Lea Gry von Cotta-Schønberg på lageret
»Vi skal være bedre til at italesætte, at det her er en professionel virksomhed, der udvikler sig og skal flytte sig,« siger Lea Gry von Cotta-Schønberg, der som direktør i Fødevarebanken til daglig leder frivillige. Foto: Christian Als
Lederskabet

»Jeg har aldrig været udsat for så voldsom en shitstorm«

Foto Christian Als
14. december 2022

Fødevarebankens direktør, Lea Gry von Cotta-Schønberg, oplevede chikane, hatemails og anden krænkende adfærd, da hun opsagde en lokal chef. Angrebene kom fra NGOens frivillige og lærte hende en vigtig lektie om hvor tæt kommunikationen skal være, når man vil lave store forandringer.

Gå til Action card

Da angrebene var allermest massive, vågnede Lea Gry von Cotta-Schønberg flere gange midt om natten eller tidligt om morgenen og var utroligt ked af det. Og vred.

»Tre-fire gange vågnede jeg klokken 05.00 om morgenen og bare græd. Jeg har været i pressede situationer før, men ikke noget, der ligner det her. Jeg har aldrig været udsat for så voldsom en shitstorm, som jeg nu forstår, hvad er.«

Den dramatiske situation blev udløst af en beslutning, hun som direktør for Fødevarebanken vurderede som nødvendig. Hun nedlagde tre chefstillinger og indsatte i stedet en national logistik- og fødevarechef for at sikre, at Fødevarebanken fremover kan hjælpe endnu flere psykisk sårbare og hjemløse med mad.

Beslutningen gav enorme rystelser i Aarhus, hvor mange af de frivillige, som Fødevarebanken baserer sin indsats på, sagde op i protest. Flere af dem kastede sig desuden ud i personlige og voldsomme angreb på direktøren for det hele, i et forsøg på at få den lokale chef genansat.

»Jeg blev udsat for chikane, der både indeholdt kønsdiskrimination og seksuel chikane. Der har været ufatteligt grov og krænkende adfærd og voldsomt sprogbrug, og jeg er blevet italesat på en måde, der går langt over grænsen for, hvad man kan tillade sig,« fortæller Lea Gry von Cotta-Schønberg i Lederskabet – en mellemlederpodcast med journalist Palle Steffensen, hvor ledelsesrådgiver Michael Uhrenholt hjælper især mellemledere med at få løst et problem eller et dilemma – til inspiration for andre ledere, der måske står med samme problem.

Lea Gry von Cotta-Schønberg
»Når man ved, hvor meget madspild og overproduktion, der er, og man ved, hvor mange mennesker, der mangler både mad og støtte, så er det en kæmpe glæde at møde op hver eneste dag,« siger Lea Gry von Cotta-Schønberg. Foto: Christian Als

Flere og flere har brug for hjælp
Forløbet i Aarhus har været helt ekstremt og for Lea Gry von Cotta-Schønberg samtidig en understregning af, at det kræver en helt særlig faglighed at arbejde med frivillige.

»Fødevarebanken og mange andre NGO’er ledes meget mere professionelt end før og træffer derfor – ligesom man gør i ’rigtige’ virksomheder – af og til nogle lidt barske beslutninger, for at sikre at vi kan løfte de opgaver, vi er sat i verden for. Det kan godt medføre, at man som leder i en NGO kan komme til at slå sig på de frivillige.«

Fødevarebankens arbejde er i høj grad baseret på hjælpen fra 150-200 frivillige medarbejdere, men der er også tale om en professionel virksomhed, som skal udvikle sig og følge med tiden, understreger hun.

»Vi står i en kæmpe udfordring lige nu, fordi flere og flere mennesker, for at sige det på godt dansk, for alvor er på røven i Danmark, specielt med de seneste kriser. Jeg har en opgave sammen med bestyrelsen, der går ud på at sørge for, at vi kan møde den øgede efterspørgsel. Og det betyder, at der skal tages nogle beslutninger,« siger Lea Gry von Cotta-Schønberg.

