,« fortæller direktøren for Grenaa Havn Henrik Carstensen, som for alvor begyndte at forholde sig til cirkulær økonomi, CSR og bæredygtighed i 2017.

En del af strategien er, at mindst ti procent af Grenaa Havns årlige overskud skal bruges til den bæredygtige omstilling. Det er forbundet med en vis stolthed at kunne sige, at man er blandt dem, der virkelig gør noget for den grønne omstilling og ikke kun taler om det, mener Henrik Carstensen. Men det er ikke kun ønsket om at være med til at redde en del af verden, der tæller. Det skal også være en god forretning på sigt.

»Der er omkostninger forbundet med grøn omstilling, men det har også en vis signalværdi. Det vil altså kunne tiltrække nye kunder og åbne for nye markeder. Vi forventer, at flere virksomheder vil bruge Grenaa Havn fremover, og at vi kommer til at tjene penge på det i fremtiden,« siger havnedirektøren.

Fælles projekt for ledelse og medarbejdere

I de kommende fem år vil Grenaa Havn arbejde med syv af FN’s i alt 17 verdensmål:

Ledelsen har inddraget medarbejderstaben i processen og inviteret alle medarbejdere til at deltage i større workshops, hvor de har arbejdet med verdensmålene og kommet med input. En arbejdsgruppe, hvor både ledelse og medarbejdere er repræsenteret, har prioriteret og udvalgt verdensmålene og har formuleret den konkrete strategi.

»Det er afgørende for mig, at medarbejderne forstår vigtigheden i at arbejde med bæredygtige initiativer. Skal vi arbejde med verdensmålene, er det ikke kun funktionæren, men også kranføreren, der skal forstå værdien i at arbejde med dem. Jeg kan mærke, at det har gjort en forskel for medarbejderne, at de er blevet taget med fra start«, fortæller Henrik Carstensen.

Karafler og elbiler

Små konkrete eksempler skal motivere medarbejderne til at være mere bevidste om deres adfærd i det daglige. Til møderne er plastflaskerne med vand derfor skiftet ud med karafler med postevand. Alt, der kan, skal genanvendes, og madspild skal så vidt muligt undgås. Og et CO2-regnestykke for at køre henholdsvis dieselbil og el-bil viser medarbejderne, hvorfor det er en god idé at ændre holdninger og vaner. I dag foretrækker kranførerne eksempelvis at sætte sig bag rattet i havnens el-biler frem for i dieselbilerne.

»Vi kan allerede se, at det har en effekt. Men jeg kan jo ikke bestemme, hvordan medarbejderne vil se på bæredygtighed – kun opfordre dem til at gå med i den retning«, siger Henrik Carstensen.

Når hun bestiller kopipapir og printerpatroner i dag, er hun mere bevidst om, at det skal være genbrug og miljørigtigt. Og hun har indført, at der så vidt muligt kun ligger økologisk og dansk frugt i frugtkurven, og at chokoladen på møderne er økologisk og pakket i bionedbrydeligt papir. Hun gør det ikke, fordi hun skal, men fordi hun føler sig motiveret til det.

»Jo mere kendskab jeg har fået til arbejdet med verdensmålene, des mere tiltalende er det. Ledelsen tager imod forslag og ideer med åbent sind, og det øger helt sikkert ens engagement. Jeg synes, det giver god mening i mit job«, siger Maria Bengtsen.

Man skal have sparring udefra

Grenaa Havn har haft sparring med en ekstern konsulent for at sikre, at arbejdet blev grebet an på den rigtige måde, og at der blev lavet handleplaner for de enkelte verdensmål.

Der var brug for at have en uvildig og konstruktiv sparringspartner, som kunne stille spørgsmål og provokere på den rigtige måde. Den eksterne konsulent er altså blevet taget med i maskinrummet som en fast hjælp i den daglige drift for at sikre, at Grenaa Havn får indfriet det løfte, som verdensmålene er udtryk for.

»Verdensmålene er tidskrævende. Et klart råd fra min side vil derfor være at tage ekstern rådgivning ind, for det er et arbejde, som man ikke kan løbe med selv, hvis man er en mindre virksomhed«, siger Henrik Carstensen.

Han mener, at det godt kan forsvares at arbejde med i alt syv verdensmål, men erkender samtidig, at det kan være lidt overvældende for en lille virksomhed at komme i gang med så relativt mange verdensmål.

»Ja, da vi gik ind i det, havde vi overvejelser om, hvor omfattende et arbejde, det ville blive. Det kan godt virke lidt uoverskueligt. Men i takt med, at vi er kommet i gang med arbejdet, har vi bevist, at der er en vej igennem«, siger Henrik Carstensen.

Bæredygtighed udadtil og internt

For at operationalisere alle syv verdensmål, arbejder havnen både med omstillingen på de eksterne og de interne linjer. De kalder det for forretningsbæredygtighed og organisationsbæredygtighed.

Eksternt vil Grenaa Havn kunne tilbyde kunder og samarbejdspartnere bæredygtige løsninger, der styrker deres kerneforretning. Det betyder bl.a. at kunderne skal have adgang til grøn strøm på hele havnen og mulighed for at måle deres elforbrug. Der er desuden investeret i landstrøm, så skibe, der anløber havnen, kan slukke for de forurenende dieselmotorer.

Internt vil Grenaa Havn også gå foran og være det gode bæredygtige eksempel, når det gælder kompetenceudvikling, genanvendelse og social ansvarlighed. Virksomheden har derfor sat sig forskellige konkrete mål for den interne omstilling.

»Det er klart, at omstillingen er mit ansvar,« siger Henrik Carstensen og fortsætter:

»Som leder er det min rolle at gå foran. Men man skal samtidig erkende, at man ikke kan omstille en havn i løbet af et par år. Det er et langsigtet projekt«.