Stress
Foto: Getty Images

Alt for mange medarbejdere tør ikke tale med chefen om stress: Det er ikke nok, at ‘din dør er åben’

11. januar 2024

Ofte tør stressramte medarbejdere ikke inddrage deres leder i problemerne, før det er for sent, siger en af landets førende stressforskere. Øget tillid kræver ekstra opmærksomhed på trivslen hos den enkelte og en klar plan for lederens rolle, når stressen rammer.

Gå til Action card

Kvinden, der sad i stolen over for Bo Netterstrøm, var mødt op for at fortælle sin historie om det arbejdsliv, der nu var sat på pause med en sygemelding. Hun var i 50’erne og havde gennem 30 år været ansat i en bank. Men denne dag sad hun på stressklinikken Kalmia og fortalte om at være søvnløs af bekymring over, om hun kunne følge med de yngre kolleger, der, efter hendes opfattelse, var meget bedre til ny teknologi og mere effektive til at udføre arbejdsopgaverne.   

Bo Netterstrøm bemærkede, at hun var fattet, men så træt og desillusioneret ud.

»Det var svært at slå et smil af hende, og hun talte med et lidt mørkt toneleje.«

Han har om nogen fulgt udviklingen i stress blandt danskerne. Siden 1970’erne har han skrevet adskillige bøger om emnet samt en doktordisputats om stress og hjertesygdomme, ligesom han holder foredrag og rådgiver stressramte danskere.

Den bankansatte var et typisk eksempel på en af Bo Netterstrøms stressramte klienter, og det var ikke alene symptomerne og hendes situation i arbejdslivet, der var typiske. Det var det også, at hun ikke turde tale med sin leder om det.

»Hun havde selv en mellemlederstilling, og hun var bange for at blive degraderet, så hun gik og puttede med problemerne, indtil det gik galt, og hun sygemeldte sig,« siger Bo Netterstrøm.

I 2008 grundlagde han klinikken ‘Kalmia – Center mod stress’, der i dag har adresse i Bernstorffparken, nord for København i en gammel gulstensbygning på en græsbeklædt skråning. Det er i den idyl, at stressramte finder ro til at fortælle om dramaet i deres arbejdsliv. Om hjertebanken, hovedpine, hukommelsesbesvær og søvnløse nætter. Historier der, trods det store fokus i de senere år, er et vidnesbyrd om, at befolkningen slet ikke har lært nok om stress, mener Bo Netterstrøm.

»Jeg synes, at man ude på arbejdspladserne har lært utrolig lidt,« konstaterer han med en nøgtern tone.

Statistikken bakker ham op: Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er der hvert år så mange stress-sygemeldinger, at det svarer til over 37.000 fuldtidsstillinger, og det koster virksomhederne 16,4 milliarder kroner i produktionstab. Dertil kommer selvfølgelig udgifter i sundhedsvæsenet og de menneskelige omkostninger, blandt andet for dem, der ikke tør gå til deres leder med mistrivslen.

Stress i Danmark

Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø går der årligt 61,9 millioner timer tabt på danske arbejdspladser på grund af stress-sygemeldinger.

Det koster virksomhederne 16,4 milliarder kroner om året:

10,4 milliarder kroner på grund af sygefravær.

4,8 milliarder kroner i tabt produktion ved medarbejdere, der forlader virksomheden.

1,2 milliarder kroner på grund af øvrig tabt produktion, for eksempel medarbejdere, der tager orlov.

Tallene er baseret på data om 52.763 medarbejdere.

Fold ud

Blomster er ikke nok
Jo større tillid til ledelsen, jo bedre er chancerne for at forebygge og behandle stress blandt medarbejderne, konkluderer Bo Netterstrøm. Det handler om, at medarbejderne skal vide, at der er hjælp at hente, hvis de begynder at mærke faresignaler, men ifølge stresseksperten skal der mere til end at sige: ‘Min dør er altid åben’.