Lea Gry von Cotta-Schønberg på et lager med en medarbejder
»Vi skal i allerhøjeste grad lytte til de frivillige, men jeg har lyst til at vende perspektivet om og sige, at de også har et ansvar for at være med til at skabe en god hverdag,« siger Lea Gry von Cotta-Schønberg. Foto: Christian Als

Kan føre til sammenstød
Men den øgede professionalisering og de hårde beslutninger kan altså føre til sammenstød med de frivillige. Mange af dem er, siger hun, seniorer, der ikke er på arbejdsmarkedet længere, og som gerne vil lægge timer i at støtte en god sag. De har ofte set lidt af hvert gennem et langt arbejdsliv og gider måske ikke helt de store forandringsprocesser længere.

»De kommer med en tilgang, nogle af dem i hvert fald, som hedder, at nu skal jeg gøre noget for andre, og det kan jeg få lov at gøre her helt stille og roligt og afslappet i en organisation, der er, som den er, og som ikke forandrer sig.«

Under Aarhus-fejden skrev en af de frivillige i en mail, at han havde været på arbejdsmarkedet i mange år og ligesom mange andre af de frivillige godt vidste, at tingene skal ændre sig. Men han skrev også, at han og hans kolleger ikke rigtig ’orkede flere forandringer’.

»Det synes jeg slog hovedet på sømmet,« konstaterer Lea Gry von Cotta-Schønberg.

Fødevarebanken

Fødevarebanken er en NGO, der kæmper for en verden uden madspild og madfattigdom i Danmark. Organisationen modtager overskudsmad fra fødevareproducenter og grossister over hele landet. Det er mad, der intet fejler, men som alligevel ikke kan sælges i butikkerne. Maden leveres videre til sociale organisationer, som laver maden til måltider til mennesker i svære livssituationer.

I 2021 blev 1.5 tons overskudsmad til over 3,9 millioner måltider – i stedet for at blive smidt ud. 

Fødevarebanken er en af de største organisationer i Danmark, der arbejder med at fordele madoverskud til udsatte; NGOen har 150-200 frivillige og 16 ansatte.

Fold ud

Kæmpe drivkraft at hjælpe sårbare
Hun understreger, at slagsmålet med de frivillige i Aarhus har været en helt usædvanlig hændelse, der ligger meget langt fra hendes normale arbejdsliv. Her sætter hun tværtimod stor pris på samarbejdet med de mange frivillige, som møder op hver eneste morgen over hele landet, hjælper med at pakke bilerne, kører maden ud og først kommer hjem om eftermiddagen.

Dét er medvirkende til, at Lea Gry von Cotta-Schønberg går ’meget, meget glad på arbejde hver dag’.

»Når man ved, hvor meget madspild og overproduktion, der er, og man ved, hvor mange mennesker, der mangler både mad og støtte, så er det en kæmpe glæde at møde op hver eneste dag og se de her biler køre afsted med den mad, som vi ved, der er så hårdt brug for derude. Det er personligt for mig en kæmpe drivkraft at kunne være med til at løfte den opgave.«

Hun lægger samtidig ikke skjul på, at episoden i Aarhus har været noget af en øjenåbner i forhold til, hvordan man leder frivillige.

»Jeg kom ind som ledelse og sagde, at nu laver vi om på noget, og det betyder desværre, at der er nogen, vi skal sige farvel til. Det er en helt almindelig øvelse i en organisationsudvikling. Men det ønskede mange af de frivillige ikke, og så reagerede de så voldsomt på det.«

Lea Gry von Cotta-Schønberg står i solen og smiler
»Når der er tale om en satellit-organisation, som den i Aarhus, betyder det, at man skal være ekstra opmærksom på, hvor mange følelser der kan være involveret i relationerne imellem ansatte, frivillige og lokale ledere,« siger Lea Gry von Cotta-Schønberg.  Foto: Christian Als

Ansvar må gå begge veje
Aarhus-episoden har også skærpet hendes holdning om, at ’ansvar må gå begge veje’, som hun formulerer det.

Mange NGOer er, mener hun, så taknemmelige for den frivillige indsats, at de forsømmer at stille krav til de frivillige, og måske endda også ser igennem fingre med adfærd, der skaber dårligt arbejdsmiljø for de lønnede medarbejdere, eller hindrer at organisationen kan løfte sin opgave.

»Og det er jo ikke i orden. Vi skal i allerhøjeste grad lytte til de frivillige, men jeg har lyst til at vende perspektivet om og sige, at de også har et ansvar for at være med til at skabe en god hverdag. Og vi skal være bedre til at italesætte, at det her er en professionel virksomhed, der udvikler sig og skal flytte sig.«

Hun understreger, at hun stadig mener, at beslutningen om den omstridte organisationsændring var den rigtige, og hun fortryder ikke, at hun traf den. Men hun indrømmer også, at hun har lært noget om, hvordan hun skal gribe sådan en forandring an kommunikationsmæssigt i forhold til de frivillige.

