Catherina har aldrig mødt de fleste af sine ansatte i den virkelige verden. Hun arbejder 100 procent hjemmefra

Da Catherina Boserup for seks år siden stoppede som kommunikationschef i emballagevirksomheden Faerch, gik hun i gang med at realisere en drøm, der egentlig havde rumsteret i hende i mange år. Efter at have taget den slagne karrierevej, hvor hun via en mastergrad fra CBS først blev journalist på Jyllands-Posten, derefter kommunikationspartner i Norlys og til sidst kommunikationschef, gjorde hun endegyldigt op med sig selv, at hun simpelthen ikke trivedes i et såkaldt ’normalt’ arbejdsliv.

»Jeg kunne mærke, at det blev mere og mere unaturligt for mig at være væk fra mit hjem og min familie fra tidlig morgen til sen aften. Og jeg var egentlig heller ikke ret god til at acceptere, at andre skulle bestemme, hvad jeg skulle lave, hvornår jeg skulle gøre det, og hvor jeg skulle gøre det fra,« siger Catherina Boserup.

I stedet valgte hun at konstruere et arbejdsliv helt efter sit eget hoved. Siden 2019 har hun hjemme fra huset i Bramming ejet og ledet et firma, der rådgiver selvstændige om at bygge online virksomheder. Al kontakt til både kunder og medarbejdere foregår udelukkende via computerskærmen.

Faktisk har hun aldrig mødt fire af de fem medarbejdere, hun har ansat, og den femte har hun kun mødt én gang i det virkelige liv.

»Da jeg ansatte dem, foregik det online, og når vi mødes og samarbejder, er det også online,« siger Catherina Boserup.

Hun har helt bevidst også valgt fysiske møder med sine kunder fra og er i stedet ’trådt 100 procent ind i den digitale æra’, som hun selv udtrykker det. Det har hun primært gjort for at kunne være fuldt til stede for sine tre små børn.

»Jeg er så heldigt stillet, at jeg i dag er totalt fleksibel i mit arbejdsliv. Jeg kan selv bestemme, hvornår jeg arbejder og kan derfor hente mine børn tidligt. Og så slipper jeg for at sidde i en bilkø to gange om dagen,« siger Catherina Boserup.

Hjemmearbejde har stabiliseret sig
På det seneste har der været flere historier fremme om virksomheder, der har rullet muligheden for hjemmearbejde tilbage. I juicekæden Joe & the Juice har alle ansatte på hovedkontoret for eksempel fået annulleret alle tidligere aftaler om hjemmearbejde og forventes fremover at arbejde på kontoret fem dage om ugen. Realkreditselskabet Nykredit meldte for nylig ud, at medarbejderne fremover maksimalt må have en enkelt ugentlig hjemmearbejdsdag og lagde sig dermed i slipstrømmen på store internationale virksomheder som JP Morgan, Amazon og Goldman Sachs, der alle har bedt medarbejderne om at vende tilbage til deres skriveborde fem dage om ugen.

Men selv om der er flere eksempel på en form for ’modtrend’, er det ikke ensbetydende med, at hjemmearbejde generelt er på tilbagetog herhjemme, siger Peter Holdt Christensen, der er lektor på CBS med speciale i blandt andet hybridarbejde. Han henviser til tal fra Danmarks Statistik, der viser, at mængden af hjemmearbejde har stabiliseret sig på et niveau, der ligger betydeligt højere end før corona.

At virksomhederne i stor udstrækning fortsat giver medarbejderne mulighed for at arbejde hjemme, giver ifølge Peter Holdt Christensen god mening. Undersøgelser har nemlig vist, at medarbejderne er lige så produktive derhjemme som på kontoret – hvis ikke mere. Og det er formentlig en af grundene til, at vi nu ser virksomheder som Catherina Boserups, der slet ikke har noget kontor og i stedet driver virksomheden hundrede procent remote, mener han.

»Coronatiden viste med al tydelighed, at vi sagtens kan arbejde effektivt hjemmefra. Og så er der nok nogle virksomhedsejere, der har tænkt, at man lige så godt kunne tage skridtet videre og sløjfe det fysiske mødested,« siger han og tilføjer, at virksomheder uden et fysisk mødested desuden slipper for at forhandle med medarbejderne om, hvor de må udføre arbejdet.

»Det bliver nemmere for alle, når du ikke har muligheden for at vælge, hvor du vil arbejde. For så er der ikke så meget at rafle om«.

Remote-virksomhederne, eller de »stedløse organisationer«, som Peter Holdt Christensen kalder dem, har ifølge ham også den åbenlyse fordel, at de kan rekruttere geografisk bredere end en traditionel virksomhed.

»Det er jo en kæmpe fordel – ikke mindst med tanke på, hvor svært det er tiltrække arbejdskraft i dag,« siger han.

Sværere at lede remote
Men de stedløse organisationer har ikke kun fordele. De giver også udfordringer for dem, der skal lede dem, fordi det bliver sværere at skabe og opretholde en stærk »organisationsidentitet,« som Peter Holdt Christensen formulerer det.