»Det er ikke nok at sige sådan og vente på, at folk skal komme ind ad den dør. Det er meget mere proaktivt, hvis lederen er opmærksom på, hvordan de ansatte agerer i dagligdagen. Ser de glade og tilfredse ud? Er der nogen, der isolerer sig lidt og ikke længere spiser frokost sammen med de andre? Falder præstationsniveauet?«

Og som endnu et vigtigt værktøj bør arbejdspladsen have en køreplan for at afhjælpe stress, nærmere bestemt en stress- eller trivselspolitik. Bo Netterstrøms erfaring er, at alene det at have sådan en politik, er et vigtigt signal, der styrker medarbejdernes tillid til ledelsen.

»Det er ikke så vigtigt, om man kalder sådan en politik for det ene eller det andet. Det vigtige er, at det signalerer over for medarbejderne, at stress bliver taget alvorligt. At de kan se, at topledelsen prioriterer det.«

Og det er ikke en selvfølge ifølge Bo Netterstrøm. Han møder stadig ledere fra store virksomheder, der siger, at de ikke har en stresspolitik – og at der i øvrigt slet ikke er stress hos dem. Men topledelsen bør netop engagere sig i en stresspolitik, mener han.

»Det skal have opbakning oppefra, for det er et vigtigt signal til medarbejderne. Men så må sådan en politik gerne blive skabt nedefra, for eksempel i en arbejdsgruppe. Topledelsen har jo ikke nødvendigvis føling med, hvad der rører sig ‘på gulvet’,« siger Bo Netterstrøm.

Han anbefaler, at det skal være en detaljeret plan, der giver lederen nogle konkrete værktøjer og klarhed over for eksempel, hvad der er den nærmeste leders opgave, og hvad der er HR’s opgave. Ifølge Bo Netterstrøm bliver lederen ofte slet ikke inddraget, når der er tilfælde af stress, selvom det øger chancen for, at medarbejderen kommer godt igennem forløbet. Lederen bør blandt andet have retningslinjer for, om en medarbejder med stresssymptomer skal sendes hjem med det samme, om det kan klares med justeringer af arbejdsopgaverne, og hvor der kan hentes psykologhjælp.

»Hvis ikke der er nogle retningslinjer, kan en leder blive usikker på, hvad hans eller hendes rolle er i sådan en situation. Som leder skal man vide, hvad man skal foretage sig, og hvad man ikke skal foretage sig, for hvor går grænsen?,« siger Netterstrøm med henvisning til, at det for eksempel også kan være noget privat, der stresser og påvirker arbejdslivet.

Hans anbefaling er dog, at ledere ikke skal være for berøringsangst. De stressramte, han har hjulpet, er kun glade for, hvis deres leder har rakt ud og vist interesse for, hvordan de har det.

»Der er arbejdsgivere, der bare sender blomster, men det er jo ikke nok. Man må ringe eller skrive og spørge, hvordan det går. Den gode leder stiller sig til rådighed, ikke bare én gang, men aftaler, at man tales ved igen om en uge eller to for at høre, hvordan det går.«

Bo Netterstrøm

Bo Netterstrøm

Tidligere overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik på Hillerød Sygehus. Ph.d., dr.med. Har skrevet en række bøger om stress og en disputats om stress og hjertesygdomme. Holder jævnligt foredrag om stress og rådgiver stressramte på Kalmia – Center mod stress.

Foto: Nikolai Linares, Ritzau Scanpix

Fold ud

Undgå helst sygemeldingen
Den stressramte bankansatte tog, i selskab med Bo Netterstrøm, en samtale med sin leder, hvor hendes frustrationer og bekymringer kom på bordet. Det blev besluttet at tilpasse arbejdsopgaverne, så hun sad med opgaver, hun var mere tryg ved, og selvom hun stoppede i banken et halvt år senere, var det den rigtige løsning i det mindste at forsøge at få det til at fungere, mener Bo Netterstrøm.

En del af løsningen kan netop ofte være at tage de opgaver, man kan overkomme, og arbejde på nedsat tid, i stedet for at være sygemeldt, som det ofte sker, når folk har talt med deres læge. Går man først derhjemme, er det ganske enkelt sværere at komme tilbage på arbejde senere hen, vurderer Bo Netterstrøm.

