Fængselsleder Michael Fønss Gjørup
»Mit største problem er personalemanglen. Takket være dygtige og loyale medarbejdere og ledere er det her sted som humlebien, der ikke burde kunne flyve. Men det slider,« siger fængselsleder Michael Fønss Gjørup. Foto: Christian Als

Michael Fønss Gjørup har et af Danmarks sværeste lederjob

Foto Christian Als
7. december 2022

Forestil dig at, at du skal have en arbejdsplads med vold, trusler og massiv personalemangel til at fungere. Fængselsleder Michael Fønss Gjørup tager ekstra opgaver på sig og forsøger at være 100 procent ærlig, også når det betyder, at han mister en kollega. Men nogle gange skammer han sig.

Gå til Action card

Overfaldet kom helt uden varsel. Den indsatte, som var medlem af banden Loyal to Familia, stod i døråbningen til cellen og havde netop vekslet nogle ord med en fængselsbetjent, mens to andre betjente befandt sig få meter væk. Da betjenten nærmest bandemedlemmet vendte ryggen til, bippede overfaldsalarmen få sekunder senere hos alle andre betjente på afdelingen. En af de to andre betjente havde aktiveret den, og på under et minut kom seks-syv kolleger løbende til stedet. Her lå både fængselsbetjenten og den indsatte på gulvet. Betjenten med en flænge i baghovedet, mens den indsatte selv havde lagt sig. Han vidste, at han lige så godt kunne lade være med at gøre modstand mod at blive lagt i håndjern efter det, han lige havde gjort. Han havde hurtigt snuppet den strømpe med en dåse tun i, som han havde klar i lommen, svunget den rundt i luften et par gange og hamret den flere gange i hovedet på betjenten.

Det er denne type vold, hvor der ikke har været tegn på aggression, før slagene falder, der tager hårdest på personalet i fængslerne, og det er historier som denne, der gør det sværere at skaffe nye betjente til danske fængsler. Overfaldet med tundåsen er også en del af historien om at være leder for en arbejdsplads, hvor vold og trusler forekommer jævnligt, og hvor manglen på personale er et vilkår, der stiller særlige krav til lederne. Især når de skal finde balancen mellem at holde på medarbejderne og undgå, at nogen brænder ud, fordi de er blevet for længe i et job, de ikke passer til.  

Michael Gjørup står ved skulpturen 'Doing Time', der er lavet af Claus Carstensen, og står ved Storstrøm Fængsel
»Devisen for mig er, at så længe vi behandler folk ordentligt, så kan vi også se os selv i spejlet. Mennesker skal behandles ordentligt, uanset om det er indsatte eller ansatte,« siger Michael Fønss Gjørup, der her ses ved skulpturen 'Doing Time', som er lavet af Claus Carstensen og står ved Storstrøm Fængsel. Foto: Christian Als

Humlebien på Falster
Ikke siden 2012 har der været en nettotilgang af fængselsbetjente, og manglen har fået stor medieomtale de senere år. Artikler om ‘Kriminalforsorgen på katastrofekurs’ og ‘Fængselsbetjente kæmper mod voldelige indsatte’, fortæller historien om PTSD-ramte fængselsbetjente og om interne ‘nødråb’, hvor ledere af arresthuse kritiserer de arbejdsbetingelser, der giver store udfordringer for lederne i de enkelte fængsler. De må ikke gå på kompromis med det antal betjente, der skal være på vagt, og det lægger pres på både ledere og medarbejdere. »Vi kører på pumperne,« udtalte Fængselsforbundets formand Bo Yde Sørensen tidligere i år. Det kender lederen af Storstrøm Fængsel, Michael Fønss Gjørup, alt til.