»Der var noget, jeg skulle lære der. Det var ikke fordi, vi ikke kommunikerede. Men når der er tale om en satellit-organisation, som den i Aarhus, betyder det, at man skal være ekstra opmærksom på, hvor mange følelser der kan være involveret i relationerne imellem ansatte, frivillige og lokale ledere.«

Vil ikke stå model til hvad som helst
En anden vigtig lære for Lea Gry von Cotta-Schønberg har været, at der er en grænse for, hvor meget hun som chef kan og vil model til.

Da bølgerne gik allerhøjest i Aarhus, modtog hun mange og meget voldsomme beskeder på Fødevarebankens interne Facebook-gruppe. Hun bed det længe i sig, indtil hun til sidst fik nok, og sagde til sine kommunikationsfolk: »Nu stopper det. Jeg vil ikke have det mere.«

»Det er nødvendigt, når man kan mærke det i sin mave, at man selv er presset, og at resten af organisationen har brug for noget ro. Så jeg lagde en video op på Facebook, hvor jeg fortalte de frivillige, at jeg stoppede debatten her. Hvis nogen havde behov for at få talt om situationen, var de til gengæld meget velkomne til at ringe til mig eller vores nationale chef.«

Opfordringen til de kritiske Aarhus-folk om at kontakte hende direkte, gav et overraskende resultat. Der var kun ganske få, der tog imod tilbuddet.

»Nogle gange har folk brug for at gemme sig bag det skriftlige medie og svine andre til, men det var åbenbart ikke vigtigt nok for dem at få dialogen med ledelsen om, hvad det var, de var kede af,« konstaterer hun.

Michael Uhrenholdt er vært på den nye podcast Lederskabet

Michael Uhrenholt

Michael Uhrenholt er en del af rådgiverteamet i Ledelse, Ledernes enhed for sparring og rådgivning af ledere.

Han har særligt kompetencer inden for blandt andet lederudvikling og rekruttering og har været hos Lederne siden 2007.

Som medlem af Lederne kan du få gratis rådgivning af Michael og hans kolleger.

Fold ud

Man skal ikke skelne mellem ansatte og frivillige
Ifølge ledelsesrådgiver Michael Uhrenholt deler Lea Gry von Cotta-Schønberg erfaringer med flere andre NGO-chefer, han har været i kontakt med i forbindelse med sin ledersparring, uden at konfliktniveauet dog på nogen måde kan sammenlignes. For ham er den vigtigste lære, at man som leder skal lade være med at skelne mellem ansatte og frivillige.

»Det synes jeg, at hun er meget skarp på, og det er rigtig godt, for det er ekstremt vigtigt at gøre sig bevidst, når du driver en NGO, at de frivillige også er medarbejdere. De skal behandles på samme måde som almindelige ansatte; der skal stilles krav til dem, og der skal være nogle faste rammer. De skal vide, hvor organisationen er på vej hen, og de skal kende formålet. På det punkt synes jeg faktisk, at hun har nogle meget klare holdninger,« siger Michael Uhrenholt i podcasten.

Efter hans erfaring har mange NGO-ledere en tendens til at tænke, at de frivillige nok skal ’nurses’ lidt ekstra, fordi de kommer af sig selv og ikke får løn for arbejdet.

»Du skal udvise respekt og anerkendelse for det, de frivillige gør. Men du er også nødt til at stille nogle klare krav og rammer til dem, så de ved, hvad det er, de skal leve op til,« siger Michael Uhrenholt.

De voldsomme chikanerier, Lea Gry von Cotta-Schønberg blev udsat for, er helt utilstedelige, understreger han. Og Michael Uhrenholt opfordrer alle, der arbejder med frivillige, til at indskærpe den optræden, man forventer af alle ansatte, frivillige eller ej, i forhold til at opføre sig ordentligt, udvise respekt og holde indgåede aftaler.

»Nogle frivillige kan måske godt lidt have den holdning, at virksomheden skal være taknemmelig for deres indsats, og at der stort set ikke kan stilles krav til dem, ud over at de skal møde op. Den holdning er man som leder nødt til at få afmonteret, for ellers er det de frivillige, der sætter retningen og får det sidste ord,« siger Michael Uhrenholt i Lederskabet – en mellemlederpodcast.