»Men hvis det skal lykkes at komme tilbage, er det selvfølgelig en fordel, hvis stress-symptomerne bliver fanget tidligere, og i den forbindelse er det et mægtigt plus, hvis deres leder tager fat i dem. At de kan mærke, at lederen er interesseret i, om de har det godt. Det er noget, som mange af mine patienter savner.«

Action Card

Fem råd om stress fra Bo Netterstrøm

  1. Arbejdspladsen bør have en stress- eller trivselspolitik, og den skal være så detaljeret, at lederen kan bruge den som køreplan for, hvad han eller hun skal gøre, hvis en medarbejder har tegn på stress. Se eventuelt på, hvordan de har grebet det an på andre arbejdspladser i forbindelse med at udarbejde en stresspolitik.
  2. Hold øje med ændringer i adfærden blandt medarbejderne. Er der nogen, der begynder at trække sig fra fællesskabet, for eksempel ved at spise frokost alene?
  3. Er en medarbejder blevet sygemeldt, så følg op. Ikke bare én gang, men aftal en ny dato, hvor I skal tale sammen igen. Det er vigtigt, at lederen er inddraget i processen på den måde. Det giver bedre chancer for, at den stressramte kan komme til at fungere igen på arbejdspladsen.
  4. Stress smitter. Føler du dig stresset som leder, smitter det nemt af på medarbejderne. Er du mellemleder, er der måske langt til nogen at sparre med om problemerne, men en løsning kan være at tale med andre mellemledere om din situation, inden medarbejderne bliver påvirket negativt.
  5. Mange mænd skal blive bedre til at registrere faresignaler hos sig selv. Kvinder er ofte bedre til at fange det i opløbet, mens mændene nemt kører sig selv længere ud over kanten og bliver ramt hårdere af stress.

Relateret indhold

En ældre kollega sidder med sine kolleger
Fastholdelse

5 gode råd: Sådan undgår du, at dine medarbejdere smutter

Folk skifter oftere job end tidligere. Og samtidig må virksomhederne kæmpe for at finde ny hænder. Derfor er der lige nu ekstra god grund til at forsøge at holde på de gode medarbejdere, du allerede har. Tre eksperter fortæller dig hvordan.
8 min.
Steen Lindhardt står og snakker med en kollega
Ledertrivsel

Her har direktøren lært, hvor vigtigt det er at have fokus på lederes trivsel. Og på sin egen

Ledere, der trives godt, er bedre ledere, mener Steen Lindhardt, der som direktør har gjort sine egne lederes trivsel til en strategisk prioritet. En ekspert giver gode råd om, hvordan du selv kan bedre din egen trivsel.
7 min.
Mikkel Severin sidder foran en sort baggrund
Emotionel intelligens

Han er emotionel vejleder for landets topledere. Her er det vigtigste, han fortæller dem

Du kan være verdens skarpeste og fagligt bedst funderet leder, men uden emotionel intelligens bliver dine resultater i bedste fald gennemsnitlige; i værste fald skaber du et spor af destruktion og mistrivsel omkring dig, siger Mikkel Severin, der lærer topchefer at forstå og kontrollere deres følelser – og at lytte.
13 min.
Sara Green står midt i et lokale i virksomheden Pico Publish

I Saras konsulenthus har de helt sløjfet KPI’er: »Man bliver slidt ned i et system, hvor man skal jagte højere, større, vildere«

IT-konsulenthuset PicoPublish har droppet alle økonomiske vækstmål og fokuserer i stedet på kunde- og medarbejdertilfredshed. Det giver en mere meningsfuld hverdag for de ansatte. Og faktisk også en bedre bundlinje.
9 min.
Camilla Sløk

Sådan kan de gamle filosoffer hjælpe dig til at blive en bedre leder

Luther, Kierkegaard og Sartre er gode pejlemærker, hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre, når dine medarbejdere rammes af sygdom, død eller andre eksistentielle kriser. Det vigtigste er, at du gør noget og ikke bare glider af på ansvaret, siger Camilla Sløk, tidligere præst og i dag ledelsesekspert på CBS.
10 min.
Casper Aaen står og snakker med sine medarbejdere

Et opgør med ineffektive møder blev et skridt på vejen til fire-dages arbejdsuger

Møderne var for mange og for lange hos virksomheden PanzerGlass, der besluttede at udfordre de dårlige vaner. En målrettet indsats har ført til både færre og mere effektive møder. Det er afgørende for, at medarbejderne – inklusive ledelsen - i dag kan holde fri hver anden fredag.
7 min.