Kæmper du med at lykkes og få livet med ledelse til at give mening? Her er ekspertens 10 simple råd

Føler du nogle gange, at det kan være svært at lykkes med alt det, du gerne vil? At det er svært at være en succes i lederjobbet samtidig med, at du er en succes derhjemme? At livet med ledelse nogle gange ikke er så meningsfuldt, som det burde være?

Så er du ikke alene, for det er ikke nemt.

Det ved den anerkendte ledelsesekspert og topledercoach Stephen Bruyant-Langer en del om. Han har i over 30 år arbejdet med at få topchefer til at udfolde deres fulde potentiale og få det hele til at hænge sammen – og undervejs har han ikke bare skrevet foreløbigt tre bøger og over 400 artikler om ledelse: Han er også kommet frem til 10 huskeregler til, hvordan man kan få en positiv tankegang og lykkes med det meste.

Rådene er egentlig ret simple. Men ifølge Stephen Bruyant-Langer er der mange gode grunde til, at det er svært at efterleve dem, for hjernen er fra naturens hånd forprogrammeret til at fokusere på farer og alt det, som kan gå galt.

Forskning har imidlertid vist, at man med en bevidst indsats, hvor man træner sig selv i at anlægge et positivt syn på verden, populært sagt kan omkode hjernen til at blive modstandsdygtig og fleksibel – og dermed øge sandsynligheden for ikke blot at overleve hverdagen med alle dens udfordringer, men også at lykkes og trives.

Det er altså muligt, og ifølge Stephen Bruyant-Langer bliver du både dygtigere til at klare udfordringerne foran dig, skaber tro på fremtiden og bliver i stand til at leve et mere meningsfuldt liv, hvis du gør det. Men husk: Listen ikke må blive endnu en byrde på en i forvejen lang to-do-liste, så tag rådene frem, når du har brug for dem. 

Mange af os føler, at vi skal klare problemer alene. Men det strider imod vores natur som sociale væsener.

Forskning viser igen og igen, at social støtte er afgørende for mental sundhed og trivsel. En metaanalyse offentliggjort i Psychological Bulletin viser for eksempel, at oplevet social støtte hænger tæt sammen med lavere forekomst af psykiske problemer og bedre evne til at håndtere stress.

Derfor: Tøv ikke med at bede om hjælp, når du har brug for det.

Hvis en direkte samtale føles svær, kan du vælge en fælles aktivitet med den, som du tænker kan hjælpe dig, eksempelvis en fælles gåtur eller en praktisk opgave, som I løser sammen. Mange finder det lettere at åbne sig, når de samtidig laver noget fælles.

At opleve noget imponerende og ærefrygtindgydende kan have dybtgående effekt på vores psykiske velbefindende.

Forskning i Journal of Personality and Social Psychology viser, at ærefrygtindgydende oplevelser kan udvide vores oplevelse af tid, øge livstilfredshed og gøre os mere hjælpsomme over for andre.

Så opsøg oplevelser, der vækker din beundring. Det kan være alt fra en solnedgang eller et museumsbesøg til en livekoncert. Den kollektive energi i fælles oplevelser kan nemlig være særligt kraftfuld. Ved bevidst at opsøge ærefrygten lærer du at se verden med nye øjne og føle dig mere forbunden med den.

Leg er ikke kun for børn.

Ifølge Stuart Brown, grundlægger af det amerikanske The National Institute for Play, er leg afgørende for problemløsning, kreativitet og relationer gennem hele livet.

John Cleese kalder dette ‘åben modus’ – en tilstand, hvor vi er nysgerrige, afslappede og kreative. Når vi leger, bevæger vi os væk fra “lukket modus” som er kendetegnet ved stress og alvor, og ind i en mental tilstand, hvor nye idéer og løsninger kan opstå.

Så find plads til leg i dit liv. Om det er gennem en hobby, sport eller leg med børn eller børnebørn, er ikke afgørende. Det vigtige er at engagere dig fuldt ud og give slip på kontrollen for en stund.

