Lederskabet

Sune vil vise, at der er flere måder at være mand på. Også i den finansielle sektor

Foto Christian Als
14. June 2023

Da Sune Malthe-Thagaard, der er chefanalytiker i Totalkredit, valgte at åbne op om sin seksualitet, blev jakkesættet samtidig skrottet til fordel for langt hår, pink t-shirt og øreringe.

Sune Malthe Thagaard sidder og snakker i telefon mens han nulrer med sit lange hår
»Jeg øver mig i at sige, at det sådan set ikke er mit problem, hvordan andre opfatter mig. Så længe, jeg ser professionel ud og opfører mig professionelt, så kan jeg hvile i det,« fastslår Sune Malthe-Thagaard, der er chefanalytiker i Totalkredit. Foto: Christian Als
Gå til Action card

En alvorligt udseende mand i mørk habit, skjorte og slips.

Sådan er prototypen på en ansat i finanssektoren, hvor man åbenbart tænker, at penge er en så alvorlig sag, at arbejdstøjet ikke må skeje det mindste ud.

Midt i flokken af finansmænd i mørke jakkesæt stikker Sune Malthe-Thagaard ud.

Når den 37-årige chefanalytiker i Totalkredit toner frem på tv-skærmen for at fortælle om boligejernes økonomi eller holder foredrag rundt omkring i landet, er han iført storblomstrede skjorter og pink eller lyserøde t-shirts, der i kombination med det skulderlange hår og de fire guldøreringe, signalerer alt andet end højfinans.

»I starten af min karriere ville jeg egentlig bare gerne blende ind og gik derfor i jakkesæt og slips ligesom alle andre. Men i dag går jeg mere efter, hvad jeg selv har lyst til at iføre mig,« siger Sune Malthe-Thagaard i Lederstof.dk’s podcast Lederskabet.

Sune Malthe Thagaard går på en gang og snakker i telefon

Sune Malthe-Thagaard

Sune Malthe-Thagaard har været chefanalytiker og talsperson for Totalkredit siden 2019. Han beskæftiger sig med finansiering af boliger og hvordan udsving i rentemarkederne påvirker boligejerne.

Han har tidligere arbejdet med dansk og global makroøkonomi i Nationalbanken.

Sune Malthe-Thagaard blev cand.polit. i 2012.

Foto: Christian Als

Fold ud

Holdt sin seksualitet tæt til kroppen
Hans valg af tøj og frisure handler ikke kun om mode og personlige præferencer, men gemmer også på en personlig udviklingshistorie, der også siger en del om nye tider i finansverdenen.

Da Sune Malthe-Thagaard som nyuddannet økonom blev ansat i Nationalbanken i 2012, havde han for længst fortalt sine venner og familie, at han var homoseksuel. Men i professionelle sammenhænge følte han, at han var nødt til at holde det tæt til kroppen.

»Hvis jeg var til en forretningsmiddag, hvor folk sad og snakkede om deres hustruer, ægtefæller og børn, så omtalte jeg altid min daværende kæreste, som var en mand, kønsneutralt. Jeg ville ikke have, at det skulle støde nogen på manchetterne,« siger Sune Malthe-Thagaard.

Det samme skete til jobsamtalen i Totalkredit, hvor en direktør under præsentationen af sig selv fortalte, at hun boede sammen med sin mand og deres to børn. Da det blev Sune Malthe-Thagaards tur, omtalte han igen sin kæreste uden at nævne kønnet.

»Jeg ved ikke, om man kan sige, at jeg panikkede. Men jeg valgte i hvert fald at gå den sikre vej. Og jeg kan huske, at det irriterede mig grænseløst bagefter, at jeg ikke bare sagde det, som det var.«

Sune Malthe-Thagaard før og efter billede. Til venstre har han jakkesæt på og vandkæmmet hår, til højre har han blomstret skjorte på og langt hår
Tidligere i sin finanskarriere optrådte Sune Malthe-Thagaard i jakkesæt og vandkæmmet hår. 

Bange for at blive opfattet som ’useriøs’
Hvad var det, der forhindrede dig i at være ærlig dengang?

»Jeg var nok bange for, at nogen skulle tage det på en dårlig måde, hvis jeg fortalte at min kæreste var en mand, og at jeg på den måde kunne blive opfattet som useriøs af min arbejdsgiver.«

Ved at omtale sin daværende partner kønsneutralt i professionelle sammenhænge følte Sune Malthe-Thagaard ikke, at han decideret løj.

