Sådan onboarder ISS 100 forskellige nationaliteter i en dansk arbejdskultur

Med 100 forskellige nationaliteter fordelt på 6.000 medarbejdere er servicevirksomheden ISS Danmark en af de arbejdsgivere, der ved mest om at have internationale medarbejdere ansat. Blandt andre rengørings-, kantine- og tekniske servicearbejdere fra hele verden står hver dag op til et job, som for en del af dem er deres første møde med arbejdsmarkedet i Danmark.

»Hos os kan man få et first entry job med for eksempel at gøre rent eller lave mad. Vi har altid været indstillet på at kunne rumme mange nationaliteter, for konjunktursvingningerne gør, at vi har brug for at række bredt ud. Og fordi vi har så mange medarbejdere af anden etnisk baggrund, har vi næsten altid nogen, vi kan parre de nye medarbejdere op med, som taler deres eget sprog,« siger Christian Lauritzen, HR-direktør i ISS Danmark.

På eget sprog
Når en ny medarbejder med en anden etnicitet end dansk skal i gang hos ISS Danmark, sker det efter en procedure, som tager hensyn til, at han eller hun ikke taler dansk og ikke kender den danske arbejdskultur.

»Den grundlæggende onboarding skal ske på deres eget sprog. Alle arbejdsplaner skal være tilgængelige på medarbejdernes eget sprog, så de kan komme i gang med det samme. Herefter har vi en meget stærk indsats på danskundervisning,« siger Christian Lauritzen.

»Og så skal vi have folk, der kan bygge bro til den arbejdsplads, de er landet i. Det gør vi med buddy-ordninger, så alle bliver parret op med en kollega, som kan vise dem til rette. Alle arbejder i en lille arbejdsfamilie, hvor lederen er ansvarlig for at drage omsorg for integrationen.«

Indslusningen varetages af teamledere, som skal være parat til at tage et meget konkret ansvar.

»Her kan man ikke være teamleder bag et skrivebord, man er med helt ude ved rengøringsvognen og viser, hvad der skal gøres. Vores teamledere er også klar til at gå med deres medarbejdere ned til kommunen eller ringe til Borgerservice. Det er et grund-DNA i ISS Danmark at tage den opgave på os, og det er vigtigere at have lyst til den form for omsorg og personaleledelse end at have en bestemt uddannelse,« siger Christian Lauritzen:

»Mangfoldighed er jo også potentielle konflikter, så man skal som leder have lyst til at investere i at lære mennesker at kende og lede lidt ekstra.«

Det usynlige danske hierarki
Selv om mange forskellige nationaliteter arbejder side om side med klude og mopper, er ISS Danmark stadig en dansk arbejdsplads, understreger Christian Lauritzen:

»Vi holder stadig fast i en dansk ledelseskultur, som bygger på respekt og frihed under ansvar. Vi ønsker, at vores servicemedarbejdere tør tage beslutninger selv, og det kan nogen have svært ved at tro på. Må man tage den beslutning, og tør man tage egne initiativer?«

Noget andet, som kan være svært at få helt ind under huden, er det tilsyneladende flade hierarki.

»I mange andre kulturer er distancen større end her, hvor man gerne må sige sin mening, og hvor man faktisk forventes at tage et personligt ansvar. Det kan være svært at navigere i, så det gælder om at italesætte det meget konkret,« siger Christian Lauritzen.

»Medarbejderne kan godt komme til at lave nogle fodfejl, når de får at vide, at alle er lige, for selvfølgelig er der stadig en chef, der bestemmer. Vi har bare en uvillighed til at tale om hierarki, og derfor forbliver det usagt.«

Derfor er reglerne også meget tydeligt beskrevet i eksempelvis ISS Danmarks code of conduct, ligesom alle nye medarbejdere kommer igennem online-kurser om arbejdskulturen på et af fire sprog: dansk, polsk, engelsk og tyrkisk.

Gør det usagte sagt
Christian Lauritzen kom til ISS Danmark i 2021. Før det arbejdede han med HR i den globale del af ISS, som også rummer mange medarbejdere med en anden baggrund end dansk. Fra den tid har han direkte erfaring med, hvad der sker, når uskrevne regler forbliver uskrevne.

»I vores globale hovedkontor gjorde vi meget mindre ud af kulturforskellene, end vi gør her i ISS Danmark. Der var der typisk videns-medarbejdere, som alle talte engelsk. Derfor regnede vi med, at de bare kunne lande i det,« fortæller han.

Især to oplevelser gjorde ham opmærksom på, hvor vigtigt det er at italesætte kulturen, uanset hvor tydelig den er for dem, der kender den. Den ene var nedlukningen under Corona, hvor det blev nødvendigt at beskrive kulturen på arbejdspladsen for de nye.

»I Corona-perioden gik det op for mig, hvor meget af en kultur, der skabes af det sted, hvor folk er. De, der blev ansat på det tidspunkt, havde meget svært ved at få kulturen ind under huden, så der skulle vi være meget mere specifikke end før,« fortæller Christian Lauritzen.

Den anden oplevelse var åbningen af et nyt ISS-hovedkontor i Polen.

»Her var vi igen tvunget til at formulere nogle meget specifikke ting, fordi vi skulle bygge det op fra grunden. Også der gik det op for mig, at det er meget nemmere for folk at komme ind i en organisation, hvor kulturen er synlig og udtalt.«

»Når du har en ukrainsk flygtning, der ikke taler engelsk, er det meget tydeligt, at der er forskelle, mens du kan blive lidt snydt af en indisk medarbejder, der taler flydende engelsk. Når vi taler det samme sprog, kan vi komme til at tro, at vi også har samme kultur, og det har vi langtfra.«

Ifølge Christian Lauritzen er det en risiko at komme til at overse forskelle i for eksempel grader af involvering og ansvar og forventninger til, hvor proaktiv en medarbejder forventes at være.

Åbenheden smitter
Christian Lauritzen oplever, at opmærksomheden på kulturforskellene i ISS Danmark giver mere, end det tager. For eksempel får virksomheden besat stillinger, som mange danskere ikke vil have.

»Vi får meget loyale medarbejdere, fordi det betyder noget for dem at få et arbejde og dermed en chance for at blive integreret i det danske samfund,« siger han.

Desuden giver det automatisk et mere rummeligt arbejdsmiljø, siger Christian Lauritzen.

»At arbejde her giver generelt en åbenhed over for andre mennesker, og det smitter af på diversiteten i det hele taget; folk med andre seksuelle orienteringer, synlige handicap og så videre.«