Udsættelse udspringer ofte af frygt eller perfektionisme.

Men hvis du venter på det ‘perfekte’ tidspunkt, risikerer du aldrig at komme i gang.

Grækerne skelnede mellem chronos (den målte tid) og kairos (det rette øjeblik). Du skal skabe dine egne kairos-øjeblikke. Og det gør du ved at handle.

Så husk: Færdig er bedre end perfekt!

Start det projekt, du har udskudt. Tag den svære samtale. Spring ud i det. Som et kinesisk ordsprog siger: »Det bedste tidspunkt at plante et træ var for 20 år siden. Det næstbedste tidspunkt er nu.«

Mod er ikke fravær af frygt – det er evnen til at handle på trods af den.

Forskning viser, at det at praktisere mod øger selvværd og livstilfredshed. Så ligesom en muskel bliver mod stærkere, når vi bruger det.

Start småt: Sig din mening på et møde. Prøv en ny middagsret. Tal med et fremmed menneske.

Med tiden vil de små handlinger bygge din styrke og give dig mod til større skridt.

I vores præstationskultur er det nemt at definere sig selv gennem titler og ejendele. Men ægte tilfredshed kommer fra hvem du er, ikke hvad du har.

Forskning viser, at indre motivation drevet af mening og værdier fører til større lykke og succes end ydre motivation drevet af belønninger og status.

Så spørg dig selv: »Hvilken slags menneske vil jeg være?« frem for »Hvad vil jeg have?«

Ved at fokusere på karakter og værdier skaber du et liv, der føles mere ægte og meningsfuldt. Ambition er stadig vigtigt – men det skal tjene din dybere mening, ikke omvendt.

Troen på, at evner kan udvikles gennem indsats, kan ændre alt. Den ekstra indsats er aldrig spildt.

Mennesker med denne tankegang præsterer bedre, fordi de fokuserer på læring frem for at fremstå fejlfri. Desuden viser neurovidenskabelig forskning, at læring øger hjernens effektivitet og kan beskytte mod demens.

Så lær noget nyt! Det kan være et sprog, et instrument eller en ny færdighed. Selve processen holder hjernen fleksibel og nysgerrig.

Rutiner kan være trygge, men de kan også være hæmmende.

Neuroplasticitet trives med forandring og udfordring. Prøv derfor at indføre variation i hverdagen. Tag en ny vej på arbejde, flyt rundt på dit skrivebord, eller prøv at bruge din ikke-dominerende hånd en hel dag. De små ændringer skaber nemlig nye forbindelser i hjernen.

Tænk også større: Rejs nye steder hen, mød nye kulturer, påtag dig et projekt uden for dit normale kompetenceområde. Det kan give dig nye perspektiver og styrke din kreativitet.

Forbindelsen mellem krop og sind er stærk. Motion forbedrer ikke kun den fysiske sundhed, men også kognition og humør.

En undersøgelse i tidsskriftet Neurology viste, at regelmæssig motion i voksenalderen reducerer risikoen for demens senere i livet.

Så find veje til fysisk aktivitet, du nyder. Det kan være sejlads, løb, tennis eller blot daglige gåture. Det er vigtigere, at du gør noget, som du bliver ved med, end at du gør noget med fysisk intensitet.

Motion sænker stresshormoner som kortisol og adrenalin samtidig med, at det øger mængden af endorfiner, som naturligt løfter dit humør.

Debatten om fri vilje har stået på i århundreder, men nyere forskning viser, at alene troen på fri vilje i sig selv har positive effekter.

Folk, der tror på, at de har valg, handler mere ansvarligt og venligt over for andre.

At tro på fri vilje betyder ikke, at man ignorerer ydre omstændigheder – men at man anerkender sin indre handlekraft.

Selv små valg – som at tage i biografen en eftermiddag – styrker din følelse af kontrol og ansvar.