Sådan får du din første bestyrelsespost

Hvad kræver det at sidde i en bestyrelse?
Selvom du ikke behøver at have tung erhvervserfaring for at sidde i en bestyrelse, så er det ifølge Peter Nordgaard en klar fordel at have særligt tre kompetencer – og det er uanset om du skal sidde i bestyrelsen for en virksomhed eller i den lokale sportsklub. 

1. Strategisk forståelse

En opgave for bestyrelsen er at komme med input til og i sidste ende godkende organisationens strategi. Du skal derfor vide, hvad det indebærer at lede en virksomhed i en given retning, siger Peter Nordgaard. 

»En bestyrelse skal lede uden at lede. Den skal med andre ord ikke detailstyre, men bidrage til arbejdet med de store linjer – altså holde sig til det strategiske plan.«

Det kræver, forklarer han, at du kan stille de rigtige spørgsmål til strategien. Det kan f.eks. være, om strategien giver svar på de væsentligste forandringsbehov i organisationen. Om der er en rød tråd mellem strategiens delelementer. Og ikke mindst om strategien er realiserbar.

»Hvis du ved, hvad der kendetegner en god og gennemarbejdet strategi, vil det være nemmere for dig at stille de rette spørgsmål,« siger han. 

2. Forståelse for governance

Derudover er det ifølge Peter Nordgaard et plus, hvis du har god forståelse for governance. Et begreb, der kort sagt dækker over organisationens adfærd. Det handler blandt andet om at sikre, at organisationen holder sig indenfor lovens rammer, men også at den behandler sine kunder, leverandører og medarbejdere ordentligt.

»Der er i dag en forventning om, at organisationer handler etisk korrekt – både i forhold til mennesker, men også når det gælder organisationens rolle i samfundet. Og det skal bestyrelsen holde et vågent øje med,« siger Peter Nordgaard og tilføjer, at bestyrelsen desuden skal sikre en governancestruktur, der inkluderer ansvarlige personer og et kontrolsystem af adfærden i organisationen. 

»Det er ikke nok at sige, at organisationen skal have en divers medarbejdergruppe – der skal også være et system, der sørger for, at det rent faktisk sker,« som han siger. 

3. Økonomisk indsigt 

Endelig er det nødvendigt at have en grundlæggende forståelse for økonomistyring, mener Peter Nordgaard. 

»Den gode idé er ikke nok for en virksomhed. Idéen skal gå hånd i hånd med en holdbar økonomisk plan,« siger han og peger på, at du derfor bør kunne læse et regnskab og vide, hvad du især skal være opmærksom på. 

»Er vi forud for de økonomiske mål? Bagud? Har vi penge nok til at fortsætte? De spørgsmål skal du kunne tage stilling til,« siger Peter Nordgaard og minder om, at bestyrelser ifølge selskabsloven har pligt til at føre tilsyn med virksomhedens økonomi, og at medlemmerne kan blive stillet personligt til regnskab, hvis noget skulle gå galt. 

Du behøver langt fra at mestre de tre basiskompetencer for at kunne komme i gang med en bestyrelseskarriere, understreger Peter Nordgaard. Meget kan læres hen ad vejen. Eventuelt med et kursus i bestyrelsesarbejde som supplement. 

»Hvis du hverken kan læse et regnskab eller ved noget om strategiplaner, så lander du nok ikke en bestyrelsespost i Mærsk eller Novo Nordisk. Men mindre kan også gøre det. Og så må du så lægge skinnerne, mens du kører,« siger Peter Nordgaard, der tilføjer, at du dog må beregne en del ekstra arbejdstimer, hvis du ikke har kendskab til de nævnte kompetenceområder. 

Hvordan kommer du i gang?
Kun fire procent af bestyrelsesposterne i danske SMV’er besættes via opslag eller rekruttering, viser 2022-tal fra foreningen BoardPartner. Men hvordan finder du så vej til din første bestyrelsespost? Det korte svar er, forklarer Peter Nordgaard, at du skal opsøge de organisationer, hvor du mener, du kan gøre en forskel.

»I virkeligheden minder det at søge en bestyrelsespost meget om at søge et almindeligt job. Det handler om at overbevise virksomheden om, du kan skabe værdi for dem,« siger han. 

Basiskompetencerne giver dig en god forudsætning for at sidde i en bestyrelse. Men det er det særlige, som netop du kan, der kan få organisationen til at åbne døren for dig, forklarer han. 

»Byd ind med det, du ved allermest om, « siger han og uddyber: »Hvis du f.eks. har erfaring med digital udvikling, kan du tilbyde din viden til en organisation, som halter på netop det område.«

Hvordan kan man gribe det opsøgende arbejde an i praksis? 

