Da Visma-direktøren begyndte at bruge AI, ændrede det hverdagen: »Jeg har fået en ny, superklog kollega«

Hvordan bruger du kunstig intelligens?
»Jeg bruger det rigtig meget, når jeg vil sætte mig ind i nogle rapporter. Jeg kan godt lide at læse, men må også erkende, at en gang imellem kan det enten være for langhåret, eller jeg må indse, at den der McKinsey-rapport bare har ligget flere måneder på natbordet. Så bruger jeg ChatGPT til at få opsummeret, hvad der står.

Jeg bruger det også, hvis jeg sidder med en opgave, som jeg ikke helt ved, hvordan jeg skal komme i gang med. I den situation er det en stor hjælp for mig, at der bliver produceret noget, som jeg kan tage stilling til. Så er jeg allerede i gang med opgaven, og det gør det nemmere at komme videre. Det kan for eksempel være inspiration til formuleringer i en bestemt mail eller indledningen på en rapport. Det kan også være, hvis jeg skriver noget på engelsk, og så beder jeg den om lige at få det til at lyde lidt mere professionelt. Jeg har fået at vide, at jeg er ret god til at skrive på engelsk, men AI kan komme med nogle gode forslag.

Det er ikke sådan, at alt bliver gjort 100 procent ved hjælp af AI, men jeg ser det som om, at jeg har fået en ny, superklog kollega, jeg kan spørge til råds. Og så kan det jo være, at jeg tænker: ’Nej, det er ikke lige sådan, det skal være’, men jeg kan bruge noget af det. Jeg kunne aldrig finde på bare at få skabt en tekst automatisk, og så sende den videre uden at rette den til, men hvis der bare er kommet noget ned på papiret, så er det meget lettere for mig at komme videre. På den måde er min dagligdag blevet mere effektiv. Før googlede jeg meget, når jeg skulle bruge noget inspiration, men måske sidder man så med 10 artikler, som der tager en pokkers tid at læse, og måske viser det sig, at man kun kan bruge et par stykker af dem til noget.«

Har AI erstattet det at søge på nettet for dig?
»Jeg læser stadig artikler på nettet, men ChatGPT er ofte vejen derud. Hvis jeg for eksempel spørger den, hvilke andre virksomheder, der sidder med nogle af de samme problemstillinger som os, så henviser den måske til nogle artikler, hvor der er nævnt et amerikansk firma, som jeg overhovedet ikke kendte, og som jeg aldrig ville have opdaget, fordi den information ligger dybt nede på nogle hjemmesider. Det giver mig så igen mulighed for at kontakte nogen i det firma, for eksempel via LinkedIn, og komme i dialog med dem. For hvis der ikke er nogen sandsynlighed for, at de går ind på det danske marked, og vi heller ikke har planer om at gå ind i USA, så kan man få nogle gode snakke. På den måde giver teknologien en lettere adgang til information, som kan åbne verden op.«

Hvad betyder den større effektivitet for, hvordan du bruger din tid?
»Jeg bruger en del tid på at gå rundt og tale med medarbejderne, men det har jeg nu altid prioriteret. Jeg har altid sagt ja, hvis nogen har spurgt, om jeg lige har to minutter, også selvom jeg havde vildt travlt. Det har så til gengæld betydet, at der ofte har været mails at svare på om aftenen. Men AI betyder, at arbejdsdagen er mere effektiv, og det kan jeg mærke på work/life-balancen. Der er mere tid til nogle længere cykelture, til at gå i haven og være sammen med børnene, fordi jeg har nået mere i løbet af dagen.«

Nogle har oplevet, at ChatGPTs svar kan være faktuelt forkerte – har du erfaringer med det?
»Jeg kan godt forstå, at man kan være bekymret for det, og man skal da også være kritisk. Omvendt skal man passe på ikke at være for forskrækket over AI. Jeg dobbelttjekker oplysninger fra ChatGPT, men det er stadig en tidsbesparelse, især hvis man prompter – altså beskriver det, du gerne vil have den til at gøre – på den rigtige måde. Hos Visma eksperimenterer vi også med at loade vores egne rapporter op, og så kan man bede om en opsummering af de rapporter, så GPT’en ikke henter informationer alle mulige steder fra, som måske ikke er troværdige, eller vi beder om en opsummering af mødereferater. Det kan man gøre i et lukket system via ChatGPT, sådan at der ikke bliver delt fortrolige oplysninger med nogen eksternt, og man ikke bryder GDPR-reglerne.«

