Mette Wolf har succes som teaterdirektør. Men det er ensomt at være leder

Før i tiden år var Mette Wolf den første på dansegulvet, når der var fest på arbejdspladsen. Og ofte den sidste, der gik hjem ud på de små timer. Men siden hun for otte år siden blev direktør på Nørrebro Teater, har det været slut med at feste igennem.

»Tidligere ville jeg have kastet mig ud på dansegulvet ved premierefesterne og drukket mig fuld med mine kolleger til den lyse morgen. I dag kommer der et bestemt tidspunkt i festen, hvor jeg kan mærke, at jeg bare skal gå hjem,« siger Mette Wolf.

Den 50-årige teaterdirektør er lykkedes med at få publikum tilbage til det traditionsrige morskabsteater på Nørrebro, men selv om både publikumstallet og økonomien er i fremgang, er der også nogle udfordringer ved at være chef, som ikke opvejes af gode tal på bundlinjen. Det sværeste for teaterdirektør Mette Wolf, der har en lang og succesrig karriere som dramaturg og tekstforfatter bag sig, er, at hun med egne ord ikke længere føler sig som en del af holdet.

»Jeg startede med at lave teater, fordi jeg, udover at elske kunstformen, også elsker teatrets kollektive arbejdsprocesser. Det kan jeg såmænd godt nogle gange narre mig selv til at tro, at jeg stadig er en del af, men jeg ved også godt, at i sidste ende er det mig, der har magten, og den som fyrer og ansætter folk og tager de tunge beslutninger.« 

Så der er også en ensomhed i det? 

»Ja, der er en stor grad af ensomhed i det,« konstaterer Mette Wolf i Lederstof.dk’s podcast Lederskabet.

Når hun i dag forlader festerne tidligt, handler det både om at passe på medarbejderne. Hvis de får en øl for meget, kommer de måske til at sige nogle ting til hende, som de bagefter ville fortryde. Men det er også af hensyn til hende selv og hendes egen integritet som leder.

»Jeg ved ikke, hvordan jeg ville have det, hvis jeg havde kastet mig rundt på dansegulvet og lavet flotte moves, for næste dag med en vis værdighed og autoritet at skulle have en vanskelig samtale med en medarbejder. Det ville være svært, tænker jeg.«

Vokset op med fællesskab og solidaritet
Som barn af 1970erne er Mette Wolf vokset op i en tid, hvor fællesskab og solidaritet var de vigtigste værdier. Hjemmefra lærte hun, at fællesskabet altid er stærkere, end den enkelte, og at vi allesammen er lige meget værd. Og hvis der er nogen, der har brug for hjælp, så løfter og bærer vi den svageste i fællesskabet.

»Det, synes jeg, simpelthen er så smukt, og jeg elsker det,« siger Mette Wolf, der i dag må konstatere, at den fællesskabstanke, hun er rundet af, af og til kan stå i modsætning til chefjobbet.

»Hvis jeg skal leve efter den ideologi, jeg voksede op med, er jeg jo ikke stærkere end fællesskabet, men det kan jeg godt se, at jeg bliver nødt til at være. Nogle gange bliver jeg nødt til at tage nogle beslutninger, der er upopulære, og som vil gøre nogen utilfredse eller kede af det, men som vil gavne teatret og forretningen. De beslutninger har jeg alene ansvaret for at tage og stå på mål for.«

En følelse af at være alene
Hvordan håndterer du følelsen af ensomhed, når du for eksempel tager tidligt hjem efter en premiere? Hvad er det så for en følelse, man har?

»Det er en følelse af ikke at være en del af holdet,« siger Mette Wolf.

Hun skynder sig at tilføje, at hun faktisk har gode kolleger på jobbet, herunder ledelsesgruppen, som er helt uundværlig for hende.

»De er uhyre vigtige for mig. De er vigtige sparrings- og samtalepartnere og kvalificerer i den grad mine beslutninger.«

Hvad er det for eksempel for nogle beslutninger?

»Når vi har haft sæsoner med underskud og har måttet slanke forretningen, har det været at afskedige nogle medarbejdere, som jeg har holdt meget af, og hvis kompetencer jeg har sat stort pris på. Det kan også være at tage en beslutning om, at vi ikke har så mange penge at producere for, som vi plejer, så folk skal løbe lidt stærkere, eller at vi ikke kan få ansat nær så mange skuespillere, som jeg ønskede mig, at vi kunne.« 

Hvad gør de beslutninger ved dig?