»Mit største problem er personalemanglen. Takket være dygtige og loyale medarbejdere og ledere er det her sted som humlebien, der ikke burde kunne flyve. Men det slider. Det slider på personalet og på mine ledere. Det er skamfuldt, at vi er nået derud. Det er en katastrofe,« siger han og uddyber:

»Vi har nogle lig i lasten i forhold til dårlig omtale af arbejdsmiljø, vold og trusler mod personalet. Men vi har faktisk også mange succeshistorier. En stor del af vores personale er jo glade for at være ansat i Kriminalforsorgen og har rigtig mange år på bagen, men de grimme historier fylder jo altid meget i pressen, og samtidig er der også stor efterspørgsel på arbejdskraft på den anden side af ringmuren, og det gør det endnu sværere at tiltrække folk.«

Han har sat sig på sit kontor med hænderne foldet på mødebordet foran sig. På skuldrene af den lyseblå uniformsskjorte sidder den krone og de tre stjerner rammet ind af en hvid kant, der signalerer ‘Institutionschef’. Dem har han på lidt endnu, indtil han går på pension i begyndelsen af 2023. Stemmen er venlig og rund, men med myndighed og en nøgtern tone, der vidner om det, han er: En mand, der gennem mange år har mødt mennesker fra samfundets nederste sociale afkroge og har formået at håndtere de voldsomme oplevelser, det har ført med sig.

Michael Gjørup snakker med sine medarbejdere
»Vi gør simpelthen alt, hvad vi kan for at holde på folk, men man kan jo ikke fortænke nogen i, hvis de siger, at det her kan de bare ikke være i,« siger Michael Fønss Gjørup om fastholdelse af medarbejdere. Foto: Christian Als

Relationerne ryger
Personalemanglen betyder, at fængselsbetjentene kan blive beordret til at blive på arbejde i nogle ekstra timer eller med kort varsel få inddraget weekenden. Det giver udfordringer for Michael Fønss Gjørup. Siden åbningen i 2017 har han været chef for fængslet, der aktuelt er fuldt besat med 259 indsatte bag en 1,3 kilometer lang og seks meter høj mur. Nogle af fangerne har domme på nogle få måneder, men er vurderet uegnede til at sidde i åbne fængsler, fordi de tidligere har begået kriminalitet under afsoningen eller er stukket af. Andre er blandt Danmarks hårdeste kriminelle, for eksempel livstidsfanger og personer dømt til forvaring. Det er her, han som leder kæmper for at få enderne til at mødes og skabe en god arbejdsplads for de fængselsbetjente, der i den grad savner kolleger. En prognose fra september 2021 viser, at der i 2025 vil være brug for 3.500 betjente, men i efteråret 2021 var der under 2.000 i tjeneste.

Storstrøm Fængsel ønsker ikke at oplyse, hvor mange betjente, der er ansat, men Michael Fønss Gjørup vurderer, at der er brug for 15-20 procent flere uniformerede kolleger. Det vil både gøre det nemmere at lægge vagtplaner og mindske risikoen for vold.

Erfaringerne viser, at jo mere tid fængselsbetjentene kan bruge hos de indsatte, desto mindre er risikoen for overfald. Men manglen på personale i fængslerne skubber det såkaldte relationsarbejde, hvor betjentene har tid til at tale med den indsatte, i baggrunden, og det gør lederen, og alle kollegerne i fængslet, frustrerede.  

Michael Gjørup

Michael Fønss Gjørup

2015- Institutionsleder Storstrøm Fængsel

2006-2015 Chef for koncernsikkerhed i Kriminalforsorgens Institutioner.

2001-2006 Arrestforvarer, Arresthuset i Ringsted.

1981-2001 Fængselsbetjent/Overvagtmester, Vestre Fængsel.

1977-1980 Overkonstabel, Den Kongelige Livgarde.

Fold ud

LTF-effekten
‘Husk at låse døren’. Sedlen med budskabet kan måske fremstå som en næsten ironisk kommentar, når den sidder i et fængsel, men Storstrøm Fængsel er trods alt et kompleks med 1.900 døre fordelt på 35.000 kvadratmeter, og der skal være styr på alle procedurer. Ikke mindst ved indgangskontrollen, hvor telefoner og anden elektronik skal efterlades, inden de besøgende får gennemlyst tasker og går igennem metaldetektor og kropsscanner. Det er her Michael Fønss Gjørup har taget imod og vist hen til sit kontor i en af administrationsbygningerne, hvor han fortæller om overfaldet med tundåsen. Det ligger et par år tilbage i tiden. En periode hvor politiet havde støvsuget gaderne for personer, der var medlemmer af Loyal to Familia.

