Lisbeth Chawes er Marketingchef i HR-ON Business Mentor og advisor for bl.a. MicroChange, Vitasim, Nordbo Robotics og Sensible Futures.
Lisbeth Chawes er Marketingchef i HR-ON Business Mentor – og en af hovedtalerne til Ledernes Konference Tour 2021 Foto: Christian Als
LEDERNES KONFERENCE TOUR 2021

»Rul femårsplanerne sammen og skab en bedre verden«

27. april 2021

Coronakrisen har vist, at de ledere, der kan rykke hurtigt og ændre kurs, når det er nødvendigt, vinder store fordele for deres virksomheder. Det skal vi holde fast i, siger Lisbeth Chawes, der taler ved konferencen Uddannelse og bæredygtig ledelse i en digital fremtid den 29. april.

Gå til Action card

Hvad er den vigtigste udfordring, danske ledere står over for nu?

At tage dét med videre, som corona-krisen har lært os. Og at skabe nye agile strategi-processer, som kan skabe de bæredygtige virksomheder, der er behov for. Vi har set masser af virksomheder under corona, som har digitaliseret og som eksempelvis har skabt store salgstal på webshops, når kunderne ikke kunne komme til dem. De erfaringer skal vi tage med videre.

Hvilke rammebetingelser skal der til, for at de kan møde de udfordringer?

Den nordiske velfærdsstruktur er bygget på nogle gode demokratiske kerneværdier, som understøtter agilitet og kreativitet. De grundværdier vil være afgørende for de bæredygtige virksomheder, som vil blive skabt.

Der er allerede nu en stor interesse fra både amerikanerne og endda kineserne i dét, vi gør, som er så motiverende: Tilliden, den kreative frisættelse, work life-balance og så videre. Det er unikt, og det skal vi skalere op og eksportere ud i den store verden. Vi har heller ikke kæmpe virksomheder, hvor der er så langt fra top til bund, at muligheden for agilitet og kreativitet bliver meget lille, men masser af små og mellemstore virksomheder, der kan ændre sig over night.

 

Lisbeth Chawes er Marketingchef i HR-ON Business Mentor og advisor for bl.a. MicroChange, Vitasim, Nordbo Robotics og Sensible Futures.

Lisbeth Chawes, f. 1980

Marketingchef i HR-ON Business Mentor og advisor for bl.a. MicroChange, Vitasim, Nordbo Robotics og Sensible Futures.

Tidligere selvstændig Lisbeth Chawes & Tech, rådgiver i GRIM og direktør i E-Soft og Komfo.

Uddannet Cand.scient.soc. fra Roskilde Universitet

Fold ud

Hvilke personlige lederegenskaber bliver der især brug for?

Du skal være åben og ydmyg over for omverdenens betingelser. Jeg synes, det er virkelig interessant, at det er nogle helt nye lederprofiler, der har udmærket sig i denne proces med corona. Det er ledere, som har et åbent mindset, en transformationsparathed og en evne til at tænke hurtigt og kreativt. Med det i baghånden har de kunnet få teamet med på rejsen og skabe kæmpe fordele for deres virksomheder.

Jeg tror stadig, der vil være behov for budgettering, strategiplanlægning og så videre. Men det vil få mindre vægt end før. De klassiske CBS-femårs-planer vil få mindre plads på bestyrelsesgangen, for der er mere brug for entreprenører i en verden, hvor tingene nogle gange ændrer sig meget hurtigt.

Hvor ser du de største muligheder for danske ledere?

Det, der rører sig meget hos mig lige nu, er, hvordan vi kan tage det, vi har lært af det seneste år med i vores strategiprocesser. Vi har jo set, at vi ikke længere behøver at lave femårsplaner, men at vi ved at digitalisere og være agile kan omstille os. Det har været et kæmpe win i virksomhederne, hvor folk har omstillet deres produktion, lavet nye ting, er gået online, har arbejdet hjemmefra – der er altså skabt en mulighed for at begynde at tænke i nye strategiprocesser.

Hvis du skulle give ét råd til danske ledere, hvad ville det så være?

Udnyt den unikke mulighed for at fokusere på noget andet end brandslukning, og kig i stedet ud i verden. Lad os sammen blive inspireret af den seneste tid til at skabe nye modeller.

Det er ikke længere gangbart at rulle femårsplaner ud. I stedet må vi begynde at lave forandringerne og lære hen ad vejen for at skabe bæredygtige virksomheder – og dermed en bedre verden.

Relaterede artikler

Mikkel Severin sidder foran en sort baggrund
Emotionel intelligens

Han er emotionel vejleder for landets topledere. Her er det vigtigste, han fortæller dem

Du kan være verdens skarpeste og fagligt bedst funderet leder, men uden emotionel intelligens bliver dine resultater i bedste fald gennemsnitlige; i værste fald skaber du et spor af destruktion og mistrivsel omkring dig, siger Mikkel Severin, der lærer topchefer at forstå og kontrollere deres følelser – og at lytte.
13 min.
Læs Emilia van Hauens klumme
Emilia van Hauen

Kære unge menneske: Derfor skal du være leder

Du er fra Generation Z og synes måske ikke, at det etablerede arbejdsmarked spejler dine værdier. Men netop derfor har vi brug for dig som fremtidens leder, og netop derfor vil du være god til det. Og så er der alt det, du får ud af det…
6 min.
Amy Edmundson smiler og sidder på en trappe

Verdens førende ledelsesforsker vil lære dig noget om at fejle

Først overbeviste Amy Edmondson os om, at psykologisk tryghed er afgørende på arbejdspladsen. Nu har hun et nyt projekt. Lederstof.dk har talt med hende om, hvorfor ikke alle fejl er dårlige, og hvad du kan lære om fejlkultur af en verdensberømt dansk restaurant.
11 min.
Rane Willerslev sidder i en rød sofa
Sådan er min dag

Rane Willerslev er topchefen uden computer og skrivebord

Nationalmuseets direktør Rane Willerslev har et utraditionelt kontor, hvor nogle normale elementer mangler, og hvor en ‘Freud-briks’ spiller en rolle. Her smider han sig for at læse mails eller tage en powernap imellem de mange aftaler i løbet af dagen.
5 min.
Kontorstol med jakke over ryggen

Er der brug for dig som leder, når AI slår igennem?

Kunstig intelligens, eller AI, præger allerede arbejdslivet, for eksempel når det gælder rekruttering. Men der er meget mere på vej. Thomas Terney, der har en ph.d. i kunstig intelligens – og selv er leder – fortæller, hvordan ledere kan ruste sig til de nye tider. Blandt andet hvorfor du bør betragte en chat-robot som en almindelig medarbejder.
10 min.
Kræn Østergård
En uge med Coops topchef

Manden bag Irmas lukning havde forudset stormvejret, men fik tårer i øjnene, da han skulle fortælle det til organisationen

Under kodenavnet ’Operation ABC’ blev lukningen af Irma og den store reorganisering af Coop forberedt i dybeste hemmelighed gennem et halvt år. Coops topchef, Kræn Østergaard Nielsen, fortæller her om processen og om de afgørende dage før, under og efter ledelsesbeslutningen blev offentliggjort.
12 min.