»Rigtig mange kvinder har oplevet at sige noget på et møde, og så er der en mand, der siger det samme - og det er ham, der bliver citeret«

Det er svært ikke at blive ramt af historiens vingesus, når man træder ind gennem Carlsbergfondets imposante hoveddør på H.C. Andersens Boulevard 35, klods over for Glyptoteket i hjertet af København.

Siden 1899 har både Carlsbergfondet, der er hovedaktionær i Carlsberg A/S, og Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab, der udpeger fondets bestyrelse, haft domicil i den klassiske palæbygning.

I lige så mange år har det syntes at være en lukket fest, som mest har været for mænd.

Lige indtil slutningen af sidste år, hvor professor Majken Schultz smadrede glasloftet i de hellige Carlsbergfonds-haller, og blev valgt til forkvinde for den magtfulde fond, der udover at eje et af verdens største bryggerier, også uddeler millionbeløb til forskning hvert år.

»Da jeg blev opfordret til at stille op til formandsposten, var min første reaktion at takke nej, men jeg fik talt med nogle mennesker, jeg har tillid til, og de fik mig overbevist om, at jeg med den helt specielle profil, jeg har, også havde en forpligtelse til at bruge den et sted, hvor jeg kunne gøre en forskel,« siger Majken Schultz.

Rollemodel for andre kvinder

63-årige Majken Schultz har en profil som få. 

Ud over at være en af landets mest anerkendte ledelsesforskere (hun blev professor på CBS allerede som 40-årig og har publiceret over 60 artikler i internationale tidsskrifter), har hun i en årrække siddet med i en række af landets tungeste bestyrelser, blandt andet Realdania, Bang & Olufsen, Danish Crown og Danske Spil.

Som Carlsbergsfondets nye forkvinde har hun påtaget sig en opgave, der handler om at fortsætte med at modernisere og professionalisere fondet på den rejse, hvor fondet går fra at uddele godt 200 millioner kroner om året til i fremtiden at skulle uddele over 700 millioner. 

Den anden – og mere uformelle del af hendes arbejde – bliver at fungere som rollemodel for de mange kvinder, der til Majkens Schultz’ store ærgrelse stadig har svært ved for alvor at få fodfæste i dansk erhvervsliv.

»Når man har været så privilegeret at få alle de muligheder, jeg har fået i løbet af min karriere, så synes jeg også, man har en forpligtelse til at stille sig frem og sige til andre kvinder, at det godt kan lade sig gøre. Som ungt menneske har man brug for at se, at der er mange veje ind i en karriere,« siger Majken Schultz.

»Ligestilling går forstemmende langsomt«

Da hun var ung forsker med interesse for ledelse, var det uhyre sparsomt med rollemodeller, som hun selv kunne spejle sig. Faktisk var der kun daværende nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen. Siden kom Trygs tidligere topchef, Stine Bosse, også til. Men i alle de bestyrelser, Majken Schultz har siddet i igennem årene, har kvinderne i direktionerne eller bestyrelserne været meget, meget få.

»Jeg synes, at det er forstemmende så langsomt, det går i Danmark. Vi må bare konstatere, at rent objektivt set, så halter Danmark bagefter vores nabolande. Der er en mere bevidst refleksion omkring kønsbias i de andre skandinaviske lande, end der er i Danmark,« siger Majken Schultz.

Hun er principielt modstander af et egentligt kvotesystem, hvor virksomhederne tvinges til at tage et vist antal kvinder ind på topposterne. 

»Men for mig begynder kvoter at give mere mening, end det har gjort tidligere, fordi virksomhederne er så langsomme til at få kvinderne ind. Udfordringen er, at hvis du er en dygtig kvinde, så er det dybt ydmygende at blive rekrutteret bare fordi du er kvinde. Derfor har jeg det ekstremt ambivalent med det,« siger Majken Schultz.

Hvis kvinderne for alvor skal få foden indenfor i toppen af dansk erhvervsliv, kræver det ifølge Majken Schultz først og fremmest mod til at se på kompetencer på en ny måde.

»Det er i høj grad et spørgsmål om, hvordan du definerer kompetencer. Der er en masse dygtige kvinder lige under toppen, for eksempel på CFO-niveau. Men ofte bliver kompetence-nåleøjet defineret så snævert, at du ikke får øje på dem«.

Krav om diversitet

Med ledelsesforsker-kasketten på forudser Majken Schultz, at diversitets-dagsordenen vil slå endnu hårdere igennem, fordi det simpelthen bliver et krav at rekruttere bredere.

»Der er i dag en forventning om, at du bruger en langt større del af den talentmasse, der er, hvad enten det er kvinder eller andre nationaliteter. Den dagsorden er så vigtig, at du som leder er nødt til at være utroligt sensitiv overfor den, på samme måde som du skal være overfor for eksempel bæredygtigheds-agendaen,« siger Majken Schultz.

Hun mener, at virksomhederne gør klogt i selv at begynde at prioritere at få kvinder ind i toppen af organisationen. Dels fordi omverdenen forventer det, dels fordi kvinderne faktisk gør en forskel.

»Det er meget veldokumenteret, at diversitet forbedrer beslutningskvaliteten i virksomhederne, og også med stor sandsynlighed forbedrer evnen til at forstå og kommunikere med kunderne,« siger Majken Schultz.

I en rent mandsdomineret ledergruppe eller bestyrelse risikerer man, at beslutningerne bliver konforme og præget af for meget ensartet gruppetænkning.

