For en introvert leder som Lasse trækker fredagsbarer, seminarer og mødetunge dage tænder ud

Når der er fredagsbar eller andre sociale sammenkomster på arbejdspladsen, glimrer Lasse Borris Schnipper ofte ved sit fravær. Ikke fordi han ikke sætter pris på sine lederkolleger og medarbejdere, men fordi han ved, at han alligevel ikke vil være den bedste version af sig selv, hvis han deltager. Og fordi han bagefter betaler en høj pris.

»Hvis jeg møder op til en fredagsbar, selv om jeg reelt ikke har energien til at være der, vil jeg være fuldstændig drænet bagefter, så jeg bliver som regel væk for at passe lidt på mig selv,« fortæller Lasse Borris Schnipper.

I en verden, der primært tilgodeser (og forfremmer) de lederpersonligheder, der tager ordet først, taler højt og selvbevidst og fylder rummet ud, er han eksemplet på det modsatte. Som introvert overvejer han tingene grundigt – ofte lidt for længe, indrømmer han gerne – før han siger noget, og lægger mere vægt på indholdet af det, han siger, end den volumen og overbevisning, ordene kommer ud af munden på ham med.

»Specielt i starten af min lederkarriere fik jeg at vide, at jeg fyldte for lidt og skulle tage mere plads, og at jeg skulle været hurtigere til at komme med mine input. Derfor har jeg arbejdet en del på at tage ordet først og blive mere synlig, også selv om det kan føles meget grænseoverskridende,« fortæller Lasse Borris Schnipper, der er leder af drift- og supportafdelingen i it-konsulentfirmaet Fellowmind på Frederiksberg.

Prøver at fylde mere i rummet
Som introvert leder i en mestendels ekstrovert verden har han følt det nødvendigt at fremdyrke en lidt mere outgoing side af sig selv. Men selv om han har opdaget, at han godt kan tvinge sig selv til at fylde mere i rummet, har han også måttet sande, at det ikke er uden omkostninger at forsøge at fremtræde som noget, han egentlig ikke er.

»Når jeg som introvert leder forsøger at optræde meget ekstrovert, oplever jeg det som ret afkræftende. Jeg bliver noget tyndslidt og får et stort behov for at lade op,« siger Lasse Borris Schnipper.

Brug for alenetid efter arbejde
Mange af dem, han møder i løbet af en arbejdsdag, er ekstroverte. Dem vil han gerne møde i øjenhøjde, og han forsøger derfor at matche deres energi så godt som muligt. Udfordringen er bare, at mens hans kolleger får mere energi, jo flere mennesker, de møder, reagerer han modsat og oplever, at hans egen energi stille og roligt fordamper. Når han kommer hjem til hustruen og de tre døtre i Haslev på Midtsjælland, ved familien derfor, at han brug for noget alenetid.

»Min kone er god til at lade være mig være den første halve til hele time, så jeg lige kan lande og få omsat alle de indtryk, jeg har fået i løbet af dagen.«

Er det kun hvis du har været på seminar eller har haft en mødetung dag?

»Det kan også være efter en helt almindelig arbejdsdag, nok også fordi jeg gør meget ud af at komme rundt og tale med alle dem, jeg har en berøringsflade med i virksomheden.«

Så i virkeligheden gør du lidt vold på dig selv hele tiden?

»Ja, en lille smule, det kan man godt sige.«

Selv om Lasse Borris Schnipper er meget åben omkring de udfordringer, han oplever som introvert leder, understreger han, at han trives rigtig godt med lederfunktionen. Og han mener selv, at hans introverthed også giver ham nogle fordele. Han føler for eksempel, at han har meget tætte og stærke relationer til sine medarbejdere, der sætter pris på, at han prioriterer dybe 1:1-samtaler.

»Min styrke som leder er min refleksionsevne, mit nærvær og min opmærksomhed på andres trivsel. Fordi jeg nok er lidt mere lyttende og udviser en reel interesse for mine medarbejdere, kan jeg bygge relationerne op på en anden måde, end hvis jeg bare sagde mine tanker højt hele tiden,« siger Lasse Borris Schnipper.

Eksperter: Introvertes potentiale bliver ikke set
Ifølge to eksperter, Mette Hvied Lauesen og Camilla Lærke Lærkesen, er der intet til hinder for, at introverte ledere kan fungere rigtig godt.

»Nogle af de bedste ledere, jeg har kendt, har været introverte. Men mange introverte ledere har den udfordring, at de ikke ved, hvordan de kan omsætte deres særlige styrker og kvaliteter til en strategisk fordel. Og de forsømmer at tilrettelægge arbejdsdagen på en måde, så den ikke kører dem ned,« siger Mette Hvied Lauesen, der i sin praksis som ledelsescoach har hjulpet mange introverte ledere, der oplever, at deres evner og potentiale ikke bliver set, fordi de ikke taler højt nok eller træder frem på samme måde som deres ekstroverte kolleger.

