Deloittes Milennial Survey fra 2023 bekræfter det med nogle lidt andre tal: 62 procent af Gen Z’ere (født mellem 1995-2010) har afvist en opgave, og 45 procent har afvist en arbejdsgiver på grund af uenighed med egen etik og overbevisninger. Det er altså ikke kun noget, du og din generation siger; I handler også efter det.
Nogle mener, at I bare skal tage jer sammen. Du har måske hørt ord som ”Nu er det jeres tur til at blive voksne og tage jeres del af ansvaret!” eller ”Ja, det er hårdt at være leder, men nogen skal jo gøre det.” Men den slags ord er jo hverken overtalende eller overbevisende. Tværtimod. De afslører en tilgang til ledelse, der mere står på et fundament af lidelse og opofrelse end af muligheder og menneskelighed. I et samfund med mangel på arbejdskraft er det ikke underligt, at flere og flere fra din generation vælger det fra.
Gammelkendte privilegier om højere løn, større frihed og mere magt virker ikke til at give din generation mere lyst til at blive ledere. Måske ligefrem tværtimod.
Så hvorfor er det, at jeg gerne vil have dig til at være leder. Hvorfor er det, at jeg er sikker på, at du både vil være god til det og glad for det? Hvad er det, du går glip af?
Hvis vi starter med det sidste, er der nogle træk og værdier hos din Z-generation, som – hvis de bliver anvendt i ledelsen af medarbejdere og strategier – kan lave den nødvendige transition, som verden har brug for, og som du og andre Z’erne ofte efterspørger på arbejdspladserne, men sjældent bliver mødt med. Medmindre I altså selv bliver ledere og indfører dem!
I har gennem jeres opdragelse været inddraget i familiens beslutninger, og dermed er I blevet trænet i at blive hørt, tage ansvar, argumentere for jeres overbevisning og viden samt indgå i ligeværdige forhandlinger.
Med andre ord får gode idéer og dermed innovation ikke lov til at forsvinde i et hierarki, hvis Z’ere får et ledelsesansvar, for der er meget der tyder på, at I helt naturligt også vil lede på samme måde, som I er opdraget til.