»Der kom en del af dem herned til os, og vi placerede dem på vores særligt sikrede afdeling. Det bærer statistikken for den periode også præg af. Vi havde flere hændelser derovre med overfald på vores personale. Fuldstændig umotiverede overfald.«

Michael Gjørup sidder på sit kontor og snakker i telefon
»Jeg skammer mig over, at jeg skal drive en butik på denne her måde. Det ærgrer mig, og det irriterer mit ego voldsomt, men vi har en bunden opgave som statstjenestemænd, og derfor ligger der noget andet i det, end hvis det havde været stilladsarbejdere,« siger Michael Fønss Gjørup. Foto: Christian Als

Der er dog positive tegn. I 2019 var der 197 indberettede voldsepisoder mod personalet i danske fængsler, i 2021 var der 165. Også antallet af trusler er nedadgående. I Storstrøm Fængsel kan det hænge sammen med de moderne omgivelser, der giver mere lys og luft og mindre fængselsstemning, vurderer Michael Fønss Gjørup, som også fremhæver sit personale som årsag til, at der er færre episoder. Held spiller også ind, fortæller han, for nogle af de ’gamle kendinge’, der er udadreagerende og ofte skaber problemer, sidder nu i andre fængsler. Så snart de har været voldelige og udadreagerende i ét fængsel, ryger de et andet sted hen, så de ansatte kan få en pause fra den besværlige indsatte.

På trods af den positive udvikling i antallet af episoder, er der en negativ tendens med de indsatte i dag i forhold til tidligere. En tendens, der er historien om en helt anden type fængsel end det, der står i glas og ramme på en hylde på kontoret: Et billede af porten ind til Vridsløselille Fængsel, der blev ikonisk i Olsen Bande-filmenes univers af humor og hyggekriminalitet.

»Der er sket en forråelse. De indsatte er mere konfronterende. Vi har godt nok oplevet færre episoder med vold og trusler de sidste par år, men jeg kan ikke bare læne mig tilbage og sige, at nu er alt fint.«

Storstrøm Fængsel

Fængslet åbnede i 2017 og ligger ved Nørre Alslev på Falster. Det erstattede det forældede Vridsløselille fra 1859, der var bygget ud fra den betragtning, at de indsatte skulle have så lidt menneskelig kontakt med andre som muligt. Storstrøm Fængsel er derimod bygget med inspiration fra et landsbymiljø.
Fold ud

Den psykiske grænse
Efter et overfald eller en trussel gør lederne i fængslet meget ud af at tale episoden igennem med medarbejderne, der også har mulighed for psykologhjælp. Fokus på trivslen er blevet større i fængslerne gennem tiden, og for en fængselsleder er det et dilemma, når en ansat ikke trives i jobbet. For hvor meget skal lederen presse på, for at få medarbejderen til at blive? Den ansatte, der blev slået ned af bandemedlemmet, er stadig ansat i Kriminalforsorgen, men arbejder i dag i et andet fængsel.

»Vi sørgede for psykologhjælp og tog samtaler med ham. Hans chef på afdelingen havde 100 procent opmærksomhed på ham, da han kom tilbage, men han havde svært ved at være derovre. Og så hjalp vi ham med at få en stilling et andet sted. Vi gør simpelthen alt, hvad vi kan for at holde på folk, men man kan jo ikke fortænke nogen i, hvis de siger, at det her kan de bare ikke være i,« siger institutionschefen.

Fønss Gjørup og hans lederkolleger forsøger at være opmærksomme på små signaler, der viser, at en medarbejder ikke trives, for eksempel hyppige sygemeldinger, eller hvis medarbejderen virker nedtrykt. I første omgang tager lederne en samtale med vedkommende og spørger, om det er noget arbejdsrelateret eller privat, der spiller ind, og Michael Fønss Gjørup opfordrer personen til også at tale med sine pårørende.

»Hvis først psyken spiller én et puds som ung mand eller kvinde i uniform, så skal man overveje, om man skal have det her job. Det er rigtig vigtigt, at vi som ledere intervenerer på et tidspunkt, hvor vi vurderer, at vi kan bruge vores erfaringer til at sige: ‘Det er nok godt, hvis du finder noget andet’. Det møgærgerligt, når vi mister nogen, men hellere det end, at de pludselig sidder derhjemme og kigger ud ad vinduet, og ingenting hænger sammen på grund af arbejdet.«

Han ved, hvad han taler om, for episoden med tundåsen, er langt fra første gang, han har set, hvad det kan gøre ved en kollega at møde den voldsomme del af fængselsvirkeligheden. I sin tid i Vestre Fængsel, hvor Michael Fønss Gjørup også havde en lederstilling, oplevede han, hvordan en kollega blev presset ud over en psykisk grænse. En morgen gik alarmen.

