Er det tid til patriotisk ledelse?

Hvis vi ikke allerede levede i usikre tider, så kom vi i den grad til det den 2. april, hvor USA’s præsident Trump afslørede de toldsatser, han ville pålægge resten af verden. Det kastede den internationale samhandel, som danske virksomheder har levet godt af i mange år, ud i akut krise.

Hvor toldsatserne ender, står endnu uklart. Det er der i det hele taget meget, der gør. Men ét er sikkert: Den verdensorden, vi tog for givet, er der ikke længere. Og måske må vi i Danmark og resten af Europa indse, at vores vigtigste allierede ikke længere er på vores side.

Dermed kan det meget vel være et af de tidspunkter, hvor verden ændrer sig så drastisk, at det er afgørende for hver enkelt – ikke mindst hver enkelt leder – at stå på den rigtige side af historien, mener professor i politisk økonomi Poul Fritz Kjær fra CBS. Han mener, at det er blevet tid til det, han kalder »patriotisk ledelse.«

»Patriotisk ledelse handler om at tage ansvar for, hvilke værdier man som leder repræsenterer – og hvilke strukturer man bidrager til at styrke eller svække,« forklarer han.

Det handler ikke om klaphat og flagviftende nationalisme. Faktisk handler det slet ikke om Danmark – for vi er alt for små til at kunne klare os selv. Patriotisk ledelse handler om at bruge sin indflydelse som leder på at støtte op om alle de lande, vi deler interesser, værdier og åbne markeder med.

»Det er virkelig vigtigt, at vi indser, at det er Europa og de europæiske løsninger, der skal til – ikke dansk nationalisme. Det er her i Europa, at vi på kortest mulig tid skal opbygge uafhængige kompetencer, færdigheder og kapabiliteter – militært, teknologisk, finansielt og så videre – så vi ikke står i en situation, hvor vi kan blive afpresset af USA eller Kina eller andre.«

1939, 1989 eller bare en oliekrise?
Poul Fritz Kjær ved, hvad han taler om, når det kommer til de aktuelle usikre tider og deres implikationer for samfund og virksomheder. Han er professor i politisk økonomi og retssociologi på CBS. Derudover har han en cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet, en ph.d. i retsvidenskab fra Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze samt en doktorgrad i sociologi fra Goethe Universitetet i Frankfurt am Main. Blandt forskere er han kendt som ophavsmand til teorien om Den Politiske Økonomis Ret, og i både danske og internationale medier optræder han hyppigt som ekspert med geopolitiske analyser og forklaringer. Alligevel er han usikker på, hvor hårdt den aktuelle ustabilitet vil ramme.

»Spørgsmålet er, hvor stor en omvæltning vi står over for. Er det et 1939, et 1989 – eller bare en oliekrise?« spørger han med henvisning til Anden Verdenskrigs begyndelse, Murens fald og 1970’ernes globale økonomiske nedtur.

»Vi kan ikke vide det endnu. Men det ser ud, som om vi meget hastigt er på vej mod et af de helt store momenter i historien, hvor alt vendes på hovedet. Også for alle ledere.«

Han bruger netop Murens fald som et tydeligt eksempel på, hvor hurtigt det kan gå, når en ny virkelighed rammer.

»Hvis du var mellemleder i DDR i 1989, så levede du dagen efter et andet sted, hvor der var brug for en helt anden måde at være mellemleder på. Og hvis det er en omvæltning af den kaliber, der er sat i gang, så rammer det jo stort set samtlige ledere i Danmark – både offentligt og privat. På forskellige måder og med forskellig intensitet, men det vil ramme,« siger han.

Selvom det ifølge Kjær er uvist, hvor store konsekvenser Trumps angreb på den geopolitiske og økonomiske stabilitet vil få, så er der noget grundlæggende, der er forandret – og det samme gælder rollen som leder.

»Verden er ikke længere et sted med stabile regler og aftaler. Og når verdensordenen begynder at vakle, bliver ledelse pludselig noget andet. Så handler det ikke længere kun om vækst og innovation. Så handler det om værdier, loyalitet – og overlevelse,« siger Poul Fritz Kjær og fortsætter:

»For dig som leder betyder det, at du ikke længere kan være neutral. Du bliver nødt til at vælge side.«

Moralsk valg, professionel nødvendighed
Det er derfor han opfordrer danske ledere til at gribe deres job patriotisk an, og følge Kjær er det ikke blot et moralsk valg, den enkelte leder bør træffe. Det er en professionel nødvendighed, og man bør ikke blot lukke øjnene og håbe på det bedste.

»Om fem eller ti år vil det være meget tydeligt, hvem der holdt fast i sine værdier – og hvem der vendte det blinde øje til.«

I praksis må man starte med at beslutte, hvor ens loyalitet ligger, mener Poul Fritz Kjær. Og det er ikke så simpelt, som det var for kort tid siden, hvor de fleste ledere uden tøven kunne sige, at deres loyalitet lå hos arbejdsgiveren.

»Er du loyal mod din virksomhed? Mod din chef? Mod din nation? Mod demokratiets grundlæggende værdier?«

»Det er et spørgsmål om moralsk integritet. Om du har modet til at gøre det, som er nødvendigt for at stå på den rigtige side af historien. Ser vi på meningsmålingerne om danskernes holdning til Donald Trump, så er der tæt på 100 procents konsensus om, hvilken side det er. Spørgsmålet er blot, om man også træffer de nødvendige valg,« siger Poul Fritz Kjær.

