Semanur Kökten er 27 år og leder for 12 ansatte: »Jeg tror bare, man skal springe ud i det, for man kan alligevel ikke forberede sig på alt ved en lederrolle«

Hvorfor du blev leder?
»Jeg har en baggrund som multimediedesigner og regnede med, at det var den kreative vej, jeg skulle gå. Men jeg har altid været den type, der har taget teten i situationer, hvor der har været kaos, og jeg vidste, at jeg ville være leder på et tidspunkt. Jeg havde ikke regnet med, at det skulle være i denne branche, men på et tidspunkt blev jeg kontaktet af kædechefen fra The Athlete’s Foot, hvor jeg tidligere havde arbejdet på deltid i en butik i Odense og fik tilbudt stillingen som butikschef. At jeg blev leder, er rigtig godt for mit CV. Det er jo ikke sikkert, jeg skal arbejde i den her kæde resten af mit liv, men det åbner mange døre.«

Hvad giver det dig at være leder?
»Det giver mig helt klart vigtig erfaring, for der har været nogle hårde tider for branchen generelt, og det har hærdet min personlighed, både professionelt og privat. Og det giver mig også noget at arbejde med de meget unge mennesker, vi har ansat. Nogle af mine ansatte er lidt stille og indadvendte, når de starter men efter kort tid, kan man se, hvordan de har udviklet sig. Så ved jeg, at jeg har gjort mit arbejde, og det er et godt pay off med de succeser i hverdagen.«

Har noget overrasket dig?
»Det har været en læringsproces for mig, at man ikke bare kan være leder på én måde over for alle medarbejdere. Man er nødt til at tilpasse sin ledelse, fordi mennesker bliver motiverede på forskellige måder. Det handler om at lære de mennesker at kende og finde ud af, hvad der driver dem.«

Hvad er det vigtigste, du har lært?
»Jeg er i hvert fald blevet bekræftet i vigtigheden af kommunikation, blandt andet fordi jeg er leder af to butikker samtidig. Jeg kan godt lide at være den omfavnende leder og ikke den løftede pegefingers leder. Hvis jeg viser medarbejderne meget respekt i min kommunikation, får jeg det samme tilbage. De skal kunne se, at der er et menneske og ikke bare en leder. Det er også sådan, jeg er som person. Jeg ville ikke være tro imod mig selv, hvis jeg for eksempel var ‘hende den kolde leder‘.«

Hvad er dit råd til unge, der måske har evnerne, men tøver med at gå efter et lederjob?
»Det lyder som en kliché, men jeg tror bare, man skal springe ud i det, for man kan alligevel ikke forberede sig på alt ved en lederrolle. Der er mange overraskelser på den positive måde. Jeg ville aldrig nogensinde være den her stilling og de oplevelser foruden. Der vil ske fejl, når man springer ud det, men det lærer man af, og ens egen leder har jo også et ansvar for, at man bliver klædt på til rollen. Så der har man også en form for et sikkerhedsnet, hvis man nu er bange for at varetage en lederrolle.«

Hvornår gik det op for dig, at du gerne ville være leder?
»Under min uddannelse var jeg den type, der gik forrest, og jeg har altid været glad for at lære fra mig og videreudvikle mig. Jeg har altid vidst, at jeg var god til mit job, og det giver mig noget at give min viden videre. Så allerede tidligt i mit arbejde som SOSU-assistent vidste jeg, at jeg ville gå ledelsesvejen.«

Hvad motiverer dig mest som leder?
»At jeg kan gøre en kæmpe forskel i mine medarbejderes dagligdag og arbejdsliv. I årenes løb har jeg selv haft mange ledere, både gode og dårlige, og på den måde har jeg virkelig fundet ud af, hvad Jeg vil tage med mig videre.«

Hvad har du taget med dig?
»At man er ligeværdige som mennesker. Man er måske ikke ligestillet, men ligeværdig med andre uanset om man er direktør eller ufaglært. Man skal mødes, hvor man er og mødes som det menneske, man er. Jeg kan mærke, at det betyder noget for mine medarbejdere. Jeg har for eksempel sagt til dem, at jeg skal have at vide, hvis jeg begår fejl, ellers kan jeg ikke lære noget af det. Den åbenhed har jeg taget med mig fra gode ledere, jeg har haft.«