»Hvis du sidder over for en heteroseksuel person og omtaler din partner kønsneutralt, så danner de deres eget billede af, at det er en kvinde, du taler om. Og så kan man ligesom slippe udenom det. Man har ikke løjet, man har bare talt udenom.«

Så det var en slags selvcensur, når du f.eks. var ude til selskabelige sammenkomster?

»Ja, og det var et eller andet sted utroligt anstrengende. Jeg kan ikke sige, at jeg er holdt helt op med at bruge energi på det, men jeg øver mig i at sige, at det sådan set ikke er mit problem, hvordan andre opfatter mig. Så længe, jeg ser professionel ud og opfører mig professionelt, så kan jeg hvile i det.«

Jakkesættet skaber distance
Frygten for at stikke ud betød også, at Sune Malthe-Thagaard i sine syv år i Nationalbanken troligt iførte sig jakkesæt og slips og klippede håret helt kort. Også selv om han i virkeligheden opfattede jakkesættet som en slags ’panser’.

»Hvis du går rundt i København eller i Skive, hvor jeg var forleden, er der jo ikke nogen, der går rundt i jakkesæt og slips, medmindre de er på vej til begravelse eller bryllup, eller hvis de er politikere eller arbejder i bestemte dele af erhvervslivet.«

Efter nogen tilvænning endte han dog med at føle sig godt tilpas i jakkesæt og slips. Men han oplevede også, at han var nødt til at tone sig selv ned.

»Det er på en måde utroligt afslappende, fordi du tager bare din uniform på og egentlig ikke behøver at tænke så meget over din påklædning i det daglige. Jeg synes jo egentlig, at mænd ser utroligt flotte ud i jakkesæt og slips, men det skaber også en eller anden form for distance. Du hvisker din personlighed lidt ud, til fordel for den professionelle del af dig.«

Under jobsamtalen i Totalkredit om stillingen som realkreditinstituttets ansigt udadtil i medierne, var hans påklædning et af emnerne. Under samtalen spurgte den daværende ledelse i Totalkredit ham, om det var værd at overveje at tone det corporate look en anelse ned.

»Det var jeg helt med på, og vi blev enige om at forsøge. Men de havde nok ikke forestillet sig, at det ville ende med blomstrede skjorter og lyserøde t-shirts,« griner Sune Malthe-Thagaard.

Sune Malthe Thagaard sidder i en sofa
»Hvis nogen derude synes, at jeg er en rollemodel, er jeg da glad for det. Dem var ikke mange af, da jeg selv voksede op som ung homoseksuel på Midtsjælland,« siger Sune Malthe-Thagaard, der oplever en forpligtelse til at være synlig for andre, der går igennem det samme. Foto: Christian Als

Lignede et omvandrende excel-ark
I modsætning til i Nationalbanken, hvor han leverede analyser til andre, går jobbet i Totalkredit ud på at udlægge teksten til helt almindelige danskere. Og derfor giver det rigtig god mening at tage noget tøj på, som ikke skaber en distance til modtagerne, siger Sune Malthe-Thagaard i dag.

»Når jeg taler til boligejerne, vil jeg gerne have, at de kan relatere sig til det, jeg siger. Og det er mit indtryk, at andre let kan komme til at se mig som et omvandrende excel-ark, hvis jeg går rundt med slips og vandkæmmet hår. Og det vil altså være lidt upraktisk, hvis min påklædning sætter barrierer op mod folk, når mit job består i at få dem til at interessere sig for realkredit og renter, som mange i forvejen synes er lidt kedeligt.«

Da han tiltrådte som chefanalytiker, begyndte han som aftalt ved jobsamtalen at skrue en tak op for det lidt mere afslappede look. Først forsigtigt, men så tog det fart.

»Under corona-pandemien lod jeg håret gro, fordi jeg i fem måneder ikke kunne komme til frisøren. Jeg har egentlig altid gerne villet have langt hår og tænkte: Hvorfor ikke lade det gro videre? På et tidspunkt ville jeg gerne have øreringe i ørene og tænkte igen: Hvorfor ikke?«

Michael Uhrenholdt er vært på den nye podcast Lederskabet

Michael Uhrenholt

Michael Uhrenholt er en del af rådgiverteamet i Ledelse, Ledernes enhed for sparring og rådgivning af ledere.

Han har særligt kompetencer inden for blandt andet lederudvikling og rekruttering og har været hos Lederne siden 2007.

Som medlem af Lederne kan du få gratis rådgivning af Michael og hans kolleger.