»Følelsen af at være en del af et hold er vigtigt for at kunne tilknytte og fastholde medarbejderne. Men den følelse kan være svær at skabe, hvis man aldrig mødes fysisk. For det er jo, når vi mødes tilfældigt ved kaffemaskinen eller på gangen, at vi bliver mindet om, at vi ikke er alene om det her – at det er et fælles projekt.«

Catherina Boserup kan sagtens genkende, at det stiller ekstra store krav til hende som leder, at hendes medarbejdere befinder sig langt væk. For eksempel kan det være svært at fornemme via skærmen, hvis en medarbejder ikke trives eller er presset.

»Det kræver, at jeg har antennerne ude på en anden måde. Nogle gange kan jeg mærke det i tonen i de e-mails, vi udveksler, eller måske i selve leverancen. Er der noget, der er anderledes? Men det kræver en god del intuition at finde ud af, hvad sker der i deres liv,« siger Catherina Boserup.

Catherina Boserup understreger, at hun taler med de fem medarbejdere, der alle sidder på vigtige positioner i hendes forretning, hver eneste dag og ofte flere gange om dagen.

På trods af det kan det dog nogle gange være svært at lodde stemningen hos de ansatte, erkender hun. Et godt eksempel er, da hun for nylig ansatte en medarbejder, der var placeret i Asien, via en virtuel ansættelsessamtale. Få dage efter postede medarbejderen et billede af sig selv med en nyfødt baby.

»Jeg blev ret overrasket, for jeg vidste slet ikke, at hun var gravid,« siger Catherina Boserup.

Brug for opgør med ’Netflix-myten’
Selv om det kan være udfordrende som leder aldrig at møde sine ansatte, er hendes erfaringer overvejende positive. Og hun mener, at det er på tide at tage et opgør med den måde, mange ledere ser (ned) på hjemmearbejde. En del ledere tror stadig fejlagtigt, siger hun, at medarbejdere, der ’får lov’ at arbejde hjemmefra bare fiser den af og ser Netflix og ordner vasketøj.

»Mange ledere, specielt dem over 40, er opdraget med, at man skal få sig en uddannelse og bagefter et job, hvor man møder ind fra 8-16.00 til en fast løn. Den model er mange ledere selv flasket op med, og derfor har de måske ikke tillid til, at arbejdet bliver gjort godt nok, hvis ikke folk møder ind på kontoret.«

Catherina Boserups egen tilgang som leder er, at hun er fuldstændig ligeglad med, hvorfra og hvornår hendes medarbejdere arbejder, så længe de leverer resultater.

»Der er ikke noget ’la-la’ eller hippieagtigt over det her. For mig er det ene og alene resultaterne, der tæller. Og det er helt hardcore: Hvis du ikke leverer, er du ude,« lyder det fra Catherina Boserup.

Mange unge ønsker fleksibelt arbejdsliv
Selv om der formentlig kun er et begrænset antal ledere, der bruger remotearbejde så ekstremt, som hun gør, mener Catherina Boserup, at det er en arbejdsform, der er kommet for at blive – og som efter hendes opfattelse allerede trender i nogle aldersgrupper.

»Jeg oplever faktisk, at mange unge under 30 gerne vil arbejde så fleksibelt som muligt og derfor vælger job, hvor de kan arbejde digitalt og remote, for eksempel fra Bali eller Dubai. Personligt tror jeg, at det er en trend, der kun vil blive forstærket de kommende år,« lyder det fra Catherina Boserup.

Det er Peter Holdt Christensen meget enig i. Han vurderer, at de stedløse organisationer taler mest til de unge generationer, som ifølge ham har en mere flydende grænse mellem arbejdsliv og privatliv end generationerne før dem.

»De unge blander det hele mere sammen. Det med at have et hjem, hvor man er privat, og et arbejde, hvor man er professionel, virker ekstremt gammeldags i deres øjne. Så for dem vil det sikkert passe fint at have et arbejde, hvor man ikke behøver at skulle møde ind på et kontor, hvor der lige bliver holdt mere på formerne,« siger han og forudsiger, at de fysiske møder måske vil foregå på en helt anden måde engang i fremtiden.

»Måske vil Teams-møderne udvikle sig sådan, at du i fremtiden vil kunne have dine kolleger stående ved siden af dig i form af en digital avatar. Og så vil behovet for at mødes på et kontor måske blive endnu mindre,« siger han.

Elsker at arbejde – bare ikke for andre
Så langt er Catherina Boserup ikke kommet i sit digitale liv endnu. Men selv om hun indtil videre må nøjes med Zoom- og Teams-møder, stortrives hun på det personlige plan med at have indrettet et arbejds- og familieliv, der er centreret om hjemmet i Bramming. Og hun savner på ingen måde det sociale liv, hun ville kunne finde på en arbejdsplads, hvor alle møder ind fysisk.

»Jeg har ikke det store behov for at blive valideret af andre på en arbejdsplads og nyder tværtimod, at jeg helt selv kan bestemme, hvornår jeg arbejder. Jeg elsker at arbejde, bare ikke for andre. Og ud over 3-4 ugentlige online møder, som jeg skal deltage i på et bestemt tidspunkt, er resten helt op til mig. Det passer mig perfekt,« lyder det fra Catherina Boserup.