Kære unge menneske: Derfor skal du være leder

Kære Z’er

Normalt skriver jeg til etablerede ledere, men i dag skriver jeg direkte til dig.

Hvorfor? Fordi du er fremtidens leder.

Også selvom du måske ikke har lyst til at være det. For du har nok allerede set hvor meget (og mange) dårlig ledelse kan ødelægge, og det vil du ikke være en del af.

Du har set, hvordan ledere har skabt stress og mistrivsel med et toksisk arbejdsmiljø. Du har set politiske ledere, der har kysset og raget eller skrevet seksualiserede beskeder til tilknyttede unge kvinder og mænd. Det samme har ledere i fagforeninger og erhvervslivet. Du har set både offentlige og private virksomheder, hvor direktionen har kørt virksomheden i sænk, men selv har fået enorme bonusser og årslønninger. Der er alt for mange eksempler på dårlig ledelse.

Derfor kan du være endt som de fleste på 18 til 34 år, hvor en undersøgelse fra konsulenthuset Ballisager viser, at lysten til at blive leder er halveret de sidste tre år. Kun 23 % af de unge mænd og 20 % af de unge kvinder i den undersøgelse ønsker at være leder. Det kan også være, at du er blevet en af de fortsat flere 15-30-årige, der ifølge Dansk Industri ønsker at være selvstændige. Det interessante er, at begrundelsen for begge dele er den samme. Måske gælder det også dig:

Du ønsker ikke at være tvunget til at skulle forsvare nogle værdier, som du ikke selv kan stå inde for eller løse nogle opgaver, som du ikke mener giver mening. Så hellere arbejde for dig selv, hvor du selv kan bestemme, hvad du skal lave, hvornår, med og for hvem og ikke mindst under hvilke (praktiske og værdimæssige) vilkår.

Deloittes Milennial Survey fra 2023 bekræfter det med nogle lidt andre tal: 62 procent af Gen Z’ere (født mellem 1995-2010) har afvist en opgave, og 45 procent har afvist en arbejdsgiver på grund af uenighed med egen etik og overbevisninger. Det er altså ikke kun noget, du og din generation siger; I handler også efter det.

Nogle mener, at I bare skal tage jer sammen. Du har måske hørt ord som ”Nu er det jeres tur til at blive voksne og tage jeres del af ansvaret!” eller ”Ja, det er hårdt at være leder, men nogen skal jo gøre det.” Men den slags ord er jo hverken overtalende eller overbevisende. Tværtimod. De afslører en tilgang til ledelse, der mere står på et fundament af lidelse og opofrelse end af muligheder og menneskelighed. I et samfund med mangel på arbejdskraft er det ikke underligt, at flere og flere fra din generation vælger det fra.

Gammelkendte privilegier om højere løn, større frihed og mere magt virker ikke til at give din generation mere lyst til at blive ledere. Måske ligefrem tværtimod.

Så hvorfor er det, at jeg gerne vil have dig til at være leder. Hvorfor er det, at jeg er sikker på, at du både vil være god til det og glad for det? Hvad er det, du går glip af?

Hvis vi starter med det sidste, er der nogle træk og værdier hos din Z-generation, som – hvis de bliver anvendt i ledelsen af medarbejdere og strategier – kan lave den nødvendige transition, som verden har brug for, og som du og andre Z’erne ofte efterspørger på arbejdspladserne, men sjældent bliver mødt med. Medmindre I altså selv bliver ledere og indfører dem!

I har gennem jeres opdragelse været inddraget i familiens beslutninger, og dermed er I blevet trænet i at blive hørt, tage ansvar, argumentere for jeres overbevisning og viden samt indgå i ligeværdige forhandlinger.

Med andre ord får gode idéer og dermed innovation ikke lov til at forsvinde i et hierarki, hvis Z’ere får et ledelsesansvar, for der er meget der tyder på, at I helt naturligt også vil lede på samme måde, som I er opdraget til.

Samme vilkår har også en indflydelse på arbejdsklimaet. I Z’ere er tidligt stødt på karaktervurderinger, fremdriftsreform og en global konkurrence, som har givet mange af jer en oplevelse af, at I skal være på eliteniveauet for blot at være gennemsnitlige. Mange af jer udviser den form for arbejdsdisciplin, som er nødvendig for at klare sig i dette miljø, mens flere og flere samtidig også insisterer på at have en bedre balance i deres liv. Måske netop derfor, men sikkert også fordi nogle af jer har set jeres egne forældre blive alt for presset og ønsker ikke at kopiere deres livsform. Nogle af jer skelner hårdt mellem arbejde og fritid, mens andre mere bekender sig til det flydende arbejdsliv. Uanset formen kræver jeres generation en god balance mellem, hvor man er i sin livsfase (fx som småbørnsforældre), og hvor meget arbejdet skal have lov til at fylde. Denne balance vil du og din generation også tage med i jeres lederskab, og I vil organisere arbejdet for jeres medarbejdere ud fra de samme præmisser.

