Brug opsvinget som et afsæt mod bæredygtig ledelse

Dansk økonomi er vågnet af sit vinterhi, og vi er – ifølge økonomerne – på vej ind i en periode med vækst og masser af nye job. Verdensbanken forudser, at den globale økonomi vil vokse med hele 5,6 procent i år.

Det er langt fra første gang, at vi står over for et økonomisk comeback. Senest var det efter finanskrisen, der klingede af i 2009. Dengang stod øget vækst, eksport og beskæftigelse øverst på den politiske dagsorden. I dag står bæredygtighed, eller ansvarlighed om man vil, mindst lige så højt. Især på klimaområdet. Derfor skal vi som ledere tænke i ansvar – for mennesker, miljø og omverdenen i det hele taget.

I det daglige arbejde bør du som leder eksempelvis tænke på, om du kan give en langtidsledig eller en anden, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, en mulighed, når en opgave skal løses. Eller du bør tænke på, om det er blevet tid til at investere i ladestationer ved kundeparkeringen, selv om det ser ud til at medføre en ekstraudgift de kommende par år. Eller hvad med jævnligt at gøre status på, om dine leverandører lever op til de krav om anstændige arbejdsvilkår, som kunderne lige om lidt kommer til at efterspørge.

Det handler kort sagt om, at alle vi ledere skal blive meget bedre til at tænke i både bundlinje og verden omkring os. Det er helt nødvendigt for, at vores virksomheder kan bevare konkurrenceevnen i fremtiden.

Det er selvfølgelig stadig afgørende som leder at have et solidt økonomisk fundament og stor indsigt i kerneforretningen. Uden en sund forretning kan vi ikke gøre den samfundsmæssige forskel, som jeg ved, at mange af os gerne vil. Derfor er det opsving, vi forventer vil komme, den perfekte anledning til at tænke nyt på en anderledes måde.

I vores del af verden er vi vant til at tænke i ubegrænset vækst. Men de seneste årtier med stigende klimaproblemer, stigende ulighed og ødelæggelser af natur, klima og miljø har lært os, at der er grænser for vækst, hvis det ikke foregår på en ansvarlig måde. Udryddelsen af dyre- og plantearter accelererer år for år, og klimaforandringer har forringet livsvilkårene for mennesker, især i de tropiske områder, hvor en stor del af verdens fattigste bor. Vi har med andre ord nået en grænse for, hvor meget vi kan udnytte planeten. Vi er ved at lære, at det kapitalistiske mantra om, at ”business is business is business”, langt fra er hele sandheden.

Mens nogle mennesker er blevet meget, meget rigere de seneste årtier, er mange flere sakket bagud. Det mærker vi i Danmark, selv om vi stadig er et af verdens mest lige lande. Alene under coronakrisen er antallet af langtidsledige steget med 70 procent, og omkring 50.000 unge får ikke en uddannelse. Samtidig står alt for mange flygtninge og indvandrere uden for arbejdsmarkedet.

Hvis vi kigger ud i verden, er billedet endnu mere dystert.

Hundreder af millioner mennesker er marginaliserede og efterladt uden job- og uddannelsesmuligheder. Ovenikøbet forudser Verdensbanken i sin nyeste rapport, at pandemien fortsat vil påvirke fattigdom og ulighed hos mennesker i udviklingslandene, mens væksttoget vil buldre afsted i den rige del af verden.

Derfor handler ledelse i fremtiden ikke kun om kroner og øre, men også om at sikre virksomhedens legitimitet, ikke bare i forhold til en snæver kreds af aktionærer, men i forhold til det omkringliggende samfund, både lokalt og globalt.

Det kan virke usikkert at give sig i kast med bæredygtig ledelse. Men vi skal som ledere huske på, at det bestemt heller ikke er uden risiko at lade være. Eksempelvis har mange store virksomheder i dag sat ambitiøse klimamål, der kun kan indfries ved at vælge de rette leverandører. Og vi ser allerede nu, at de i stigende grad fravælger de virksomheder, der ikke kan dokumentere, at de agerer grønt og bæredygtigt. Og flere forsikringsselskaber har meldt ud, at de ikke ønsker at tegne forsikringer til storforurenende virksomheder. Samtidig vokser den bæredygtige bevidsthed hos forbrugerne.

Hvis vi ikke forstår, at det er nødvendigt at handle, risikerer vi at blive ”taget med bukserne nede”. Det er der naturligvis ingen af os, der ønsker. Derfor gælder det om at benytte opsvinget som afsæt mod bæredygtig ledelse.