Astronaut Andreas Mogensen
Andreas Mogensen i en simulator under træningen til sin opsendelse med rumskibet Crew Dragon Endurance. Efter et par forsinkelser er planen, at der er lift off for den Falcon 9-raket, som skal sende rumskibet mod Den Internationale Rumstation, lørdag den 26. august klokken 09:27. Foto: SpaceX

Den øverste leder – Andreas Mogensen skal være chef 400 km fra Jorden

10. august 2023

I løbet af Andreas Mogensens anden og seks måneder lange mission til rumstationen ISS, overtager han titlen commander. En lederrolle, der i det daglige først og fremmest handler om trivsel, for der er ikke plads til, at konflikter vokser sig store, når syv personer skal være kolleger og dele rutiner omkring måltider, toiletbesøg og fysisk træning på den usædvanlige arbejdsplads.

Gå til Action card

Houston we have a problem. Det rumfartsklassiske citat passer til situationen, da Andreas Mogensen sidder klar til at give interview i sit hjem i den texanske storby, hvor han har boet med familien siden 2016. 

Der er knas med Teams-forbindelsen til Danmark, men Mogensen tager situationen med ro, også selvom det er en periode med et stramt dagsprogram som forberedelse til, at han den 26. august bliver sendt afsted til den internationale rumstation ISS. Mens han venter ved computeren, sender han en mail afsted til Danmark. Ikke en ‘Hvor bliver du af”-besked, men: “Jeg ville lige tjekke, at vi skulle mødes nu.”

Venligheden og roen hos Andreas Mogensen har danske tv-seere oplevet adskillige gange, siden han i 2009 som den første – og hidtil eneste – dansker blev en del af astronautprogrammet hos den europæiske rumfartsorganisation ESA. I 2015 blev han den første dansker i rummet, da han var på en 10-dages mission til ISS, og da det i marts 2022 blev officielt, at han skulle på en seks måneder lang mission til ISS, var der igen efterspørgsel på hans fortælling om arbejdet som astronaut.

NASA portræt af Astronaut Andreas Mogensen

Andreas Mogensen

Født 2.11. 1976. Har en mastergrad i rum- og luftfartsteknologi fra Imperial College (London) og en ph.d.-grad i rumfartsteknologi fra University of Texas (Austin). I 2009 blev han udvalgt som en af seks nye astronauter hos ESA. Der var 8.413 ansøgere. Bor med sin kone og tre børn i Houston, hvor han er repræsentant for ESA i den amerikanske rumfartsorganisation NASA (National Aeronautics and Space Administration).
Fold ud

I et års tid bar han på en hemmelighed, der blev meldt officielt ud i juni i år, men som han blev bekendt med en dag i sommeren 2022, da en mail landede i hans indbakke. Der var vedhæftet et dokument, underskrevet af repræsentanter for rumfartsorganisationerne NASA, ESA samt Japan, Canada og Rusland, som i fællesskab driver rumstationen. Alle sagde god for, at den danske astronaut skulle være commander på den internationale rumstation under en del af sit ophold. En rolle, der blandt andet betyder, at han har kontakten til kontrolcenteret på Jorden – samme kontrolcenter, hvor han selv har arbejdet som led i sit job som astronaut. Som commander er det også Andreas Mogensen, der i en nødsituation, for eksempel brand eller alvorlig sygdom hos en astronaut, skal sørge for, at alle procedurer bliver fulgt, forklarer han fra hjemmet i Houston, da der er hul igennem på online-forbindelsen.

»Det er ikke en lederrolle, hvor jeg skal give kommandoer, for det er folk, der er gode til at samarbejde, men det er klart, at hvis der sker noget uventet, for eksempel en ulykke, så skal der være en klar leder, der kan udstikke ordrer og sørge for, at vi alle arbejder på at løse problemet,« forklarer han.

I yderste konsekvens har han, ifølge rumstationens Code of Conduct, lov til at bruge fysisk magt, hvis en astronauts handlinger udsætter besætningen for fare. Det bliver næppe aktuelt, for det er – sandsynligvis – andre udfordringer, besætningen står over for.

Astronaut Andreas Mogensen på rumstation
Andreas Mogensen under forskningsarbejdet i vægtløs tilstand ombord på Den Internationale Rumstation under sin første mission i rummet i 2015. Foto: ESA/NASA 

Skal lære at bo sammen
I det daglige handler lederrollen i høj grad om trivsel. Et begreb, der er ekstra vigtigt, når medarbejderne ikke blot arbejder sammen, men bor sammen uden mulighed for hjemmearbejdsdage eller ferie fra en arbejdsplads, der bevæger sig med 28.000 km i timen, 400 kilometer fra Jorden.

»Vi skal jo ikke blot arbejde, men også bo sammen i et halvt år,« siger Andreas Mogensen, som netop peger på de daglige rutiner som et område, hvor han og kollegerne skal være klar til at gå på kompromis.