Fold ud

Drenge går ikke i lyserødt
Netop corona-pandemien gav Sune Malthe-Thagaard det sidste skub. Han hadede nedlukningerne og følte sig ekstremt begrænset i sin frihed. Måske derfor havde han behov for at åbne nye sider af sig selv, da landet endelig lukkede op igen. Og samtidig lukke døren til opvæksten på Midtsjælland, hvor han tidligt lærte, hvad drenge må have på af tøj. Og især, hvad de ikke må.

På skolebillederne i de alleryngste klasser optræder han ofte med den samme lyserøde trøje med et billede af Cykelmyggen Egon på.

»Det var en bluse, jeg var rigtig glad for, fordi den var på hver eneste gang, der skulle tages et billede. Efterhånden som jeg blev ældre, fandt jeg ud af, at det var ikke comme il faut, at man som dreng – i hvert fald på Midtsjælland i 90'erne – gik klædt i lyserødt. Og derfor begyndte jeg at gå i mere typisk drengede farver.« 

Sune Malthe Thagaard snakker med en kollega
»Når jeg møder LGBT+-personer, der er noget er yngre end mig, har de meget stort fokus på det nonbinære, og der vil helt sikkert være nogen, der vil udfordre de typiske kønsudtryk mere, end jeg gør,« fortæller Sune Malthe-Thagaard. Foto: Christian Als

Vil gerne opfattes som rollemodel
Alt det er et overstået kapitel i dag. Sune Malthe-Thagaard hviler i sig selv, iklæder sig det tøj, han føler sig komfortabel i, og føler ikke længere noget behov for at skjule, hvis også hans næste kæreste er en mand.

»Hvis nogen derude synes, at jeg er en rollemodel, er jeg da glad for det. Dem var ikke mange af, da jeg selv voksede op som ung homoseksuel på Midtsjælland,« siger Sune Malthe-Thagaard og erindrer en dag for mange år siden, hvor han i toget til København fik en aha-oplevelse af de større i DSB-bladet Ud & Se. Her fortalte en af den danskes rejsebranches mest kendte profiler, salgsdirektør i Star Tour Stig Elling, i en bisætning, at han havde en mandlig kæreste.

»Det var første gang, jeg oplevede, at en dansk erhvervsprofil åbent fortalte, at han var homoseksuel. Indtil da havde jeg kun oplevet skuespillere og frisører gøre det samme, så det var virkeligt rart, at der her var en person, som jeg bedre kunne spejle mig i. Og jeg synes derfor også, at jeg har en forpligtelse til at gøre det samme,« siger Sune Malthe Thagaard.

Sune Mlathe Thagaard sidder i en sofa
»Når jeg taler til boligejerne, vil jeg gerne have, at de kan relatere sig til det, jeg siger. Og det er mit indtryk, at andre let kan komme til at se mig som et omvandrende excel-ark, hvis jeg går rundt med slips og vandkæmmet hår,« siger Sune Malthe-Thagaard. Foto: Christian Als

’Der er flere måder at være mand på’
Håbet er, siger han, at han fremstår som et helt almindeligt menneske, der tilfældigvis ved en masse om tal, renter og nationaløkonomi. Og i øvrigt er homoseksuel.

Som han skrev i et indlæg på LinkedIn for nogle måneder siden:

»Jeg er virkelig glad for at arbejde et sted, hvor jeg kunne udskifte mit jakkesæt og slips med noget tøj, jeg så rent faktisk kan lide at gå i. Og at jeg kan lade håret gro og få fire huller i ørerne, uden det er et problem. Jeg håber, at jeg dermed kan give mit lillebitte bidrag til at vise, at der er flere måder at være mand på. Også i den finansielle sektor.«

Indtil videre er Sune Malthe-Thagaard ret alene med at vise nye måder at klæde sig på i den alvorstunge økonom- og bankverden. Men han er personligt ret overbevist om, at tingene kommer til at ændre sig markant de næste år.

»Når jeg møder LGBT+-personer, der er noget er yngre end mig, så har de meget stort fokus på det nonbinære (personer, der hverken identificerer sig som mand eller kvinde, red.), og der vil helt sikkert være nogen, der vil udfordre de typiske kønsudtryk mere, end jeg gør. Vi kommer til at se dem blande på kryds og tværs; hele paletten kommer i brug, og jeg glæder mig! Det bliver spændende at se, hvordan finansverdenen tager imod det.«

Ledelsesrådgiver: Opgør med uniformering på vej

Tiden, hvor jakkesæt og slips var eneste mulighed for erhvervs- og finansfolk, er ved at være forbi.

Sådan lyder budskabet fra ledelsesrådgiver Michael Uhrenholt i podcasten Lederskabet, hvor han også giver sit eget bud på, hvad der i dag er god tone, når det gælder det professionelle outfit. Hør den her.

