Sune vil vise, at der er flere måder at være mand på. Også i den finansielle sektor

En alvorligt udseende mand i mørk habit, skjorte og slips.

Sådan er prototypen på en ansat i finanssektoren, hvor man åbenbart tænker, at penge er en så alvorlig sag, at arbejdstøjet ikke må skeje det mindste ud.

Midt i flokken af finansmænd i mørke jakkesæt stikker Sune Malthe-Thagaard ud.

Når den 37-årige chefanalytiker i Totalkredit toner frem på tv-skærmen for at fortælle om boligejernes økonomi eller holder foredrag rundt omkring i landet, er han iført storblomstrede skjorter og pink eller lyserøde t-shirts, der i kombination med det skulderlange hår og de fire guldøreringe, signalerer alt andet end højfinans.

»I starten af min karriere ville jeg egentlig bare gerne blende ind og gik derfor i jakkesæt og slips ligesom alle andre. Men i dag går jeg mere efter, hvad jeg selv har lyst til at iføre mig,« siger Sune Malthe-Thagaard i Lederstof.dk’s podcast Lederskabet.

Holdt sin seksualitet tæt til kroppen
Hans valg af tøj og frisure handler ikke kun om mode og personlige præferencer, men gemmer også på en personlig udviklingshistorie, der også siger en del om nye tider i finansverdenen.

Da Sune Malthe-Thagaard som nyuddannet økonom blev ansat i Nationalbanken i 2012, havde han for længst fortalt sine venner og familie, at han var homoseksuel. Men i professionelle sammenhænge følte han, at han var nødt til at holde det tæt til kroppen.

»Hvis jeg var til en forretningsmiddag, hvor folk sad og snakkede om deres hustruer, ægtefæller og børn, så omtalte jeg altid min daværende kæreste, som var en mand, kønsneutralt. Jeg ville ikke have, at det skulle støde nogen på manchetterne,« siger Sune Malthe-Thagaard.

Det samme skete til jobsamtalen i Totalkredit, hvor en direktør under præsentationen af sig selv fortalte, at hun boede sammen med sin mand og deres to børn. Da det blev Sune Malthe-Thagaards tur, omtalte han igen sin kæreste uden at nævne kønnet.

»Jeg ved ikke, om man kan sige, at jeg panikkede. Men jeg valgte i hvert fald at gå den sikre vej. Og jeg kan huske, at det irriterede mig grænseløst bagefter, at jeg ikke bare sagde det, som det var.«

Bange for at blive opfattet som ’useriøs’
Hvad var det, der forhindrede dig i at være ærlig dengang?

»Jeg var nok bange for, at nogen skulle tage det på en dårlig måde, hvis jeg fortalte at min kæreste var en mand, og at jeg på den måde kunne blive opfattet som useriøs af min arbejdsgiver.«

Ved at omtale sin daværende partner kønsneutralt i professionelle sammenhænge følte Sune Malthe-Thagaard ikke, at han decideret løj.

»Hvis du sidder over for en heteroseksuel person og omtaler din partner kønsneutralt, så danner de deres eget billede af, at det er en kvinde, du taler om. Og så kan man ligesom slippe udenom det. Man har ikke løjet, man har bare talt udenom.«

Så det var en slags selvcensur, når du f.eks. var ude til selskabelige sammenkomster?

»Ja, og det var et eller andet sted utroligt anstrengende. Jeg kan ikke sige, at jeg er holdt helt op med at bruge energi på det, men jeg øver mig i at sige, at det sådan set ikke er mit problem, hvordan andre opfatter mig. Så længe, jeg ser professionel ud og opfører mig professionelt, så kan jeg hvile i det.«

Jakkesættet skaber distance
Frygten for at stikke ud betød også, at Sune Malthe-Thagaard i sine syv år i Nationalbanken troligt iførte sig jakkesæt og slips og klippede håret helt kort. Også selv om han i virkeligheden opfattede jakkesættet som en slags ’panser’.

»Hvis du går rundt i København eller i Skive, hvor jeg var forleden, er der jo ikke nogen, der går rundt i jakkesæt og slips, medmindre de er på vej til begravelse eller bryllup, eller hvis de er politikere eller arbejder i bestemte dele af erhvervslivet.«

Efter nogen tilvænning endte han dog med at føle sig godt tilpas i jakkesæt og slips. Men han oplevede også, at han var nødt til at tone sig selv ned.

»Det er på en måde utroligt afslappende, fordi du tager bare din uniform på og egentlig ikke behøver at tænke så meget over din påklædning i det daglige. Jeg synes jo egentlig, at mænd ser utroligt flotte ud i jakkesæt og slips, men det skaber også en eller anden form for distance. Du hvisker din personlighed lidt ud, til fordel for den professionelle del af dig.«

Under jobsamtalen i Totalkredit om stillingen som realkreditinstituttets ansigt udadtil i medierne, var hans påklædning et af emnerne. Under samtalen spurgte den daværende ledelse i Totalkredit ham, om det var værd at overveje at tone det corporate look en anelse ned.

