Brian blev udsat for omsorgssvigt og seksuelt misbrug som barn. Han kom ud på den anden side som en empatisk leder

Det var først som stor teenager, Brian Kornum fandt ud af, at nogle af de onde drømme, han havde haft i flere år, var virkelige hændelser.

Der var ellers masser af tegn på, at der var noget galt. Hans forhold til kvinder var kompliceret. Han led af en spiseforstyrrelse, følte sig i bund og grund ’mærkelig’ og gik rundt med et stort mindreværdskompleks. Men det tilskrev han alt sammen en belastet opvækst hos en enlig mor, hvor han alt for ofte var overladt til sig selv.

»Det var først, da jeg var 17-18, og min yngste storesøster pressede mig til at få noget hjælp, at jeg sådan rigtig fandt ud, at jeg også var blevet udsat for et længerevarende seksuelt misbrug som dreng,« fortæller Brian Brochmann Kornum, der er ejer af og direktør i it-firmaet BMC Denmark, der leverer serverløsningen til blandt andet mediebranchen.

Den 45-årige direktør har valgt at stå frem med sin historier af flere årsager. For det første vil han gerne være med til at nedbryde de tabuer, der omgiver mænd, der har været udsat for sexovergreb. På det personlige plan håber han, at åbenheden kan hjælpe ham til at få lagt endeligt låg på de mange traumer, opvæksten og overgrebene har givet ham. Men det er også vigtigt for ham at sende et budskab til alle ledere derude om, at de skal tale åbent om de ting, der er svære, og også tage fat i og konfrontere medarbejdere, hvis de ser ud til at have det svært.

»Jeg hørte en gang en coach sige, at man ikke må tage sine problemer med på arbejde. Men min påstand er, at det kan man ikke undgå. Og derfor er det vigtigt, at vi som ledere åbent fortæller om de ting, vi selv slås med, og også tager fat i vores medarbejdere, hvis vi kan mærke, at der er noget galt.«

Ingen hjælp eller omsorg
I BMC ved de ansatte godt, at chefen har en tungere bagage end de fleste. Han voksede op i Værløse og Roskilde som barn i en familie, hvor forældrene gik fra hinanden, da han var seks. Moren var derefter alene med fem børn, og selv om hun ifølge Brian Brochmann Kornum gjorde det så godt, hun kunne, også da hun kom i et nyt og voldeligt forhold, oplevede han hverken at få kærlighed eller støtte.

»Vi børn var meget alene, og når vi havde brug for hjælp eller omsorg, så var den der ikke,« siger Brian Brochmann Kornum, der som barn også var plaget af ordblindhed, og i det hele taget var psykisk sårbar. På toppen af det oplevede han så også at blive seksuelt misbrugt fra han var ni til cirka 12 år.

»Hele min barndom og ungdom har jeg råbt om hjælp, dels til min mor for at få et kram, dels til mine lærere. Men der var ingen, der reagerede.«

Fandt safe space i kampsporten
Når han ser tilbage på, hvad han oplevede i sin opvækst, kan det nogle gange undre ham, at han ikke endte på samfundets bund, og han priser sig lykkelig for, at han ikke udviklede en eller form for misbrug.

»Især i mine tidligere år har jeg da helt klart drukket mere, end jeg skulle, men jeg har aldrig været alkoholiker eller afhængig af andre ting. Heldigvis har jeg haft nogle rigtigt nære venner, der kunne sparke til mig, og lige så vigtigt valgte jeg selv at kæmpe for at holde dæmonerne væk.«

Ud over vennerne og dele af familien – han driver firmaet sammen med to fætre – er det først og fremmest de voksne, han som ung mødte i kampsportsmiljøet i Roskilde og Værløse, som Brian Brochmann Kornum kan takke for, at han er kommet ud på den anden side. Han begyndte at dyrke judo og jiu-jitsu som dreng, og fandt her nogle gode voksne, han kunne spejle sig i.

»Fra jeg var seks år gammel blev træningslokalet mit safe space. Jeg fik nogle trænere, som kom til at betyde meget for mig, fordi de gav noget af den omsorg, jeg gik og savnede. Der var også en masse regler, og specielt da jeg blev lidt ældre, var det sundt for mig.«

Byggede mur op omkring sig selv
Brian Brochmann Kornum omtaler i dag sine senseis i Roskilde og Værløse som sin familie, og mange af dem er blevet venner, som han stadig har kontakt til i dag.

Dengang han startede i klubben, vidste trænerne godt, at han og resten af familien havde det svært. Men ikke hvor svært. Seksualovergrebet delte han ikke med nogen, før han i sine sene teenageår opsøgte en psykolog. På det tidspunkt gik han igennem en meget hård periode.

»Som teenager følte jeg mig totalt kejtet og uden værdi. Det var svært i skolen og helt skævt med piger. Når vi nåede til det punkt, hvor vi skulle være intime, begyndte jeg at græde.«

Brian Brochmann Kornum trak sig langt ind i sig selv og byggede, med egne ord, en stor mur op foran sig. Den blev først delvist brudt ned, da han endelig opsøgte professionel hjælp.