I perioden mellem 1997 og 2010 har YouTube, smartphones, sociale medier og online gaming set verdens lys. Det er altså værktøjer, som du og din generation er vokset op med, og som har været med til at øge alle menneskers mulighed for at udtrykke sig kreativt og lege sig til viden og skills. Det har ændret afgørende på samfundets indstilling til kreativitet.

I dine forældres og bedsteforældres tid var kreativitet en disciplin, som primært en særligt udvalgt elite fik lov til at udtrykke. I dag er det en helt naturlig og i mange tilfælde også en forventet kvalifikation hos de fleste medarbejdere. Siden du og de andre Z’ere er vokset op med det, som en naturlig måde at udtrykke sig selv på, insisterer I ikke blot på at kunne få lov til at leve den side af jeres personlighed ud i jeres daglige arbejde; I er også i stand til at skabe et miljø, hvor kreativiteten kan trives blandt alle. Dermed er I som ledere i stand til at skabe en god grobund for at facilitere et innovativt miljø på en arbejdsplads.

Hvilket fører direkte over i endnu en værdi, som er helt afgørende for at skabe en produktiv og god arbejdsplads: Fællesskabet.

For til mange ældre generationers overraskelse viser det sig, at I Z’ere er den mest fællesskabsorienterede unge-generation, der har levet de sidste mange generationer. Det skyldes ikke kun, at I er den mest demokratisk engagerede ungdom, vi har haft, selvom I ikke udlever det på traditionel vis ved at engagere jer i politiske partier eller i foreninger, men derimod gør det ved at udføre alt fra mikro- til makroaktivisme. For eksempel viste Dansk Ungdoms Fællesråds Demokratianalyse 2022, at 82 procent af Z’erne havde deltaget i en politisk aktivitet indenfor det seneste år. Det skyldes også, at I på grund af sociale medier og online gaming er trænet til ret konstant at være i forbindelse med hinanden og vant til at løse opgaver sammen i projekter.

Lad os opsummere.

Du og andre Z’ere er i stand til at skabe stærke fællesskaber, hvor alle føler sig inddragede og tager ansvar, hvor de kan udfolde deres kreativitet og løse projekter i forening, og hvor der ovenikøbet er plads til en sund work-life-balance. Det skaber de bedste forudsætninger for at løse mange af de såkaldt vilde problemer, som vi som samfund står overfor: En geopolitisk usikker tid med nye og gamle krige, mangel på arbejdskraft, klimaforandringer, en stigende mistrivsel og en teknologisk og digital ny æra, hvor AI kan vise sig at være definerende for, hvordan vi organiserer os og arbejder, uden at nogen for alvor kan fremskrive dens muligheder og trusler.

Din generations egenskaber og værdier er dermed langt mere i overensstemmelse med en ny tids vilkår end gammeldags hierarkier, hvor innovationen kan være langt tungere at udføre, fordi systemerne forhindrer den frie udveksling af idéer, og hvor alt for mange – viser statistikkerne – ikke trives. Ikke alene er stress blevet en folkesygdom med næsten halvdelen af vores befolkning, der lider af det i varierende grad; også angst, ensomhed og depression har været på en stigende kurve de sidste mange år. Værst blandt de yngste på arbejdsmarkedet, men stadig slemt nok for alle generationer til, at det er et problem, som diskuteres bredt.

Af alle disse årsager har vi som samfund brug for dit og din generations lederskab.

Men det er selvfølgelig ikke nok. Der skal også være noget i det for dig. Og det er der heldigvis!

Du får størst mulighed for at manifestere dine egne værdier, drømme og længsler efter et opdateret arbejdsmarked, hvis du bliver leder. Og ikke nok med det. Du kan også gøre det for andre. Du kan sætte den standard, som verden har brug for. Du kan skabe de vilkår og rammer, hvor andre har lyst til at arbejde under og som understøtter deres værdier. Du kan skabe mere menneskelighed. Bedre balance. Mere transparens.

Det kræver, at vi andre skaber plads. For du og din generation skal udføre jeres lederskab på jeres egne præmisser, men det skal naturligvis ske i samspil med ældre generationer. Alle generationer har noget vigtigt og værdifuldt at byde på og kun i fællesskab, kan vi både løse verdens problemer og skabe et samfund og nogle arbejdspladser, hvor alle lever og har det godt.