»En indsat havde hængt sig. Vi kom løbende derop, men en ny, ung betjent frøs fuldstændig. Han stod udenfor på gangen og var ikke i stand til at hjælpe kollegerne. Jeg tog en snak med ham bagefter, og han sagde, at episoden gik ham på. Da jeg borede lidt i det, viste det sig, at der også var noget med tonen hos nogle af de indsatte. Den råhed der var. Der skal man være ærlig over for medarbejderen og sige, at så skal man måske tænke over, om det er det rigtige job.«

Nogle medarbejdere kan dog vænne sig til meget i jobbet, vurderer han, og så er der nogle, der er begunstiget af en stærk psyke fra start.

»Vi har for eksempel en kollega her, som havde en rigtig grim oplevelse i forbindelse med en befrielsesaktion på Nykøbing Falster Sygehus, hvor hun blev truet med en pistol. Men hun er tilbage i tjenesten og har det godt.«

Michael Gjørup står og ser ud af vinduet
»Det er rigtig vigtigt, at vi som ledere intervenerer på et tidspunkt, hvor vi vurderer, at vi kan bruge vores erfaringer til at sige: ‘Det er nok godt, hvis du finder noget andet’,« fortæller Michael Fønss Gjørup. Foto: Christian Als

Forlovet med systemet
Drivkraften for ham, da han sagde ja til jobbet var at skabe et fængsel med et godt arbejdsmiljø, men personalemanglen gør, at det ikke er lykkedes. En dag sagde en medarbejder til Michael Fønss Gjørup, at ledelsen burde skamme sig. Han gav hende ret.

»Jeg skammer mig over, at jeg skal drive en butik på denne her måde. Det ærgrer mig, og det irriterer mit ego voldsomt, men vi har en bunden opgave som statstjenestemænd, og derfor ligger der noget andet i det, end hvis det havde været stilladsarbejdere. Så var de gået hjem for længst. Jeg synes ikke, vi kan være det bekendt, men vi har ingen andre muligheder,« siger han med henvisning til, at de uniformerede kolleger kan blive beordret på arbejde, selvom de havde udsigt til fyraften eller fridag.

Han forsøger at holde motivationen og modet oppe hos de ansatte, når samtaleemnet er de alt for få ansatte.

»For mange år siden var jeg i militæret, og en af de ting, jeg tog med mig, er, at man som leder skal vise vejen og ‘tage rygsækken på’. Hvis først officererne og befalingsmændene begynder at hænge med næbbet, så ... Ikke at man skal være Komiske Ali, for man skal være realistisk og autentisk. Derfor er jeg ærlig, når vi snakker om det. Jeg giver medarbejderne ret i, at det er ad helvedes til, men siger, at så længe, vi står sammen, skal vi nok komme igennem,« siger han. Og så kommer tilføjelsen som bliver leveret uden tegn på ironi: »Og så kan jeg godt finde på at gå op på mit kontor og nikke skabslågen en skalle bagefter.«

Michael Gjørup snakker med sine medarbejdere
»De grimme historier fylder jo altid meget i pressen, og samtidig er der også stor efterspørgsel på arbejdskraft på den anden side af ringmuren, og det gør det endnu sværere at tiltrække folk,« fortæller Michael Fønss Gjørup. Foto: Christian Als

Storstrøm Fængsel er det første nye store danske fængsel i mange år, og den afgående institutionschef var beæret over at få stillingen. I en grad så han føler, at han skylder noget, og det er en vigtig grund til, at han selv er blevet i jobbet på trods af frustrationer over arbejdsbetingelserne.