Action Card

Her er Michael Uhrenholts 4 bedste råd om at lede frivillige:

  1. Stå ved hvem du er som leder. Husk at agere ud fra det, du selv synes er vigtigt. Vær den du er og stå ved din ledelse, uanset om det er fastansatte eller frivillige, du har at gøre med.
  2. Frivillige skal også ledes. Lad være med at være berøringsangst over at lede frivillige af frygt for at skubbe dem fra dig. Frivillige forventer også – og har krav på – ledelse.
  3. Sæt retning og indfør klare mål. For alle medarbejdere er det vigtigt at kende de overordnede mål for organisationen. Du skal som leder nedbryde de overordnede mål på individ-niveau, så den enkelte medarbejder ved, hvad de skal leve op til og levere – uanset om de er fastansatte eller frivillige.
  4. Husk at udvikle de frivillige. Mange glemmer det, men det er vigtigt at sørge for, at også de frivillige medarbejdere bliver kompetenceudviklet. Gør det gerne med udgangspunkt i, hvad den frivillige i særlig grad bliver motiveret af. Det kan hjælpe dig til at holde den frivillige i organisationen i længere tid.

Mere fra Lederskabet

Kristian Bech Josefsen står på TV2s kontor under et dannebrogsflag
LEDERSKABET

Kan du stadig stille krav efter et opgør med en alt for hård ledelseskultur?

Efter sagerne om sexchikane og magtmisbrug og et efterfølgende opgør med en hård og giftig ledelseskultur på TV2, er chefredaktør på TV2 Sport, Kristian Bech Josefsen, blevet mere skarp på, hvad han gerne vil stå for som leder. Og han insisterer på at ordentlig ledelse ikke er det samme som slap ledelse.
21 min.
Jakob Keinicke Sørensen smiler til kameraret og holder i kraven på hans skjorte
LEDERSKABET

I dag skal Jakob ’sælge’ virksomheden til jobansøgerne. Før var det lige omvendt

Kampen om arbejdskraften er nu så benhård, at Jakob Keinicke Sørensen, afdelingschef i Metroselskabet, oplever, at det er ham, der skal sælge virksomheden til kandidaterne og ikke omvendt. Det kræver masser af energi og ledelse både at finde og fastholde medarbejdere.
28 min.
Kasper Gerdes står på mikrobryggeriet Flying Couch
Lederskabet

Kasper er leder for nogle af sine bedste venner

I mikrobryggeriet Flying Couch insisterer de fem ejere på, at forretning og venskab kan gå hånd i hånd. Men kan venskabet også holde, når der skal træffes hårde beslutninger? Og når en af vennerne pludselig er chefen?
26 min.
Maja Nyvold
Lederskabet

Medarbejderne er spredt over hele verden, så hvordan spotter Mærsk-lederen dårlig trivsel og for hårdt arbejdspres?

25 min.
Marianne Foldberg Steffensen smiler og ser ud i horisonten
Lederskabet

Direktionen vil have færre siddepladser, men de fleste medarbejdere hader ideen. Og det er Marianne, der skal finde den gode løsning.

Også mellemledere i det offentlige kender til krydspres, hvor man kommer i klemme mellem kravene fra den øverste ledelse og medarbejdernes ønsker. Marianne Foldberg Steffensen, kontorchef i Vejdirektoratet, elsker at forsøge at finde det gyldne kompromis, men går heller ikke af vejen for en god slåskamp.
28 min.
Portrætbillede af smilende Lotte Juul Fogsgaard
Lederskabet

»Det er en personlig fiasko for mig som leder, hvis nogen i min afdeling går hjem med stress«

Den største udfordring i Lotte Juul Foghsgaards job som mellemleder er at balancere den øverste ledelses krav om vækst og højere tempo og det pres, de store ambitioner lægger på medarbejderne – og som i værste fald kan føre til stress og udbrændthed.
21 min.
I din indbakke Konkrete værktøjer og viden om ledelse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag ugentlig inspiration, værktøjer, portrætter, kurser og guides.

Luk
I din indbakke Konkrete værktøjer og viden om ledelse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag ugentlig inspiration, værktøjer, portrætter, kurser og guides.