»Den dummeste beslutning, jeg har truffet som leder, var at aflyse julegaverne«

Hvad er dit tidligste minde som leder?

Det er fra Gardehusarregimentet i Næstved, hvor jeg var udpeget til menig gruppefører af spejdersektionen i Fjerde Opklaringseskadron. Jeg tænker tit på den tid, fordi den var med til at forme mig som leder.

Som gruppefører var jeg selv en del af det spillende hold. Når vi ikke var ude på opgave, hvor jeg havde ledelsesansvaret, skiftede min rolle tilbage til at være ligeværdig med de andre på stuen. Det lærte mig at finde balancen mellem at udøve den nødvendige autoritet og samtidig være en del af holdet. Det var også som gruppefører, at jeg indså, hvor vigtigt det er at kende den virkelighed, som ens underordnede opererer i. Det er ganske enkelt nemmere at skabe gode rammer for dem, man leder, når man har indsigt i deres hverdag. Samtidig har folk bare større lyst til at følge en leder, som interesserer sig for dem, han eller hun står i spidsen for.

Det er også derfor, at jeg tager med ud og kører ambulance et par gange i kvartalet. Alt starter og slutter dér, hvor medarbejderne udfører opgaverne. Det må man aldrig glemme – uanset hvor højt op i hierarkiet man kommer.

Hvad er din største styrke?

Det må ubetinget være mit followership, altså min evne til at få folk til at ville være med på det, vi som organisation gerne vil.

Jeg gør meget ud af at være i øjenhøjde med folk. Igen tilbage til det her med at komme derud, hvor opgaverne udføres. Og så går jeg meget op i, hvordan jeg får mine budskaber ud. Folk skal kunne se, hvad gevinsten er, når vi sætter noget nyt i søen. Hvad det er, vi vil opnå.

Og så er jeg ikke bange for at være ærlig. Jeg vil hellere sige, at det kommer til at gøre ondt i en periode end at pakke tingene ind. Det tror jeg, folk sætter pris på. Det betyder, at de ikke skal tolke en masse på det, jeg siger.

Det spiller nok også ind, at jeg er så passioneret, som jeg er. Medarbejderne kan fornemme, at jeg brænder for sagen. At det, vi laver, er vigtigt. Og det tror jeg smitter. Det gør, at de gerne vil være med på rejsen.

Har passionen også en bagside?

Jeg kan nogle gange være så fokuseret på målet – at vi skal vinde som hold – at jeg glemmer at følge op på opgaverne. Og det er jo ellers vigtigt. Ikke fordi jeg føler behov for at tjekke op på, om folk laver det, de skal. Det har jeg fuld tillid til. Men fordi det er vigtigt at give folk feedback og rose dem, når de leverer et delelement. Alle har brug for et skulderklap, når man er nået i mål med en opgave. Det gør lige, at man kan gå på weekend og tænke ‘fedt, det kører’. Og det kan jeg godt glemme, når jeg har sat mig et mål for øje. Men jeg øver mig.

Er det ikke svært at holde fri, når man går så passioneret op i sit arbejde?

Altså jo, det kan det. Og jeg er da også nødt til at lægge nogle afbræk ind, som tvinger mig til at skifte fokus. Jeg dyrker blandt andet Crossfit. Det er så intenst, at du ikke kan koncentrere dig om andet end at tælle til 10. Det gør lige, at hovedet bliver nulstillet. Jeg roer også havkajak. Det er ren meditation, når man sidder ude på vandet og finder ind i et godt flow. Så jeg forsøger at give mig selv nogle pauser, hvor tankerne kan glide i en anden retning. Det tror jeg er vigtigt, når man har et travlt lederjob.

Hvad er det sværeste ved rollen som topleder?

Det er at finde det rigtige ambitionsniveau for organisationen. På den ene side skal vi være ambitiøse og udvikle os, men på den anden side må vi heller ikke være så forhippede på at vinde og nå længere, at vi knækker halsen undervejs.

Jeg skal nogle gange huske mig selv på at træde lidt på bremsen og sørge for, at alle er med og også kan nå at nyde det, vi allerede har opnået. Men hvor ligger snittet? Det er noget, jeg hele tiden forsøger at blive klog på – og det gør jeg jo så blandt andet ved ikke bare at mure mig inde på mit kontor, men ved at være med derude, hvor vi udfører opgaverne. Men det der sweetspot, hvor vi flytter os og kan fejre nogle succeser sammen, men uden at blive slidt ned … det er en kunst at finde.