»Vi skal dele køkken, toilet og fitnesscenter. Folk har jo vaner og præferencer for, hvornår de vil på toilettet om morgenen, hvornår de gerne vil motionere og så videre. Mad kan også være en stor udfordring. Der er måske noget bestemt mad, som mange godt kan lide. Nogle vil gerne spise den med det samme, mens andre først vil spise den mindre populære mad og gemme den gode til senere på måneden, men så er der måske ikke noget tilbage, fordi andre har spist det. På den måde vil der nok være en periode i starten, hvor vi skal lære at bo sammen.«

ISS

De første dele af ISS blev sendt i kredsløb i 1998, og de første astronauter flyttede ind i 2000. Siden har ISS været permanent bemandet (længste ophold har været 355 dage i træk for en amerikaner og en russer). I dag består rumstationen af forskningsmoduler fra Europa, USA, Rusland, Canada og Japan. Den måler 74 x 108 meter, dvs. lidt større end en fodboldbane. Planen er, at ISS skal være i brug indtil 2031. Når den skal skrottes, vil den blive sendt tættere på Jorden, indtil den brænder op i atmosfæren. Eventuelle dele, der når frem til Jorden, vil ramme et øde område i Stillehavet.
Fold ud

For Andreas Mogensen gælder det om at være et barometer for, om der er problemer på vej og samtidig understøtte den gode stemning.

»Jeg vil hver dag forsøge at være opmærksom på, hvordan folk har det, og jeg vil for eksempel sørge for, at der er noget, vi kan fejre som fødselsdage eller thanksgiving, og vi skal jo også være deroppe, når det er jul og nytår,« siger han, der sammen med kollegerne også har mulighed for at trække på professionel hjælp, hvis der er emner, der er svære at håndtere.

Hver anden uge har hvert besætningsmedlem mulighed for en samtale med en psykolog, som besætningen også har talt med inden afrejsen, men Andreas Mogensen vil gøre sit til, at tingene glider uden store konflikter, og det skal ske ved en moderne ledelsestilgang, som ikke altid har været gældende på ISS.

Astronaut Andreas Mogensen og kollega astronauter foran rumraket
Andreas Mogensen og de øvrige astronauter, der skal opsendes 26. august, foran en Falcon 9-raket magen til den, der skal sende dem mod Den Internationale Rumstation. Foto: SpaceX

Kulturen har ændret sig
Tidligere var normen, at astronauter havde militær baggrund, for eksempel som jagerpiloter, men i dag har mange astronauter en akademisk og naturvidenskabelig baggrund, ligesom Andreas Mogensen, der er civilingeniør og har en ph.d. i rumfart. Det har haft betydning for, hvordan ledelsen og kommunikationen foregår.

»Det ville ikke fungere særlig godt med en gammeldags eller militaristisk leder, der udstikker ordrer i et miljø, hvor vi har at gøre med dygtige, højtuddannede folk, der er vant til at arbejde selvstændigt,« siger Andreas Mogensen.

Han peger også på, at de tidligere korte missioner på 10-14 dage med de nu pensionerede rumfærger er erstattet af ofte månedlange ophold på ISS. Det er endnu en grund til, at der er opstået en ledelsesstil og en omgangsform, der ligger tættere på en almindelig arbejdsplads, mener danskeren, der kalder sin ledelsesstil for netop meget dansk.

»Den er funderet på demokrati og inddragelse og ikke så formel. I det daglige ser jeg min rolle nærmest som en ven, der skal tale med alle og sørge for, at de har det godt.«

Et typisk udsagn fra en person, der er forfremmet til en lederrolle er, at nu må der nødvendigvis være mere afstand til de ansatte. For Andreas Mogensen ser situationen anderledes ud. Både fordi han i det daglige har arbejdsopgaver, der i høj grad minder om det, de øvrige besætningsmedlemmer skal beskæftige sig med, og fordi han ikke skal hyre og fyre og have folk til medarbejdersamtaler.

Officielt segl med astronaut navne inklusiv Andreas Mogensen
Logoet for Expedition 70 på ISS, som Andreas Mogensen skal lede. Foto: NASA

At smide konfliktskyheden
På trods af, at der med tiden er kommet et mindre hierarkisk miljø blandt astronauter, er der stadig kulturelle forskelle at tage hensyn til. Som Andreas Mogensen formulerer det, er det forskelligt, hvor direkte man taler til hinanden i forskellige kulturer, for eksempel har han oplevet, at en russer kan være mere direkte end en japaner, der er vokset op med nogle andre kodekser for, hvordan man kommunikerer. Selv vil han være opmærksom på at tale om eventuelle konflikter eller misforståelser tidligt, inden de måske vokser sig større. Det bliver en udfordring, erkender han.

