Det vigtigste du skal vide om dine unge medarbejdere

Hvis du har unge ansatte i din organisation, har du måske undret dig over mindst én af disse situationer:

De ønsker et nært og personligt forhold til deres leder
De siger bare nej til de mindre attraktive opgaver
De forventer at kunne arbejde kreativt og selv bidrage med deres egne idéer fra første dag
De taler om deres stress og angst og viser deres sårbarhed
De siger bare op uden at have et andet job

Bare rolig. Du står ikke alene med din undren. Det er nemlig en udbredt adfærd blandt unge medarbejdere, som bunder i, at de – ligesom alle tidligere unge generationer - er et produkt af den måde, som de er blevet opdraget på, og de vilkår og den tid, som de er født ind i.

Størstedelen af de unge, der er på arbejdsmarkedet i dag, er børn af generation X’ere, som er født mellem 1960 og 1980. Den generation siges at være den mest selvstændige, uafhængige og individorienterede generation, og derfor er det ikke mærkeligt, at de har opdraget børn, der i høj grad er i kontakt med og giver udtryk for deres egne behov, talenter, ønsker og drømme.

Generation X har som forældre været meget dygtige til at lægge hierarkiet ned i familien, ud fra ønsket om at have et nært, tillidsfuldt og intimt følelsesmæssigt forhold til hver af deres børn. Gennem blandt andet familiedemokrati har de trænet deres afkom til at tage beslutninger – også på kollektivets vegne – hvilket som minimum har lært de unge, at deres stemme og behov er lige så vigtige som deres forældres. Det er kun blevet forstærket af forældrenes mange spørgsmål om: ”Hvad mærker du? Hvad føler du? Hvad siger dig noget? Hvad har du lyst til?”

Gå til kursus

Sammenlagt har de unges forældre opdraget en generation til at tro på deres egen betydning, ligeværd, evne til at skabe og til at have hjertet forrest, når livet skal forstås, og der skal tages vigtige beslutninger.

Det er imidlertid ikke kun forældrene, der har trænet dem til at blive sådan; det er lige så meget den tid og de vilkår, som de er vokset op under. For de unge er gennem skolesystemet, internettet, computerspil, YouTube og sociale medier også blevet trænet i at være kreative og udtryksfulde, samtidig med, at de er blevet mødt med udtryk som: ”Du kan blive til lige, hvad du vil – du skal bare drømme stort nok!” eller ”Alt er muligt! Du skal bare vælge.”

Som voksen ved du, at denne slags udsagn er løgn, men de kan være svære at modstå, hvis man hører dem jævnligt, når man er midt i at skabe sin egen identitet. Og det er sikkert en del af forklaringen på, at rystende 52,3% af de unge kvinder mellem 16 og 24 år og 31,2% af de unge mænd i samme aldersgruppe lider af det, der kaldes for ”høj stress”, som er det, der udløser en langtidssygemelding på en arbejdsplads. Gennemsnittet for alle kvinder er 33,6% og 24,5% for mænd ifølge den nyeste Nationale Sundhedsprofil fra 2021. Der findes mange undersøgelser om de unges mentale velbefindende og alle er en gyser, for ikke alene er stress stigende (tallene var 25% mindre for de unge i den Nationale Sundhedsprofil fra 2017), det er forekomsten af angst, depression, ensomhed (de unge kvinder er i dag den mest ensomme gruppe i samfundet) og søvnløshed også.

De unge er ikke bare sarte. De er havnet i den perfekte storm mellem velmenende forældre og en digital tid, hvor bare det at skabe sin egen identitet og liv opleves som grænseløst og performativt, mens det sker under konstant overvågning.

For dig som leder handler #metoo om et opgør med en dårlig kultur på arbejdspladsen. Det er ikke spor tilfældigt, at det er de unge, der går forrest og insisterer på en ny arbejdskultur, hvor gensidig respekt og ligeværd er normen.

3 min.

Og nu har mange unge fået nok. Det er derfor vi oplever flere og flere unge sige fra overfor kropsshaming og sexchikane gennem aktivisme og bevægelser. Ligesom vi oplever unge politikere, der vælter chikanerende ledere, og unge, der ikke vil forfølge en partnerkarriere, men hellere vil være freelancer, når de har fået deres kandidat.

Der er talløse eksempler på unge, der går imod de etablerede systemer om, hvordan man skaber en karriere, en familie og en stabil økonomi. Og det er derfor, at du kan opleve de fem situationer, som jeg nævner i starten.

De unges oprør går mod større menneskelighed, hvor der er plads til diversitet, en non-binær kønsforståelse, uafhængighed af realkreditlån og faste mødetider, frisættelse fra dårlige ledere, en frihed til at udtrykke sig selv på alle måder, og en verden hvor klimaet og forbruget er i balance.

Det skal vi ældre generationer være taknemmelige for, for det, de unge vil og stræber efter, er noget, der kommer alle til gode. Og bliver man irriteret over alle de krav de stiller, kan man starte med at kigge på sig selv.

Hvordan kan man som leder bedst imødekomme dem? Svaret er enkelt: Spørg dem!

Spørg de unge om, hvad de kan være med til at skabe, og hvordan de ønsker at arbejde sammen i organisationen. Det er de gode til at svare på. Og spørg også alle de andre. Kun på den måde kan I finde frem til den form, der passer jeg alle bedst – og som er med til at få det bedste ud af de forskellige generationer, i stedet for at skabe en kløft imellem dem.