»På den ene side kan jeg se, at de er nødvendige, og at det er godt, at de bliver taget, og på den anden styrker de ikke ligefrem følelsen af at være en del af fællesskabet. Men vi kan ikke sætte os ned i en rundkreds og blive enige om alting, så jeg bliver nødt til at tage beslutningen.«

Også selv om ikke alle er lige glade for de ting, du beslutter?

»Ja, og som hellere vil se røven af mig, for at sige det lige ud.  Det er ikke så rart, når man har en personlighed, der gør, at man egentlig helst vil have, at alle skal synes, at man er sød og rar. Så det clasher selvfølgelig.«

Konfliktsky i starten
Ifølge Mette Wolf selv har hun skullet vænne sig til at være den, der skærer igennem. Da hun satte sig i direktørstolen i 2015, var hun meget optaget af, at ’folk selv kunne se det fornuftige i, at vi tog de her beslutninger’. Men bagsiden af det var konfliktskyhed.

»Det fandt jeg ret tidligt ud af, at jeg var nødt til at gøre noget ved. Og derfor har jeg konsulteret flere erhvervspsykologer og rådgivere og haft forskellige udviklingsforløb, som forhåbentlig gør, at jeg er tydeligere med min ledelse i dag.«

Vejen væk fra konfliktskyheden gik blandt andet via bogen ’Frygtløs Ledelse’, der opfordrer ledere til at tage ledelsesansvaret på sig og turde træde i karakter som autentiske ledere og rollemodeller for deres medarbejdere.

Efter at have læst bogen, som hun fandt ’vildt inspirerende’, kontaktede Mette Wolf de to forfattere, Morten Novrup Henriksen og Thomas Lundby, og fik dem til at lave et skræddersyet udviklingsforløb, der fik hende til at stole mere på sin egen beslutningskraft. Og på sin egen mavefornemmelse.

»I dag ved jeg godt, hvornår jeg føler, at noget er forkert, en grænse er overtrådt, eller at noget skal gøres på en anden måde. Jeg stoler i højere på min intuition og tør handle på den.«

Hvad gør det ved dig, når du så har taget beslutningen? 

»Det er en kæmpe lettelse. Hvis jeg har en følelse, som jeg ikke handler på, kan jeg ligge vågen nat efter nat og spekulere frem og tilbage. Så der er en lettelse i at stole på, at min radar fungerer og måler noget rigtigt.«

Vil ikke være menig medarbejder igen
Selv om hun ikke er direkte involveret i forestillingerne, handler teaterlivet for hende i høj grad om et kollektiv, der stræber efter at skabe stor kunst sammen. Men Mette Wolf har samtidig accepteret, at der skal være et hierarki inden for det kollektiv, hvor hun som chefen sætter retning og tager de upopulære beslutninger.

Og selv om det kan være ensomt at sidde som chefen for det hele, har hun svært ved at sig selv i en rolle som menig medarbejder igen.

»Jeg ville have det så stramt med at have en dårlig chef,« konstaterer Mette Wolf, der har som erklæret mål, at Nørrebro Teater skal være Danmarks bedste teaterarbejdsplads.

»Hvis jeg kom til en anden arbejdsplads, hvor det ikke var drivkraften og målsætningen, ville jeg have svært ved at være i det.«

Dermed siger du også, at der er mange dårlige chefer i din branche?

»Der er nogle, der gør tingene på en måde, som jeg ikke er enig i, og som jeg ikke ville kunne leve med at være en del af.«

Rådgiver: Bliv bare lidt længere
Ifølge ledelsesrådgiver Michael Uhrenholt har mange af de ledere, han er i kontakt med, nogle af de samme udfordringer med at tage lederrollen på sig, som Mette Wolf beskriver. Og mange af dem, han rådgiver, føler sig også af og til alene eller decideret ensomme.

»Jeg hører i vores rådgivning fra en del ledere, der føler sig isolerede og måske også lidt metaltrætte,« siger Michael Uhrenholt i Lederskabet.

Mange chefer har på samme måde som Mette Wolf og vælger at gå tidligt hjem fra festerne for at undgå kontroverser. Men Michael Uhrenholt mener, at det er en forkert strategi.

»Jeg mener godt, at man som chef og leder kan feste med sine medarbejdere. Man skal bare kende sine grænser og undlade at drikke sig i hegnet.« 

Og man kan også godt blive hængende til den lyse morgen?

»Selvfølgelig kan man det, og man kan hygge sig og have det sjovt. Og jeg er ret sikker på at medarbejderne faktisk vil sætte pris på at deres leder bliver hængende og hygger sig, så min opfordring til Mette Wolf og alle andre ledere vil være: Fest med! Det kunne jo være, at det var rigtig sjovt til sidst.«