»Det kan godt lyde lidt latterligt, men når man har arbejdet i systemet i så mange år, er man nærmest lidt forlovet med det. Jeg kunne ikke få mig selv til bare at gå ud ad døren og sige: ‘Nu kan i rende mig et vist sted.’ Jeg synes, man skylder som leder ikke at overgive sig.«

Han betegner det som en kamp, han kæmper sammen med den øvrige ledelse. Da en betjent egentlig var blevet beordret på at arbejde den weekend, hans søn skulle konfirmeres, tog Michael Fønss Gjørup vagten. Det er ikke noget, han selv nævner, men en historie, der kommer fra en ansat i en anden bygning i fængslet. Her er så hyggeligt, som det nu kan være i et miljø, der er beregnet til at holde folk indespærret. Ved en form for receptionsdisk kan de indsatte låne brætspil og andre adspredelser. Michael Fønss Gjørup og et par ansatte laver sjov med hinanden, og på den anden side af en stor glasvæg sidder en indsat henslængt i en stol og ser tv. Det ser afslappet ud, og det er sådan, lederen af fængslet helst vil have det. På begge sider af glasvæggen. Det er den vigtigste lærdom, han har taget med sig som leder, og det, der giver den bedste arbejdsplads, selvom den er usædvanlig:

»Vi oplever, at de fleste indsatte, også er interesserede i at få en problemfri afsoning. Devisen for mig er, at så længe vi behandler folk ordentligt, så kan vi også se os selv i spejlet. Mennesker skal behandles ordentligt, uanset om det er indsatte eller ansatte.«

David Heinemeier står under en tunnelindgang

David endte i mediestorm efter at have forbudt sine ansatte at tale politik: »En af mine bedste beslutninger som leder«

Medarbejderflugt og tusindvis af hadbeskeder på Twitter. David Heinemeier Hansson blev forvandlet fra helt til skurk, da han sammen med sin forretningspartner i software-firmaet 37signals valgte at forbyde politiske diskussioner på firmaets interne digitale kanaler. Men beslutningen var den helt rigtige, mener han.
11 min.
Sort-hvidt portræt af Louise Sparf

Som ung leder fyrede Louise en medarbejder med kold distance: »Det ligger stadig i mig som en form for skam«

Louise Sparf greb opgaven koldt og kynisk an, da hun som ung leder skulle fyre en medarbejder for første gang. Det samme var ifølge hende tilfældet med den virksomhed, der flere år efter gav hende sparket som topchef. Begge oplevelser havde hun gerne været foruden.
8 min.
Professor Nicolai Foss

»Ledelsesløse organisationer er en komplet illusion«

Professor på CBS, Nicolai Foss, skyder idéen om ledelsesløse organisationer ned. Der er brug for ledere. Måske mere end nogensinde før. Men vi er nødt til at gentænke deres rolle, mener han.
6 min.
Lea Gry von Cotta-Schønberg på lageret
Lederskabet

»Jeg har aldrig været udsat for så voldsom en shitstorm«

Fødevarebankens direktør, Lea Gry von Cotta-Schønberg, oplevede chikane, hatemails og anden krænkende adfærd, da hun opsagde en lokal chef. Angrebene kom fra NGOens frivillige og lærte hende en vigtig lektie om hvor tæt kommunikationen skal være, når man vil lave store forandringer.
32 min.
Portrætbillede af Nikolas Lyhne-Knudsen
Ledelse med vilje

Danske Spils direktør lærte noget afgørende om ledelse, da han blev kastet ud på dybt vand i Peru

Nikolas Lyhne-Knudsen oplevede som ung at få stillet en opgave, han slet ikke var klædt godt nok på til at løse. I dag kaster han gerne sine egne medarbejdere ud på dybt vand – men sørger for at give dem den støtte, han ikke selv fik.
43 min.
Kasper Gerdes står på mikrobryggeriet Flying Couch
Lederskabet

Kasper er leder for nogle af sine bedste venner

I mikrobryggeriet Flying Couch insisterer de fem ejere på, at forretning og venskab kan gå hånd i hånd. Men kan venskabet også holde, når der skal træffes hårde beslutninger? Og når en af vennerne pludselig er chefen?
26 min.
I din indbakke Konkrete værktøjer og viden om ledelse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag ugentlig inspiration, værktøjer, portrætter, kurser og guides.

Luk
I din indbakke Konkrete værktøjer og viden om ledelse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag ugentlig inspiration, værktøjer, portrætter, kurser og guides.