»En god start er at lave et bestyrelses-cv, hvor du beskriver, hvordan du kan gøre en forskel i en bestyrelse. Og så give det til organisationer, som du synes er spændende, men også til folk i dit netværk, som har en kontaktflade ind i bestyrelsesverdenen,« siger Peter Nordgaard, der råder til at starte med at gå efter bestyrelsesposter i mindre organisationer. 

»Det er ikke bare nemmere at komme ind i en mindre forening eller virksomhed, det er også et sjovt sted at starte, fordi du dels kan få berøring med flere områder, og dels vil opleve, at der er kort fra tanke til handling.«

Mere end en kaffeklub
Men hvor stor forskel kan du egentlig være med til at gøre, når du sidder i en bestyrelse? En hel del, hvis du spørger tidligere tv-vært Sisse Fisker, der er bestyrelsesformand for Smilfonden og bestyrelsesmedlem i Sol og Strand-fonden og det uvildige rådgivningshus, Dit Finanshus. 

»En bestyrelse kan virkelig rykke noget – særligt når virksomheden er i opstartsfasen,« fastslår hun. 

Sisse Fisker stiftede i 2014 Smil-fonden, der er en forening, som støtter børn med alvorlige og kroniske sygdomme. Hun var en overgangsdirektør for fonden, men er nu tilbage i rollen som bestyrelsesformand. Og det er der en særlig grund til. 

»Jeg fandt ud af, at der hurtigt går drift i den, når man sidder som daglig leder. Og det er hverken det, jeg er bedst til, eller det, der driver mig. Jeg vil hellere bruge min tid på at tænke i udvikling. Er strategien den rigtige? Er der områder af forretningen, som står svagt? Potentialer, vi ikke har udnyttet? Det er superfedt at være med til. Og det er virkelig noget, der bliver lyttet til – ikke mindst i nye virksomheder, hvor få mennesker skal forsøge at udfylde en masse roller på én gang,« siger hun. 

Ifølge Sisse Fisker kan der være mere arbejde forbundet med at sidde i en bestyrelse i en opstartsvirksomhed end i et stort, veletableret firma, hvor strategien allerede er »gennemarbejdet og toptjekket«, som hun udtrykker det. 

Hvad er det sværeste ved at sidde i en bestyrelse? 

»Man skal vænne sig til det ansvar, der følger med, især når man er, som jeg er, formand for en bestyrelse. Man kan jo i sidste ende blive stillet økonomisk til regnskab for de beslutninger, man træffer. Eller ikke træffer. Og samtidig vil man gerne opleve, at man leverer og skaber værdi for virksomheden. Så man skal ikke gå bestyrelsesvejen, hvis man i forvejen har travlt. Det kræver overskud og plads i kalenderen,« siger Sisse Fisker, der skønner, at det hurtigt kan løbe op i 5-10 timers arbejde om ugen at sidde i en bestyrelse. 

Derfor er det vigtigt, påpeger hun, at du brænder for sagen. Det vil nemlig ikke bare øge chancen for, at du leverer en god indsats, men også gøre arbejdet mere meningsfuldt.

»Det er supergivende at være med til at gøre en forskel for et område, som man synes er vigtigt. Og hvor man kan mærke, at ens kompetencer bliver bragt i spil,« siger Sisse Fisker, der i sit bestyrelsesarbejde blandt andet trækker på sin erfaring som journalist og nu forsøger at dygtiggøre sig i arbejdet med ESG og bæredygtighed. 

Hvad vil du give af råd til andre, der gerne vil i gang med bestyrelsesarbejde? 

»Glem alt om de bestyrelser, du læser om i Børsen. Gå i stedet efter mindre organisationer, som laver noget, der interesser dig, og hvor du mener, du har noget værdifuldt at byde ind med,« siger hun. 

»Uanset hvad skal du turde række ud – både til virksomheder, men også til mennesker i dit netværk, som enten selv kan åbne nogle døre for dig eller som kender nogen, der kender nogen. Så vær opsøgende, og vis dit engagement,« siger Sisse Fisker.

Den næste dans 
Når du først har vist, at du kan løfte opgaven som bestyrelsesmedlem ét sted, bliver det ifølge Peter Nordgaard nemmere at få en plads om bordet i andre bestyrelser.  

»Når du først har vist dit værd på dansegulvet, vil det øge chancen for, at der er flere, der vil danse med dig. Måske bliver du på et tidspunkt endda budt op til dans uden selv at skulle gøre noget for det.«