Lederskabet – en mellemlederpodcast bliver lavet af journalist Palle Steffensen og Michael Uhrenholt, og hjælper især mellemledere med at få løst et problem eller et dilemma – til inspiration for andre ledere, der måske står med samme problem.

Fold ud
Action Card

Her er ledelsesrådgiver Michael Uhrenholts bedste råd om, hvordan man sikrer øget diversitet

  1. Gør dig bevidst, hvordan du ønsker, at diversitet skal afspejles i din virksomhed. Tag udgangspunkt i den nuværende sammensætning i forhold til køn, alder og etnicitet og vurder, hvor du har behovet for øget diversitet under hensyntagen til virksomhedens faglige behov og opgaveløsning.
  2. Få engageret medarbejderne i processen mod øget diversitet. Overvej for eksempel at involvere dem i ansættelsesprocessen, så de får ejerskab til projektet. Det er også et rigtigt godt signal at sende til mulige kandidater, at medarbejderne er en del af ansættelsesforløbet.
  3. Få kortlagt virksomhedens – og din egen bias. Måske er I en så homogen ledergruppe, at I har blinde vinkler? Der findes udmærkede redskaber og tests, der kan hjælpe til at gennemlyse din og virksomhedens bias.
  4. Kortlæg dit eksisterende teams identitet og præferencer. Bias påvirkes også af for eksempel uddannelse og erfaring, så du skal vide præcist hvad du søger efter hos eventuelle kandidater.
  5. Der skal være plads til alle. Diversitet handler om at give plads til at både ledere og medarbejdere kan optræde som dem, de er, på arbejdspladsen, også selv om det for eksempel indebærer et brud med de normer, der kan være i forhold til påklædning og udseende. Det er både rigtigt og vigtigt, men vær samtidig bevidst om, at der for eksempel i forhold til udenlandske kunder og samarbejdspartnere kan være nogle andre spilleregler og kulturbetingede normer, hvor du og din virksomhed kan støde ind i problemer.

Mere fra Lederskabet

Et splitbillede af Hjulmand og Frank, der giver feedback i en kamp

Thomas Frank og Kasper Hjulmand er fodboldtrænere i topklasse. Nu vil de inspirere dig til noget vigtigt i ledelse.

14 min.
Sisse Fisker

Sådan får du din første bestyrelsespost

Drømmer du om at sidde i en bestyrelse? Her er, hvad du skal kunne. Og hvordan du kommer i gang.
7 min.
Mette Davidsen Nielsen står med ryggen mod en væg
Lederskabet

Livet i hamsterhjulet har krævet masser af selvmedicinering. Nu vil kulturredaktøren ud af det sammen med medarbejderne

Selv om hun har et privilegeret og spændende lederjob som kulturredaktør på Politiken, føler Mette Davidsen-Nielsen ofte, at hun løber rundt, uden at komme nogle vegne. Hun mener, at der er brug for at gentænke den måde, vi har skruet arbejdslivet sammen på og få redefineret lederrollen.
27 min.
Stine Kirkegaard står foran sin cateringfirma Easy Peacy
Lederskabet

Stine vil ikke have 'giftig maskulinitet' i sin virksomhed

Groft sprogbrug, sexisme og andre former for krænkelser er tilsyneladende hverdagskost mange steder i restaurationsbranchen, men ikke hos 29-årige Stine Kirkegaard, der står bag cateringsuccesen Easy Peacy, og insisterer på en ordentligt tone.
24 min.
Lotte Bruun Jensen
Lederskabet

Her har direktøren meldt ud, at familien altid kommer før virksomheden

Lotte Bruun Jensen, der er 4. generations ejerleder af Osvald Jensen A/S, lever for sine børn, sin familie og vennerne. Derfor prioriterer hun benhårdt privatlivet over arbejdslivet – og opmuntrer medarbejderne til at gøre det samme og til at dele private problemer. Det er en klar trend, især blandt yngre ledere, siger ledelsesrådgiver.
24 min.
Aviaja Andersen står med en sæk maskmel iført hår net
Lederskabet

Aviaja sprang fra drømmejobbet i kosmetikindustrien for at redde kloden

Et par år efter hendes mand døde skiftede Aviaja Riemann-Andersen sit chefjob i L’Oréal-koncernen ud med en startup, der vil afhjælpe fødevaremangel ved at udnytte restproduktet fra ølbrygning. Det kræver ’vildt meget ledelse’, siger hun, specielt efter at der er kommet investorpenge ombord.
28 min.