Når hun rådgiver introverte ledere, opfordrer hun dem især til at arbejde med forventningen om, at ledere skal være ’på’ hele tiden.

»Som introvert kan du godt agere ekstrovert, men ikke hele tiden. Derfor skal man sørge for at lægge tænke- og opladetid ind i kalenderen, for hvis man ikke passer på sig selv, kører man i hegnet. Og hvis du bruger dig selv for meget på arbejdet, har du ikke energi dér, hvor det virkelig betyder noget, overfor familie og venner,« siger Mette Hvied Lauesen, der betegner sig selv som ’bimlende introvert’ – og faktisk oplevede at blive ramt af et voldsomt stressforløb, fordi hun i en periode ikke sikrede nok åndeplads i den tætpakkede kalender.

»Introverte trives fint i selskab med andre; det skal bare ikke være højintenst og hele tiden,« lyder det fra Mette Hvied Lauesen.

Ikke behov for at fremhæve sig selv
Camilla Lærke Lærkesen, der både er en erfaren foredragsholder og vært på podcasten ’Bevidst introvert’, er enig i, at introverte ledere ikke skal forsøge at optræde ekstrovert, bare for at leve op til stereotypen om, hvordan en leder skal være. Hun peger på, at introverte ledere har en masse fordele i egen ret, for eksempel et meget lille behov for at fremhæve sig selv.

»Introverte får ikke energi af at overtage rampelyset fra medarbejderne. Derfor er de gode til at få medarbejderne til at shine frem for sig selv. De lytter gerne og afbryder minimalt - og kan derfor være lettere at betro sig til,« siger Camilla Lærke Lærkesen. 

Fordi introverte har mindre behov for at tale med andre, før de tager en beslutning, arbejder de typisk også meget selvstændigt. Og så er de ifølge Camilla Lærke Lærkesen dygtige observatører.

»En god leder skal have fingeren på pulsen i afdelingen. Det handler ikke kun om bundlinjen, men også om stemningen. Har medarbejderne det godt? Hvad bliver ikke sagt? Hvad er der brug for?« lyder det fra Camilla Lærke Lærkesen.

Stilhed og pauser udløser utryghed
Den anden side af mønten er, at stilhed kan gøre andre folk utrygge. Hvis en leder ikke siger noget, tager lange pauser eller ikke er så nem at aflæse, kan det skabe nervøsitet.

»Afhængigt af medarbejdergruppen kan det stille store krav til den introverte leder om at metakommunikere; altså simpelthen forklare, hvorfor man ikke siger så meget. Eller øve sig i at sige noget mere for at skabe større gennemsigtighed,« siger Camilla Lærke Lærkesen og henviser til undersøgelser, der viser, at introverte kan opfattes som ’dummere’, fordi de er langsomme til at tage ordet.

»Andre mennesker finder det utroværdigt eller uintelligent, når folk ikke kan svare prompte. Og det er bestemt ikke i den introverte leders favør,« siger Camilla Lærke Lærkesen.

De ekstroverte løber med forfremmelsen
Selv om ledere i dag forventes at rumme en masse bløde værdier (ud over at kunne skabe resultater), oplever begge eksperter, at de introverte ledere ofte overses, når de øverste chefer deler forfremmelser ud.

»Det er stadig sådan, at vi foretrækker, belønner og forfremmer dem, der fylder mest, både fysisk og verbalt. De gode job går til dem, der tager ordet, uanset hvem de tager det fra, og hvad de bruger taletiden på,« som Camilla Lærke Lærkesen udtrykker det.

Mette Hvied Lauesen har i sin praksis mødt mange introverte ledere med samme oplevelse.

»De er blevet overset og ignoreret så ofte, at det har påvirket selvværdet, og er, mildt sagt, møgtrætte af at blive overset til fordel for, hvad de opfatter som ekstroverte ’tågehorn’,« siger Mette Hvied Lauesen.

Hurtigere til tops, hvis han råber noget højere
Lasse Borris Schnipper føler egentlig, at hans lederkarriere hidtil har udviklet sig i et fornuftigt tempo. Men han kunne godt forestille sig, at det var gået endnu hurtigere, siger han, hvis han havde været bedre til at sætte sig selv mere positivt i scene, og havde ’råbt noget højere’, som han udtrykker det.

»Jeg kan godt være lidt bange for, at karrieren ikke rigtig kommer hurtigt videre, fordi jeg fylder for lidt og dermed er lidt sværere at få øje på,« siger Lasse Borris Schnipper.

Han vælger dog at se positivt på sine egne fremtidsudsigter.

»I en tid, hvor psykologisk tryghed fylder mere og mere, synes jeg selv, at jeg har nogle vigtige kundskaber og kompetencer, herunder evnen til at være en nærværende og understøttende leder, som ikke tanker energi ved selv at være i centrum hele tiden. Jeg synes også, at jeg allerede har bevist, at jeg har en masse at byde på, og tror og håber, at det også er synligt for andre,« lyder det fra Lasse Borris Schnipper.