»Det var jeg helt med på, og vi blev enige om at forsøge. Men de havde nok ikke forestillet sig, at det ville ende med blomstrede skjorter og lyserøde t-shirts,« griner Sune Malthe-Thagaard.

Lignede et omvandrende excel-ark
I modsætning til i Nationalbanken, hvor han leverede analyser til andre, går jobbet i Totalkredit ud på at udlægge teksten til helt almindelige danskere. Og derfor giver det rigtig god mening at tage noget tøj på, som ikke skaber en distance til modtagerne, siger Sune Malthe-Thagaard i dag.

»Når jeg taler til boligejerne, vil jeg gerne have, at de kan relatere sig til det, jeg siger. Og det er mit indtryk, at andre let kan komme til at se mig som et omvandrende excel-ark, hvis jeg går rundt med slips og vandkæmmet hår. Og det vil altså være lidt upraktisk, hvis min påklædning sætter barrierer op mod folk, når mit job består i at få dem til at interessere sig for realkredit og renter, som mange i forvejen synes er lidt kedeligt.«

Da han tiltrådte som chefanalytiker, begyndte han som aftalt ved jobsamtalen at skrue en tak op for det lidt mere afslappede look. Først forsigtigt, men så tog det fart.

»Under corona-pandemien lod jeg håret gro, fordi jeg i fem måneder ikke kunne komme til frisøren. Jeg har egentlig altid gerne villet have langt hår og tænkte: Hvorfor ikke lade det gro videre? På et tidspunkt ville jeg gerne have øreringe i ørene og tænkte igen: Hvorfor ikke?«

Drenge går ikke i lyserødt
Netop corona-pandemien gav Sune Malthe-Thagaard det sidste skub. Han hadede nedlukningerne og følte sig ekstremt begrænset i sin frihed. Måske derfor havde han behov for at åbne nye sider af sig selv, da landet endelig lukkede op igen. Og samtidig lukke døren til opvæksten på Midtsjælland, hvor han tidligt lærte, hvad drenge må have på af tøj. Og især, hvad de ikke må.

På skolebillederne i de alleryngste klasser optræder han ofte med den samme lyserøde trøje med et billede af Cykelmyggen Egon på.

»Det var en bluse, jeg var rigtig glad for, fordi den var på hver eneste gang, der skulle tages et billede. Efterhånden som jeg blev ældre, fandt jeg ud af, at det var ikke comme il faut, at man som dreng – i hvert fald på Midtsjælland i 90'erne – gik klædt i lyserødt. Og derfor begyndte jeg at gå i mere typisk drengede farver.« 

Vil gerne opfattes som rollemodel
Alt det er et overstået kapitel i dag. Sune Malthe-Thagaard hviler i sig selv, iklæder sig det tøj, han føler sig komfortabel i, og føler ikke længere noget behov for at skjule, hvis også hans næste kæreste er en mand.

»Hvis nogen derude synes, at jeg er en rollemodel, er jeg da glad for det. Dem var ikke mange af, da jeg selv voksede op som ung homoseksuel på Midtsjælland,« siger Sune Malthe-Thagaard og erindrer en dag for mange år siden, hvor han i toget til København fik en aha-oplevelse af de større i DSB-bladet Ud & Se. Her fortalte en af den danskes rejsebranches mest kendte profiler, salgsdirektør i Star Tour Stig Elling, i en bisætning, at han havde en mandlig kæreste.

»Det var første gang, jeg oplevede, at en dansk erhvervsprofil åbent fortalte, at han var homoseksuel. Indtil da havde jeg kun oplevet skuespillere og frisører gøre det samme, så det var virkeligt rart, at der her var en person, som jeg bedre kunne spejle mig i. Og jeg synes derfor også, at jeg har en forpligtelse til at gøre det samme,« siger Sune Malthe Thagaard.

’Der er flere måder at være mand på’
Håbet er, siger han, at han fremstår som et helt almindeligt menneske, der tilfældigvis ved en masse om tal, renter og nationaløkonomi. Og i øvrigt er homoseksuel.

Som han skrev i et indlæg på LinkedIn for nogle måneder siden:

»Jeg er virkelig glad for at arbejde et sted, hvor jeg kunne udskifte mit jakkesæt og slips med noget tøj, jeg så rent faktisk kan lide at gå i. Og at jeg kan lade håret gro og få fire huller i ørerne, uden det er et problem. Jeg håber, at jeg dermed kan give mit lillebitte bidrag til at vise, at der er flere måder at være mand på. Også i den finansielle sektor.«

Indtil videre er Sune Malthe-Thagaard ret alene med at vise nye måder at klæde sig på i den alvorstunge økonom- og bankverden. Men han er personligt ret overbevist om, at tingene kommer til at ændre sig markant de næste år.

»Når jeg møder LGBT+-personer, der er noget er yngre end mig, så har de meget stort fokus på det nonbinære (personer, der hverken identificerer sig som mand eller kvinde, red.), og der vil helt sikkert være nogen, der vil udfordre de typiske kønsudtryk mere, end jeg gør. Vi kommer til at se dem blande på kryds og tværs; hele paletten kommer i brug, og jeg glæder mig! Det bliver spændende at se, hvordan finansverdenen tager imod det.«