»Normalt er jeg sådan, at jeg helst undgår at tale om noget, der kan være ubehageligt. Jeg synes, det kan være svært ikke at lyde anklagende, og jeg vil helst undgå konflikter. Men jeg ved også, at jeg er nødt til at være opmærksom på det træk ved mig selv, for så kan en lille og egentlig ubetydelig konflikt vokse sig større. Jeg skal blive bedre til at give feedback med det samme og få det ud af verden.«

Astronaut Andreas Mogensen og kollega astronauter

Hverdagen for astronauter

Arbejdsugen er mandag – fredag 7-19. ISS følger Greenwich Mean Time. Udover arbejdsopgaverne fylder den fysiske træning meget, – cirka 2,5 time hver dag – for at modvirke nedbrydning af muskelmasse og knoglemasse. Om lørdagen er der hovedrengøring af rumstationen. Søndag er fridag. ISS bevæger sig med 28.000 km i timen, og astronauterne oplever 16 solopgange og solnedgange i døgnet.

Foto: SpaceX

Fold ud

Det der, trods kulturforskelle, gør, at astronauterne trækker i samme retning, er i høj grad et begreb, der er stor fokus på under uddannelsen.

»Normalt taler man jo meget om leadership, men i astronautkorpset taler vi meget om followership. Det vil sige, at hvis nogen er hurtige til at bakke op om lederen, så vil de andre i gruppen ofte gøre det samme. Man kan gøre en kæmpe forskel og bidrage til godt samarbejde og succes for gruppen, hvis man er bevidst om followership og bakker op om lederen.«

Andreas Mogensen tænker sig om et øjeblik, inden han svarer på, om der er ledere, han ser op til. Han når frem til den irskfødte polarforsker og ekspeditionsleder Ernest Shackleton, der i 1914-1916 tog på ekspedition til Sydpolen, hvor hans skib Endurance imidlertid blev knust af ismasserne. Sammen med nogle få andre fra ekspeditionen begav Schackleton sig ud på en 1.300 km lang tur i en redningsbåd gennem isfyldt farvand, inden de nåede land, krydsede en bjergkæde og slog alarm på en norsk hvalfangerstation. Alle 28 deltagere i ekspeditionen overlevede.

»Hans gå-på-mod reddede besætningen, så det er en meget inspirerende historie,« siger Andreas Mogensen, der snart får en bedre udsigt til månen, hvor Shackleton har fået et krater opkaldt efter sig.

Mogensen ankommer til ISS i august og overtager commander-titlen i september. Her afslutter den nuværende besætning sin mission, og lederen overrækker symbolsk en nøgle til den nye commander, inden turen tilbage til Jorden. Andreas Mogensen selv vender hjem i februar 2024.

Relateret indhold

Rasmus Meyer går på stranden

26-årige Rasmus har skabt en lederkarriere i Sierra Leone

Rasmus Meyer var bare 22 år, da han blev udnævnt til landechef for det danske shippingselskab OBT i Sierra Leone. Siden da er både omsætning og medarbejderskare firdoblet. Den autodidakte leder har skabt en arbejdsplads med plads til både kulturforskelle og fejl.
12 min.
Lone Damsgård kigger ud mod horisonten

Lone har kæmpet med ensomhed i lederjobbet. Og hun er langt fra den eneste

Ny undersøgelse viser, at mange ledere føler sig socialt og fagligt ensomme. Ledere vil gerne fremstå stærke og handlekraftige og tøver derfor med at åbne op for egne problemer og følelser, lyder det fra ekspert.
9 min.
Kåre Schultz fikser sit slips
Lederportræt

De kalder ham Hard-Kåre. Men han ser mere sig selv som ’Mr. Wolf’ fra Pulp Fiction

Kåre Schultz er kendt som en af de hårdeste nysere i dansk erhvervsliv, men han rummer også nogle overraskende bløde sider. For eksempel insisterer han på at holde mindst 10 ugers ferie om året.
14 min.
Mette Bertelsen Fredsgaard sidder på en stol og kigger ud af vinduet

Lederen af Psykiatrisk Center Glostrup sad i en motorvejskø i Tyskland, da tragedien ramte hendes arbejdsplads

Mette Bertelsen Fredsgaard var på vej i bil ned gennem Europa, da hun blev ringet op af en kollega fra det psykiatriske center, hvor hun er leder: Flere medarbejdere var angrebet med kniv. Senere afgik en læge ved døden, som følge af overfaldet begået af en patient. Her fortæller centerchefen, hvordan ledelsesteamet håndterede timerne og dagene efter tragedien.
12 min.
Eva Secher kigger ind i kameraet

Eva Secher er leder på samfundets yderste kant: »Personligt leder jeg ikke efter lykken, jeg leder mere efter mening«

Du skal kun blive leder, hvis du har ambitioner om at gøre en forskel, mener Eva Secher, der er direktør for Mændenes Hjem på Vesterbro i København. Hun går hver dag på arbejde for at gøre livet lidt mere tåleligt for hjemløse, stofmisbrugere og andre udsatte borgere.
9 min.
Jørn Aarup læner sig op af pæl
Alkoholmisbrug

Jørn levede det hurtige liv som salgsdirektør, indtil han var døden nær af druk

Mange års alkoholmisbrug førte salgsdirektør Jørn Aarup ind i ’dødszonen’. Først da hans lever var ved at stå af, fik han styr på sig selv og hjælper nu andre i samme situation. Han har nogle konkrete bud på, hvordan du kan spotte, om du selv har et for højt alkoholforbrug.
11 min.