»Det var terapien, der hjalp mig til at forstå, at jeg faktisk var blevet seksuelt misbrug, og det gav mig også nogle redskaber til at håndtere det. Men det er noget, jeg stadig arbejder med. Jeg har gået til psykolog i over 20 år.«

Empatisk og insisterende leder
I dag er han selv træner for unge kampsportsudøvere og har igennem mere end 10 år været frivilligchef på Roskilde Festival. Og uanset om han er på festivalpladsen, i dojoen eller i sin virksomhed, leder han efter nogle principper, der kan føres direkte tilbage til hans egne erfaringer med opvæksten – og den hjælp og støtte, han aldrig rigtig fik.

»Det betyder rigtig meget for mig, at mine medarbejdere, judo- og jiu-jitsu-elever eller de frivillige på Roskilde Festival har det godt. Og jeg spørger som noget helt naturligt ind til, hvordan de har det derhjemme, specielt hvis jeg kan fornemme, at der er noget, de ikke trives med. Det er nok meget kendetegnende for mig som leder, at jeg hele tiden har antennerne ude,« siger Brian Brochmann Kornum.

Han forstår godt, at mange ledere kan være bange for at overskride grænsen mellem det personlige og det private. Men baseret på sine egne oplevelser mener han, at det er vigtigt for en leder at tage fat i en medarbejder, der ser ud til at have problemer, også selv om det nogle gange kan virke grænseoverskridende.

»Man skal sørge for, at det ikke bliver helt sterilt, hvor man beder folk komme ind til en samtale. Det kan sagtens være en uformel snak ved kaffemaskinen, eller du kan foreslå, at I lige går en tur for at mærke vejret. Jeg spørger ret direkte, om folk er okay, eller om der er noget, der trykker. Det er vigtigt at være lidt insisterende, hvis du kan mærke, at der er et eller andet. På den front er jeg på ingen måde konfliktsky,« siger Brian Brochmann Kornum.

Stadig ting, han ikke har styr på
Han lever på mange planer et rigtigt godt liv i dag. Professionelt har han gang i en god karriere, og han trives med at være leder i så mange forskellige sammenhænge. Men der er stadig nogle ting, han ikke helt har fået styr på endnu. Hans forhold til kvinder er for eksempel stadig kompliceret. Det samme gælder spiseforstyrrelsen, der fortsat hæmmer ham i mange sociale sammenhænge.

»Det er nogle af de ting, jeg stadig slås med, og som helt sikkert hidrører fra den kedelige start, jeg fik på livet.«

For én gang for alle at få uddrevet de sidste dæmoner, valgte Brian Brochmann Kornum for nylig at gå endnu bredere ud med sin personlige historie end hidtil. Først på Facebook til en begrænset skare. Og efterfølgende på LinkedIn, hvor han meget ærligt fortalte om opvæksten og overgrebene og henviste til, at det var DR-dokumentaren ’Sådan overlever du en lortebarndom’, der havde givet ham modet til at gøre det.

»Jeg står frem for at lette mit hjerte (…) Jeg vil bryde et tabu, og invitere til samtale. Jeg inviterer andre med samme problemer, kvinder som mænd, til at tage en dialog. Min mailboks er åben - altid klar til en gåtur eller kop kaffe,« skrev han i opslaget på LinkedIn.

Blæst bagover af positive reaktioner
I dag indrømmer han, at han panikkede lidt lige inden han trykkede Enter.

»Men jeg er blevet blæst totalt bagover over de mange positive reaktioner og beskeder, jeg har fået,« siger Brian Brochmann Kornum, der i dag kan konstatere, at flere end 360.000 har læst med, og at han har fået hundredvis af positive og støttende kommentarer.

Da han skrev sit opslag, gjorde han udtrykkeligt opmærksom på, at han ikke ønskede ynk eller medlidenhed. Det er stadig vigtigt for ham at understrege, at han ikke har behov for, at folk skal synes, at det er synd for ham.

»Det er på ingen måde det, der driver mig. Mit ærinde er alene at sætte gang i en dialog om de her ting,« siger Brian Brochmann Kornum.

Netværk og foredrag
Opfordringen til dialog har allerede givet resultat. Og det i en grad, han aldrig havde turdet drømme om. Han har modtaget personlige beskeder fra kvinder og mænd, der selv har oplevet traumer i deres liv, og er nu i gang med at opbygge et uformelt netværk for mennesker, der har været udsat for sexovergreb, omsorgssvigt eller ’bare har haft en møgbarndom’, som han udtrykker det.

Næste skridt er allerede under planlægning. Det bliver en foredragsrække, som indledes i efteråret 2024 under titlen ’Vi kan alle græde’. Foredraget kommer til at handle om, hvordan han selv formåede at bryde den sociale arv med sexovergreb, omsorgssvigt og med at tale dårligt om sig selv.

»Jeg er en fighter, og jeg vil ikke længere være låst af min fortid. Derfor agter jeg at fortsætte kampen for at gøre op med det tabu, der omgiver sexovergreb, uanset om man er kvinde eller mand. Det gør vi bedst, tror jeg, gennem samtale, dialog og forståelse,« lyder det fra Brian Brochmann Kornum.