Hvad er du mest stolt af at have opnået som leder?

Jeg er selvfølgelig stolt af den udvikling, vi har været igennem i Falck. Men man må ikke glemme, at ledelse ikke kun handler om at vinde, men også om, hvad man efterlader sig undervejs. Det hører jo med til jobbet som leder, at man indimellem må træffe nogle ubehagelige beslutninger.

En af dem er, når man bliver nødt til at opsige en medarbejder. Det kan være ret hjerteskærende. Men spørgsmålet er, hvordan du håndterer den opgave. Om du får sendt dem videre på en ordentlig måde. Og det synes jeg, at jeg er lykkes med i langt de fleste tilfælde, og det betyder, at jeg har en god dialog med mange af de mennesker i dag. Og det synes jeg også, der er grund til at være stolt over.

Hvad er den største fejl, du har begået som leder?

Den dummeste beslutning, jeg nogensinde har truffet som leder, var, da jeg aflyste julegaven til medarbejderne. Vi stod midt i en turnaround, og jeg kunne se, at der var en masse administration forbundet med at uddele gaverne. Så jeg tænkte, at det gav god mening at skære gaverne væk. Ikke så meget for at spare pengene, men mere for at frigive ressourcer til alt det andet, vi havde travlt med.

Det skulle jeg ikke have gjort.

Folk blev rasende og følte virkelig, at jeg havde taget noget værdifuldt fra dem. Også selvom det ikke er de største gaver, vi giver. Det, jeg havde underkendt, var den symbolske betydning. At gaverne jo dybest set er en måde at sige ’tak’ til sine medarbejdere på. Deres reaktion mindede mig om, at man ikke skal antage, at folk godt ved, at man synes, at deres indsats er fantastisk. Du skal sige det. Og derfor skal medarbejderne selvfølgelig have en julegave.

Hvilket råd ville du gerne have haft som ung leder?

At man skal huske at give sine medarbejdere julegaver. Haha. Nej, det er nok, at man skal huske at række ud og bede om feedback hos sin leder. Det skal lederen selvfølgelig også selv sørge for at give, men du får bare rigtig meget ud af at være opsøgende og spørge, hvad du skal gøre mindre og mere af.

Måske kan man som ny i lederrollen være bange for at blotte sig. Men når folk beder om feedback, så er det for mig et tegn på, at man er opsat på at blive dygtigere. Og de fleste vil jo gerne hjælpe. For der ligger jo også en anerkendelse i, at folk kommer og spørger en til råds. Så det synes jeg ikke, man skal holde sig tilbage med som ung leder. Tværtimod. Du snyder dig selv for meget, hvis du ikke gør det.

Hvem er dit største ledelsesforbillede?

Jeg møder mange ledere i min hverdag, der inspirerer mig på forskellige måder. For eksempel Sebastian Siemiatkowski (CEO i fintechfirmaet Klarna, red.) og hans tilgang til ledelse af sin organisation, hans håndtering af investorer og hans tro på sit projekt – selv i modgang – er meget inspirerende. En anden er Kåre Schultz, som jeg arbejdede tæt sammen med i mange år (i Novo Nordisk, red.). Han har en unik evne til at gennemskue en kompleks problemstilling og så forklare enkelt og klart, hvad det er for greb, der skal til for at få organisationen videre.

Hvad er den største misforståelse om ledelse?

Det er, at man kan tale om ledelse adskilt fra personen. For mig starter ledelse med, hvem man er som person. Hvad ens egne præferencer og værdier er. Og ens personlige træk – gode som dårlige. Det synes jeg først, man skal gøre sig bevidst om, før man rækker ned i den berømte værktøjskasse. For det er jo alt sammen med til at påvirke den måde, man er leder på. Det kan man ikke undgå. Selvfølgelig kræver god ledelse en veludstyret værktøjskasse. Men det kræver i den grad også, at du arbejder med, hvordan du sætter dig selv i spil på den bedst mulige måde.

Hvad ville du blive glad for, at dine medarbejdere sagde om dig, når du en dag stopper?

At det var under min ledelse, at Falck genvandt sin position som et førende firma i Danmark. Og så ville jeg blive glad, hvis de sagde, at jeg var en leder, der gik op i, hvordan medarbejderne havde det. At de kunne mærke, at det var vigtigt for mig at forstå, hvordan de oplevede hverdagen i Falck. Og at min interesse for medarbejdernes daglige arbejde var med til, at jeg traf nogle gode beslutninger – for dem og for organisationen.