Har du haft nogle forbehold eller bekymringer ved lederrollen?
»Både og for selvfølgelig vidste jeg godt, også inden jeg blev leder, at det er et travlt fag, men jeg tager det lidt, som det kommer. Selvfølgelig er det vigtigt, at man mærker efter, for der er folk, der går ned med stress, men jeg har ikke selv haft forbehold.«

Har noget overrasket dig?
»Jeg har altid godt kunnet lide at være forberedt på alt, men jeg har måttet indse, at det kan ikke lade sig gøre som leder. I meget travle perioder må jeg acceptere, at jeg ikke altid kan være så godt forberedt, som jeg gerne ville. Det har overrasket mig lidt.«

Har du et råd til dem, der måske har et talent for ledelse, men tøver med at gå efter det?
»Jeg tror bare, at de skal tage springet. Det er ikke noget, man fortryder. Jeg synes, det er en fantastisk verden, hvor man får mulighed for at have indflydelse på mange medarbejderes arbejde. Man kan gøre en kæmpe forskel for andre. Det driver i hvert fald mig til at fortsætte, også når det er hårdt, for det er det selvfølgelig nogle gange. Så det er virkelig bare at kaste sig ud i det og få noget erfaring, og hvis det ikke fungerer, kan man jo altid finde noget andet at lave.«

Hvad var din motivation for at blive leder?
»Det var ikke sådan, at jeg aktivt søgte efter en lederstilling. Jeg vidste jeg gerne ville på et tidspunkt, og så kom muligheden for en stilling, som jeg syntes passede godt til mig.«

Havde du nogle forbehold, inden du sagde ja?
»Jeg tænkte over min faglige ballast i forhold til ledelse. Om jeg havde de rigtige værktøjer med mig, for eksempel i forhold til konflikthåndtering eller at hjælpe med til personlig udvikling hos medarbejderne. Det er noget, som har været vigtigt for mig selv hos de ledere, jeg har haft. Det med arbejdspres eller at komme til at fejle (som er nævnt i undersøgelsen om danskernes arbejdsliv, red.), har aldrig fyldt meget hos mig. Ikke at det ikke er vigtige emner, men jeg vil helst ikke ind i sådan en bekymringsspiral. Jeg prøvede at forberede mig ved at læse en del om ledelse og konflikthåndtering.«

Hvad giver det dig at være leder?
»Det er måske en kliché, men at kunne gøre en forskel. At kunne hjælpe nogle kolleger til god trivsel. Der har jo været meget snak om Work-Life balance, som om det er to forskellige bægre, vi fylder op, men det er jo det samme bæger. Så derfor er det også relevant for mig at vide lidt om, hvordan det går for medarbejderne på hjemmefronten. Ikke at jeg skal være psykolog, men jeg kan måske hjælpe ved at aflaste dem på arbejdet, hvis der er noget andet i deres liv, der fylder meget i en periode. Hele den del synes jeg er spændende. At flette noget personligt ind, uden at man går over en privat grænse.«

Har noget overrasket dig?
»Måske det med at man som mellemleder skal navigere mellem en strategi og samtidig være en del af noget operationelt. At finde en balance hvor man er loyal begge veje. Jeg har skullet lære, hvornår jeg gør det ene eller det andet, og hvad der er den bedste beslutning på lang sigt.«

Hvad har du lært af at være leder?
»At blive bedre til konflikthåndtering. Ikke at være bange for konflikter, men tage hånd om dem. At bruge dem aktivt og nogle gange også holde lidt fast i konflikter, så man får talt om dem. Jeg har set ledere, der har haft lidt tendens til at springe let hen over konflikter.«

Har du et råd til nogen, der er forbeholdne over for at blive leder?
»Hvis man for eksempel er bekymret for stress, så kan ens fokus på dét måske netop hjælpe andre til ikke at få stress. Det er jo der, man virkelig har indflydelse som leder – at folk trives og har det godt. Men især som ung leder tror jeg, det er vigtigt, at man kommer ind et sted, hvor man har en slags mentor, for eksempel ens egen leder eller ledergruppe at sparre med, for ofte er der jo ikke ét facit, og derfor brug for noget sparring.«