»Forskningen viser entydigt, at flere forskellige indgange giver bedre og mere innovative beslutninger. Og så er der yderligere det aspekt, at får man først skabt kønsdiversitet, så bliver det også nemmere at opnå det på andre felter, for eksempel når det gælder alder og nationalitet,« siger Majken Schultz.

Lukkede mandeklubber

Men selv om forskningen taler sit tydelige sprog, går det altså stadig for langsomt, fastslår Carlsbergfondets forkvinde, der ofte taler med sit eget netværk af ’kloge, stærke kvinder’ om deres egne oplevelser fra direktions- og bestyrelseslokalerne. Og om, hvorfor selv meget dygtige kvinder ender med at blive sorteret fra, når de absolutte topposter skal besættes, måske fordi mændene ikke kan eller vil se kvinderne.   

»Der er rigtig mange kvinder, der har oplevet, at når de siger noget på et møde, så er der en mand, der siger det samme lige bagefter, og så er det manden, der bliver citeret og refereret til. Det er et klassisk eksempel, der viser, at der sagtens kan sidde kvinder, der er dybt kvalificerede, men på grund af bias bliver de ikke hørt, set eller konteret på samme måde, som hvis det er en mand. Det er noget, jeg selv kan se indimellem i bestyrelseslokalerne,« siger Majken Schultz.

I starten af hendes bestyrelseskarriere for snart 20 år siden oplevede hun, at en stor del af den bestyrelse, som hun dengang sad i, inklusive formanden, havde været samlet uden hende.

»Det viste sig at være et jagtselskab, som både formanden og en række bestyrelsesmedlemmer havde været med i, og som jeg kun hørte om, fordi man refererede til turen. Jeg har oplevet det samme med golf. Erhvervsledere har altid dyrket uformelle netværk, hvor kvinderne naturligt ikke har været med,« siger Majken Schultz og tilføjer grinende:

»Sammen med alle de kvinder, jeg kender, der sidder i bestyrelser, har vi besluttet at skrive en bog om alle de hændelser, når vi bliver gamle«.

Modgår aktivt kønsbias

Modsat i erhvervslivet klarer kvinderne sig noget bedre i forskningen, hvor der ifølge Majken Schultz for eksempel ikke er den samme mangel på kvindelige professorer, selv om mændene stadig er overrepræsenterede, når det handler om at indhente bevillinger og komme det sidste stykke i karrieren. Ifølge Majken Schultz har Carlsbergfondet som strategisk tværgående princip at fremme diversitet. Og det er ikke bare flotte ord, understreger hun.

»Vi har en bevidst holdning til, at hvis vi har lige gode ansøgere på et felt, så vælger vi kvinden. Det er en måde aktivt at modgå sin bias på, og noget som bestyrelser og direktioner måske kunne overveje også,« siger Majken Schultz. 

Men der er stadig behov for at gøre noget særligt for diversitet i forskningsverdenen, mener hun. Derfor har Carlsbergfondet besluttet at fremme kønsdiversiteten ved at dække de merudgifter, som universiteterne får, når en forsker med en bevilling fra Carlsbergfondet går på barsel. Håbet er, at kvinderne på den måde kommer mere til fadet, når der uddeles millioner fra fondet.

»Jeg har virkeligt mange dygtige kvindelige studerende, som har fortjent at komme meget langt,« siger Majken Schultz.

Carlsbergs glemte kvinder

Hun er i dag en af tre kvinder, der står i spidsen for de tre fonde i Carlsbergfamilien. Christine Buhl Andersen har siden 2020 været forkvinde for Ny Carlsbergfondet, og i Tuborgfondet er adjungeret professor ved CBS Anne-Marie Skov forkvinde. For fem år siden havde de tre fonde alle mænd i spidsen. 

»Det er en kæmpe forandring, og det er selvfølgelig et godt signal også til omverdenen. Men det betyder ikke, at der kun skal sidde kvinder, det vil jeg godt understrege,« siger Carlsbergfondets forkvinde.

At Carlsbergs direktion i dag består af ni mænd, og at kvinderne i Carlsberg-bestyrelsen er i klart undertal, er et faktum, som Majken Schultz ikke føler behov for at kommentere offentligt.

Til gengæld har hun sat sig for at bruge sin position som forkvinde til at få belyst de kvinder, der har præget Carlsbergs historie gennem årene. Men som mere eller mindre er blevet glemt i historieskrivningen.

Det gælder i særlig grad Laura og Ottilia, der var gift med henholdsvis J.C. Jacobsen og sønnen Carl Jacobsen.

»Alle kender de to mænd bag Carlsberg, men de færreste ved, i hvor høj grad deres hustruer var med til at bygge bryggeriet op. Uden dem havde vi måske ikke haft et Carlsberg i dag,« siger Majken Schultz.

Carlsbergfondet har for nylig udgivet en bog om den netop gennemførte restaurering af J.C. Jacobsens gamle villa i Valby. Her handler hovedkapitlet netop om Carlsbergs kvinder – og Majken Schultz vil meget gerne have mere forskning i emnet.

»Det er et ekstremt interessant kapitel i Carlsbergs historie, fordi vi nu kan genopdage, hvor meget kvinderne har bidraget med. Personligt rammer det mig virkeligt dybt, for jeg tror, at de fleste kvinder kender den oplevelse, at man ikke nødvendigvis føler, at man bliver set lige så meget som mændene,« siger Majken Schultz og tilføjer:

»Jeg tror, at tiden er inde til, at vi får mere fokus på kvinderne – også i Carlsberg’s historie«.