Har du også brugt det på mere strategisk niveau?
»Ja, man kan fodre ChatGPT med nogle informationer om, hvor vi gerne vil hen med virksomheden, og hvad vi gerne vil opnå. Og så lægge nogle rapporter ind, som systemet kan trække på, og så kan man faktisk få nogle rigtig gode svar. For eksempel hjælp til at få designet en go-to-market model. Systemet kan komme med nogle forslag, som er relevante for lige netop vores branche, og det kan give noget basismateriale, vi kan arbejde ud fra. Men det kræver selvfølgelig, at du prompter på den rigtige måde.«

Har du nogle råd om det at prompte?
»Mange prompter meget kort, og det resulterer i meget generelle svar. Det kan selvfølgelig også være okay, hvis det handler om at søge generel inspiration, men efter min mening er den bedste metode at beskrive problemet eller spørgsmålet så detaljeret som muligt. Fordelen med de fleste AI-værktøjer er, at svaret konstant kan forfines med opfølgende spørgsmål. Så det at prompte har udviklet sig til at være en dialog med værktøjet. Den perfekte prompt kan du faktisk også lave sammen med AI'en i den dialog. Mine tre bedste råd vil være, at prompten skal være så specifik som muligt, at man giver AI-værktøjet de nødvendige baggrundsoplysninger eller kontekst, og man skal fortælle, hvem målgruppen er for teksten eller outputtet.

Hvis vi tager ChatGPT, så kan man jo for eksempel fodre den med nogle informationer om, hvilken branche man arbejder i, hvad det er for en opgave, man står med, og hvordan man gerne vil have svarene præsenteret. For eksempel bede om at få det stillet op i et bestemt antal punkter. Jo grundigere man prompter, jo bedre svar får man. Hvis jeg skal lave en mødedagsorden, kan jeg beskrive hvilke temaer, vi skal tale om, og hvad vi gerne skal have ud af det. Og så kan jeg bede om konkrete forslag til agendaen. Og igen: Det giver et andet flow i arbejdet, fordi jeg får noget konkret at tage stilling til. Der er sikkert nogen, der vil sige: ‘Jamen, det er da bare sætte sig ned og skrive den dagsorden’, men jeg sparer tid ved det, fordi det giver noget inspiration. Nogle vælger måske at søge på Google i stedet, men det hele går lidt hurtigere på den her måde. Det her med at blive mere effektiv i dagligdagen er der, hvor jeg får en gevinst.«

Hvad skal man være opmærksom på i forhold til fortrolighed?
»Der er jo et skrækeksempel, mange taler om, hvor nogen fra Samsung skrev nogle fortrolige oplysninger ind i en prompt, og det endte så hos nogle konkurrenter, fordi systemet jo også trækker på de oplysninger, brugerne har tastet ind i det. Så vi er meget bevidste om at dosere det. Hvis nogen hos os beder om forslag til en mødedagsorden til et strategimøde, er det tilpas generelt formuleret, så der ikke står fortrolige oplysninger. Det er formuleringer som ‘inspiration til et strategimøde om, hvordan vi får flere kunder’ eller noget i den stil. Vi har hos Visma faktisk lavet vores egen GPT, altså et lukket system, så oplysningerne ikke er tilgængelige for andre, men vi er meget opmærksomme på, at vi heller ikke skriver følsomme data ind dér.«

Har du andre råd til, hvordan man får mest ud af AI på sin arbejdsplads?
»I begyndelsen sad jeg næsten og kiggede mig over skulderen og syntes, at det var lidt snyd at bruge AI som værktøj, men da jeg fandt ud af, hvor effektivt det er, gik det op for mig, at man ikke skal sidde og gemme det for sig selv. Der skal være en åben dialog om det i virksomhederne og en opbakning til at bruge værktøjerne. Så er det også nemmere at sætte nogle rammer op for brugen af det. Jeg har hørt om arbejdspladser, hvor ledelsen forbyder brugen af AI, fordi de er bange for, at der ryger fortrolige oplysninger ud, men jeg tror, at medarbejderne vil bruge det alligevel, måske bare via deres egen computer eller telefon. Samtidig bliver deres erfaringer med AI måske ikke delt med kollegaerne, hvis ledelsen siger, at de ikke må bruge det.«

Er der et område, hvor AI ikke har fungeret – altså noget du har forsøgt, men hvor du har droppet det igen?
»Der er ingen tvivl om, at der er områder, hvor værktøjet er bedre end andre. Hos os løber vi ofte ind i udfordringer i forhold til mere komplekse opgaver, hvor det kræver en mere nuanceret forståelse og empati. Det kunne f.eks. være i vores kundesupport. En chatbot kan klare mange opgaver, men når der kommer lidt mere kød på spørgsmålene, tolkninger og så videre, så skal der et ‘human touch’ ind over.«