Hvilke omkostninger og hvilken effekt patriotisk ledelse kan få, afhænger af, hvor i ledelseshierarkiet og i hvilken type virksomhed lederen befinder sig.

Hvis du er direktør i en stor og vigtig virksomhed og har lov til at træffe de strategiske og praktiske beslutninger, er det tydeligt, hvordan du kan gøre en forskel. Du kan fokusere på det europæiske marked frem for det amerikanske og satse på europæiske leverandører. Du kan måske endda lade din virksomhed træde ind på markeder, hvor der tidligere ikke har været europæiske alternativer til for eksempel amerikanske techgiganter.

Mellemlederens rolle
Hvis du er leder på et lavere niveau, er det mindre tydeligt, hvordan du kan bidrage. Men det er hverken umuligt eller ligegyldigt, mener Poul Fritz Kjær.

»Den gode mellemleder kan spille en afgørende rolle i det her. Dels kan han eller hun forsøge at overbevise sin egen ledelse om, hvad der er det rigtige at gøre. Dels er der mange beslutninger, der bliver truffet længere nede i organisationen, som får stor effekt, når de lægges sammen.«

Han giver et eksempel:

»Hvis du sidder med it, kan det være, at du går til ledelsen med tre-fire alternativer til den Microsoft-pakke, I plejer at bruge. Eller foreslår, at den næste firmatelefon bliver fra Samsung i stedet for en iPhone. Der er meget, den enkelte kan gøre – og hvis mange gør det, kan det faktisk gøre en forskel.«

Som leder behøver du ikke selv at komme med alle de gode idéer til, hvordan du kan lede patriotisk. Faktisk bør du involvere dine medarbejdere og kolleger.

»Hvis du virkelig vil rykke noget, skal du mobilisere og begejstre dine ansatte, så de er med dig og føler ejerskab. I skal brainstorme og finde konsensus. Sammen skal I finde ud af, hvordan I kan bidrage, og hvad der er den hurtigste, billigste og bedste vej dertil,« siger Poul Fritz Kjær og sammenligner det med al anden forandringsledelse.

»Det er samme øvelse. Her gør vi det bare i første omgang af hensyn til national og europæisk sikkerhed, og i anden omgang ud fra et politisk forventningspres, og måske også et pres fra forbrugerne, fremfor at det er startet med en idé om at effektivisere eller øge vores kapitalindtjening og vores profit.«

Det kan lyde som en selvfølge – og er det måske også, hvis du arbejder et sted, hvor de patriotiske mål stemmer overens med virksomhedens interesser.

Er du klar til at sige op?
Men hvad hvis du arbejder i en amerikansk eller kinesisk virksomhed? Eller i en virksomhed, der er så afhængig af vores geopolitiske modstanderes interesser, at den reelt ikke har mulighed for at agere anderledes?

»Kan du så fortsætte uden at gå på kompromis med dig selv? Det er ikke sikkert,« funderer Poul Fritz Kjær.

»Så bliver det et individuelt protestantisk-lutheransk-moralsk valg om, hvor meget du er villig til at ofre. For i den situation kan du nok ikke ændre det helt store. Det kan godt være, at den amerikanske virksomhed, du arbejder for, siger alt det rigtige om værdien af gode transatlantiske relationer. Men hvis de får pistolen for panden ovre i Seattle – eller hvor hovedkvarteret nu ligger – så er det lige meget med de gode intentioner. Så bliver realiteten, at du arbejder for den forkerte side, og så kan det jo godt være, at du må træffe det fundamentale valg at sige op og finde et job i en europæisk virksomhed i stedet.«

»Det handler i høj grad om selvforståelse, og de fleste af os vil nok i første omgang afvente situationen. Men hvad hvis det fortsætter? Hvis konflikten optrappes? Er det så ikke det rigtige at sige op – også for din karrieres skyld? Hvis dem omkring dig begynder at se på amerikanske virksomheder, som de i dag ser på olie- eller tobaksindustrien, så er det måske også mest bekvemt.«

Poul Fritz Kjær bruger sin egen fortid som eksempel på, hvordan samfundets fokus på konflikten mellem Europa og USA i sig selv kan gøre en forskel. Tidligt i sin karriere arbejdede han i Bruxelles og blev kontaktet af McDonalds, som tilbød ham et lobbyistjob. Han takkede nej – ikke på grund af lønnen eller indholdet af jobbet, men på grund af anseelsen, værdierne og produktet de repræsenterede.

»Jeg vidste, at det ikke ville falde i god jord at fortælle de andre, at jeg arbejdede for McDonalds, når vi mødtes og drak en fredagsøl nede på Place Luxembourg. Så de måtte jo finde en anden kandidat, som måske var lidt mindre kvalificeret, og som skulle have lidt mere i løn. Den slags gør også en forskel, når det sker i stor skala.«

Overvejelserne er mange, og selvom Poul Fritz Kjær selv mener, at patriotisk ledelse er vejen frem, er han ikke ude på at fordømme nogen. Han vil vække eftertanke og pege på en mulig vej. Og han gør sig ingen illusioner. Han ved, at patriotisk ledelse ikke er en let løsning på de monumentale udfordringer, verden står overfor.

»Det er en enorm opgave, som ingen leder kan løfte alene. Det kræver, at alle ledere står sammen.«