Tak fordi du er leder – især lige nu

Verden føles mindre stabil, end den gjorde for få år siden. Krig, klimakrise, inflationskrise, toldkrig og et marked, der ændrer sig hurtigere, end man kan følge med. Det sker ikke kun ude i den store verden. Usikkerheden fyger også ind i produktionen, på kontorerne, på værkstederne – på arbejdspladserne herhjemme.

Og det stiller store krav til jer, der leder andre. Jer, der går forrest – og jer, som alle kigger på, når nutiden bliver utryg, og fremtiden bliver usikker.

For at være leder i dag er at stå i krydspres. Mellem forretningens krav og medarbejdernes behov. Mellem værdier og virkelighed. Mellem kortsigtede krav og langsigtet ansvar.

Når verden bliver urolig, vokser behovet for ledelse. Ikke kun den, der udøves på direktionsgangen og i bestyrelseslokalerne, hvor de store linjer tegnes – men i lige så høj grad den ledelse, der udspiller sig i det daglige. Tæt på medarbejderne.

En virksomheds evne til at håndtere pludselige forandringer og uforudsete begivenheder – det er det, vi kalder resiliens. Og det er lederne i organisationen der er bærere af den.

Det er jer, der skal få hverdagen til at fungere, mens regler, priser og forventninger ændrer sig omkring jer.

At lede i usikkerhed er sjældent et spørgsmål om at have styr på alt.
Det er et spørgsmål om at kunne tage beslutninger, selv når man ikke kan se hele vejen frem.

Og det er dér, ledelse begynder for alvor.

Den dygtige leder er den, der kan skabe retning midt i forandring. Der handler i det uperfekte og tager ansvar, selv når forudsætningerne ændrer sig. Der tænker i scenarier i stedet for nødløsninger – hele tiden med et »hvad gør vi, hvis…« kørende i baghovedet – og derfor er klar til at skifte gear, når det bliver nødvendigt.

Når der er uro udenfor, bliver behovet for tryghed og forudsigelighed indenfor endnu større.
Det mærker man, når medarbejdere spørger, hvad der sker, hvis ordrerne udebliver, eller hvis virksomheden skal spare. De ser efter, om du står fast.

Derfor er det ikke nok som leder at kunne analysere, planlægge og eksekvere.
Man skal også kunne mærke, hvor medarbejderne står – og skabe mening, fællesskab og tillid omkring sig.

At kunne mestre alle de krav kræver både hjerte og hjerne. Og det kræver faktisk også, at der er nogen, der passer på én.

Når man står midt i det hele – skal vise retning, holde samtaler, løse konflikter, passe driften – kan man glemme sig selv. Men ingen kan stå fast alene for længe.

Mange ledere tænker måske: »Jeg skal være den rolige, når andre bliver urolige. Jeg skal være den stærke, når andre tvivler.« Men hvem er det, der er stærk for lederne?

Vi taler tit om at passe på medarbejderne – og det skal vi. Men hvis vi vil have menneskelige ledere, skal vi også passe på lederne. Sørge for, at der er rum til at vise tvivl, til at søge sparring og til at trække vejret.

For ledelse er ikke et soloprojekt. Det er en holdsport. Det kræver kolleger, man kan vende tingene med – og en kultur, hvor det er tilladt at sige, at man ikke altid har svarene.

Ledelse er heller ikke et spørgsmål om temperament, men om karakter. Om redelighed, generøsitet og ydmyghed – tre dyder, der aldrig går af mode.

At være leder er ikke bare en titel, men et fag. Og det kræver øvelse, omtanke og omhyggelighed at mestre det.

I en verden præget af forandringer og kriser er det et fag, vi har mere brug for end nogensinde.
Verden kan – og skal – ledes bedre. Og det begynder hos jer, der gør det hver eneste dag.

Mere end nogensinde har vi brug for, at I er her.